Ægtepagt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne om den formueordning, der skal være gældende for ægteskabet. Hvis man ikke indgår en ægtepagt, er det i dansk ret således, at der er fælleseje – alle aktiver deles ved død eller skilsmisse. Ægtefællerne kan ved ægtepagt aftale at der skal være særeje over aktiverne i ægteskabet, således at særejeaktiverne ikke skal deles .

Der findes to former for særeje, fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Fuldstændigt særeje betyder at særejeaktiverne skal holdes uden for bodelingen ved både død og skilsmisse, mens skilsmissesærejet betyder at særejeaktiverne kun skal holdes uden for delingen ved skilsmisse, men indgå ved død.

I ægtepagten kan ægtefællerne aftale at kun en bestemt del af aktiverne i ægteskabet skal være særeje. Der kan oprettes særeje over bestemte aktiver, for eksempel en fast ejendom eller en virksomhed, der kan ligeledes oprettes særeje for et bestemt beløb, og der kan oprettes brøkdelssæreje for en bestemt brøkdel af aktiverne.

For at en ægtepagt skal være gyldig, kræves det i lov om ægteskabets retsvirkninger at ægtepagten skal være skriftlig, skal underskrives af begge ægtefæller og skal tinglyses.

Ny lov, implementeret 1. januar 2007, medførte at rate- og kapitalpensioner herefter som udgangspunkt ikke skal deles i en eventuel skilsmisse. Ønsker man forsat ligedeling, er det nødvendigt at lave en ægtepagt.