Åbenrå (gade)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Åbenrå set fra den nordlige ende.
Åbenrå i 1913 - Rosenborggade i baggrunden.
Åbenrå set fra Landemærket.

Åbenrå er en gade i det indre København, der forløber parallelt med Gothersgade og går fra Landemærket til Rosenborggade. Navnet formodes at komme af "åbne vråer", nogle handelsboder, der i senmiddelalderen lå her.[1]

Åbenrå er et af flere gadenavne på et vejforløb gennem Indre By, der strækker sig fra Børsen i syd til Nørreport i nordvest. Fra Børsen er det Børsbroen, Havnegade, Bremerholm, Kristen Bernikowsgade, Gammel Mønt, Vognmagergade, Åbenrå og derfra via et lille knæk til Tornebuskegade, der fører op til Nørreport Station.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I middelalderen fulgte gaden den daværende Østervold, og lå som sådan i et område nord for Landemærket, der var forholdsvis ubebygget.[2] Efter at Østervold blev omlagt i midten af 1600-tallet, blev området dog efterhånden bebygget. Gaden blev ødelagt i Københavns brand 1728, men undgik Københavns brand 1795. Flere bygninger langs gaden blev revet ned i 1950'erne.

I Ludvig Holbergs Jakob von Thyboe nævnes "Poeten fra Åbenrå", der i samtiden var en kendt digter af lejlighedsvers, og som boede i gaden.[3]

Den kendte stenhuggermester Peter Schannong skænkede i 1935 en smuk mindeplade til minde om Bertel Thorvaldsen, der som lille boede i nr. 13. [4] Mindepladen, samt bygningen den sad på, er nu revet ned.

Bygninger og beboere[redigér | rediger kildetekst]

Nr. 32-36 er den tidligere præstegård for Reformert Kirke, der selv vender bagsiden ud mod gaden. Præstegården blev opført i 1730-1732 efter tegninger af Philip de Lange. Den ejes nu af Karberghus og er hjemsted for Arkitektforeningen. Rosenborghus i nr. 29 fungerede som skole og opfostringshus for den tysk reformerte menighed fra 1770'erne til 1926.[5]

Flere af de andre bygninger i gaden stammer også fra 1700-tallet og er eksempler på de såkaldte ildebrandshuse, der blev opført umiddelbart efter branden i 1728. Nr. 25 blev opført for billedhuggeren Friderich Ehbisch i 1733. Facaden var oprindeligt dekoreret med billedhuggerarbejder og indfatninger på alle etager og kvist, men det blev fjernet i 1895-96, da bygningen blev omdannet til pakhus.[6] Nabobygningen i nr. 27 blev opført for drabanten Elias Dordé. Maleren Wilhelm Bendz boede her i slutningen af 1820'erne og begyndelsen af 1830'erne.[7] Nr. 23 på hjørnet af Hauser Plads er ligeledes fra 1730'erne og er fredet.

Nr. 26 med den store gavlkvist på fem fag er fra 1750'erne. Nr. 28-30 med elleve fag var oprindeligt to bygninger fra 1730'erne, men de blev senere forhøjet med en etage og slået sammen til en bygning i slutningen af 1800-tallet.

Den moderne ejendom i nr. 20, Blanche, er et kollegium. Den er fra 1961 og blev opført efter tegninger af Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med Kai L. Larsen.[8]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Jørgen Larsen (2008-02-20), "Det gamle København", Berlingske Tidende
  2. ^ "Det gamle København". Berlingske. Hentet 25. august 2016.
  3. ^ "Åbenrå 20". Salmonsens Konversationsleksikon. Hentet 21. august 2016.
  4. ^ https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/89634
  5. ^ "Åbenrå 29". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 7. august 2016. Hentet 21. august 2016.
  6. ^ "Åbenrå 25". Selskabet for Københavns Historie. Arkiveret fra originalen 22. august 2016. Hentet 21. august 2016.
  7. ^ "Åbenrå 27". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 19. september 2016. Hentet 21. august 2016.
  8. ^ "Åbenrå 20". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 7. august 2016. Hentet 21. august 2016.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 55°40′58.85″N 12°34′37.26″Ø / 55.6830139°N 12.5770167°Ø / 55.6830139; 12.5770167