Århus Rutebilstation
Århus Rutebilstation er byen Aarhus' busterminal. Centralt placeret i Aarhus C med kort gangafstand til fx Hovedbanegården, Strøget og Rådhuset. Terminalen betjener flere regionale busser og bybusser og har i dag 5 mio. passagerer årligt. Terminalen har en cafe, billetsalg/kundeservice skranker, 7-Eleven (tidl.'Kort & Godt' DSB kiosk), ventesal og toiletter mm. Desuden er der kontorer, opholdslokaler for chauffører, en frisør samt busgarager i forbindelse med terminalen. Foran terminalen er desuden en lille bygning som huser en bager.
Rutebilstationen har pt (pr 27. juni 2010) 2 lange perronner (perron I og II) samt en mindre perron i hjørnet (III) for ruterne mod Djursland, rute 120, 121, 122 og 123. På perron I holder rute 107, 109, 113, 202, 903X, 913X, 952X, 888, fjernbusser til udlandet samt linje 19 og 56 (og enkelte ture på rute 100). På perron II holder rute 111, 112, 114, 115, 116, 117, 118, 914X og 918X. Linje 3, 6, 7, 14, 91 og rute 100 holder ved stoppesteder på Sønder Allé umiddelbart for enden af perron II.
Rutebilruterne der anløber Århus Rutebilstation køres af følgende vognmænd De Grønne Busser, Svidt, Netbus, Arriva, Thykjær, Todbjerg, Nobina Danmark samt enkelte afgange fredage af De Blaa Busser, Skive. Bybusserne betjenes alle af byens busselskab Busselskabet Århus Sporveje. Fjernbusserne står bl.a. Abildskou for, derudover anløber et polsk/tysk selskab dagligt Århus Rutebilstation.
Bustypemæssigt møder man for tiden (2010) mest disse bustyper her: Rutebilerne præges af Scania Omniline (mest udbredte), Scania Lahti Flyer 520, Volvo B10MA-55/Säffle, Volvo B12MA-55/Säffle, Volvo B12M-65/Säffle, MAN Lion's Regio mm. Bybusserne betjenes af Volvo B10M-60/Aabenraa, Volvo B10MA-55/Säffle, Volvo B12M-65/Aabenraa, Volvo B12M-66/Säffle, Solaris Urbino 18, Solaris Urbino 12, Scania Omnilink, MAN Lions City L. Fjernbusserne er mere forskellige, men Abildskou benytter MAN, Neoplan og Volvo B12B.
[redigér] Historisk
Den første station til rutebiler i Aarhus blev indrettet i 1923 og lå i Rosensgade 28 og Graven 19. I 1930 blev der opført en ny station på Amtsmandstoften nær ved hovedbanegården, grundet en fordobling af antallet af ruterne. Den var tegnet af arkitekt Wilhelm Kleemann. I 1945 havde 51 busruter endestation på stationen, som på daværende tidspunkt var Nordeuropas største. Pladsen i den indre gård blev for trang og stationen revet ned i 1954. Den nuværende og tredje station blev opført samme sted med to etager og åbent anlæg med plads til 64 busser.
[redigér] Fremtidige planer
Der har længe været tale om at flytte Rutebilstationen tættere på Århus Hovedbanegård. Planerne er at bygge en ny busterminal på søjler hen over sporene bag banegården og derved få et stort samlet trafikcenter. Den nye busterminal forventes færdig i år 2015.
| Stub Denne trafikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |