Ældrebyrde
Ældrebyrden, er et udtryk, som henviser til det aspekt af den demografiske udvikling, hvor andelen af medborgere over 60 år i forhold til beskæftigelsen stiger. Konkret var der i 1950 ca. 1 person over 60 år for hver 5 personer i beskæftigelse, mens der i 2040 vil være 1 person over 60 for hver 2 personer i beskæftigelse[1]. Ældrebyrden er ikke et udelukkende dansk fænomen, men vil i varierende grad ramme alle industrilande de kommende årtier[1].
AK-Samvirke sammenfatter prognoserne om nedgangen i arbejdsstyrken som følger[2] ("forsørgerbyrde" henviser til forholdet mellem ikke-beskæftigede og beskæftigede):
| 2003 | 2010 | 2030 | |
|---|---|---|---|
| I alt | 4,31 mio. (100%) | 4,38 mio. (100%) | 4,46 mio. (100%) |
| Beskæftigede | 2,69 mio. (62%) | 2,61 mio. (60%) | 2,38 mio. (53%) |
| Ikke-beskæftigede | 1,63 mio. (38%) | 1,77 mio. (40%) | 2,08 mio. (47%) |
| Forsørgerbyrde | 0,606 | 0,676 | 0,873 |
Implicit i udtrykket "ældrebyrde" ligger at gruppen over 60 år modtager offentlig forsørgelse som efterløn og pension, samt har et større behov for sundhedsydelser. Samlet anføres dette som medvirkende til det offentliges finansieringsproblem, der pr. 2010 var på ca. 14 mia. Hvor der ikke er uenighed om den demografiske udvikling i sig selv, er der derimod delte meninger om hvorvidt udviklingen faktisk bliver en økonomisk byrde. Som modargument anføres bl.a. at de kommende generationer af ældre over 60 år vil have en langt større skattebetaling end den nyværende, og at denne skattebetaling måske vil være større end omkostningerne til samme gruppe. Ligeledes anføres det, at sundhedsudgifterne til de kommende generationer af ældre over 60 år vil være lavere på grund af de generelle forbedringer i sundheden[3].
Ældrebyrden er en følge af babyboomet i 1940'erne. Dette i sammenfald med den lille fødselsrate i 1960'erne og 1970'erne bevirker at når de der er født i 1940'erne, skal pensioneres er der forholdsvis få i den arbejdsdygtige alder til at forsøge dem på pension og efterløn – dermed er der skabt en ældrebyrde i følge mange eksperter.
Kilder [redigér]
- ↑ 1,0 1,1 Demografi og vækst i Danmark, kvartalsoversigt fra Nationalbanken 1. kvartal 2000
- ↑ Bearbejdet uddrag af tabel 28 i Efterlønnen – myter og realiteter, rapport fra AK-Samvirke 2004
- ↑ De nye gamle bliver ikke en ældrebyrde, af Jørgen Goul Andersen
|
||||||||
 |
Stub Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
