Aaby Sogn (Aarhus Kommune)
| Aaby Sogn (Aarhus Kommune) | |
|---|---|
 |
|
| Stift | Århus Stift |
| Provsti | Århus Vestre Provsti |
| Pastorat | Åby Pastorat |
| Kirke | Gammel Åby Kirke Åbyhøj Kirke |
| Kommune | Aarhus Kommune |
| Folkekirkemedlemmer | 8287 |
| Indbyggere | 10405 |
Aaby (indtil ca. 1300: Aby) betyder 'byen ved åen', dvs. ved Århus Å, er et bymæssigt område ca. 4 km vest for Århus Domkirke. Det ligger på den nordlige skråning mod ådalen og grænser op mod Brabrand, Hasle, Aarhus og Viby. Indtil kommunalreformen i 1970 var området en selvstændig kommune med et økonomisk og socialt velfungerende styre. I dag er området en del af Aarhus Kommune, hvor det fungerer som en mellemting mellem en forstad og et integreret bykvarter (omtrent som Valby i Københavns kommune).
Forstaden er i dag ét sogn med to kirker, Gammel Åby Kirke i den ældste del af sognet, og Åbyhøj Kirke i den nye del. Den er en del af Hasle Herred (Århus Amt), Århus Stift og Århus Politikreds.
Aaby har op til den sidste del af det 20. århundrede haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri. De var også udflugtsmål, når man en sommereftermiddag sejlede op langs Århus Å mod Brabrand sø.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Aabys historie
Gammel Aaby var bebygget i tiden før 800 e.Kr. Det er den ældste havn i Aarhus-dalen [1], indtil fjordindløbet sandede til, og havnen derefter blev lagt åens udmunding i Århus-bugten. Aaby omtales første gang i biskop Skjalm Vognsens gavebrev. Han arvede gods i Aaby efter sin bror, og skænkede dette omkring 1210 til Aarhus Domkapitel. Bønderne i Middelalderens Aaby var derfor fæstere under aarhusbispen. En del af deres landgilde var en årlig leverance af laks fanget i den dengang meget rene Århus Å.
Et gyldent krucifiks fra den gamle Aaby Kirke er fra ca. 1050 og er Danmarks ældste. Det befinder sig nu på Nationalmuseet, men en kopi findes i Gl. Åby Kirke samt i Sct. Nicolaj Kryptkirke krypt under Vor Frue Kirke i Aarhus.
Bydelen Åbyhøj ligger ca. 60 meter højere end Aaby. Den opstod i løbet af 1870-80'erne på begge sider af landevejen Aarhus-Silkeborg, som blev anlagt i 1854. I begyndelsen kaldte man stedet for Valby, ligesom bydelen i København, men i 1902 vedtog sognerådet, at det skulle hedde "Åbyhøj" [2]. Den betegnelse kom med tiden til at dække hele området, inklusive den sydlige del, som efterhånden kom til at hedde Gammel Aaby.
I det 20. århundrede havde sognet både jernstøberi, værktøjsfabrik, møbelfabrik, konvolutfabrik, rammefabrik, og ikke mindst Frichs fabrikker siden 1912. Der var biograf og folkebibliotek og sognet havde eget gasværk og renseværk (med udløb i Brabrand sø). I årene under og efter 2. verdenskrig tjente et stort område ved åen som kuldepot for DSB ("kulgården").
I dag bruges kvarteret mest til beboelse, transportvirksomhed og handel. Der findes dog også helt moderne IT-virksomheder, som er samlet i og omkring "Frichsparken", de tidligere Frichs fabrikker. I sognet findes to folkeskoler, Åby Skole og Gammelgårdsskolen, henholdsvis ved Gammel Åby Kirke og Åbyhøj Kirke.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie I-II, Aaby Kommune 1941-1943
- H/F Enghave Kolonihaveforening i Åbyhøj, som ligger på menighedsrådet grund nord for Åbyhøj Kirke
- Lundskovs netsted
- Aaby Sogns Hjemmeside
- Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening
- Aaby Sogn i J.P. Trap, Kongeriget Danmark (3. udgave, 1898-1906)
[redigér] Se også
[redigér] Noter
- ↑ Se mere om Aarhusegnens historie
- ↑ Denne, den ældste del af bebyggelsen, kan endnu afgrænses ved gadenavnene: Mens de første gader har allénavne (Kastanjeallé, Birkeallé osv.), bærer de senere nordiske gudenavne med vedføjet "-gade" (Hejmdalsvej, Hermodsvej osv.)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
