Æneas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
"Æneas flygter fra Troja" Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom

Æneas (græsk: Αἰνείας (Aineías); latin: Aenēas (med tryk på næstsidste stavelse)) er i græsk og romersk mytologi en trojansk helt, der overlever Trojas fald og grundlægger Rom. Han optræder i både Iliaden af Homer og Æneiden af Vergil. I sidstnævnte er han, som titlen antyder, hovedpersonen.

Ifølge traditionen er Æneas søn af Anchises (en fætter til Priamos) og selveste Afrodite/Venus. Først var han gift med Creusa, der mistede livet under grækernes erobring af Troja. Med hende har han sønnen Jullus (eller Ascanius).

I Æneiden får man at vide, at Æneas af den faldne Hektors spøgelse fik besked på, at forlade Troja med penaterne (et for græsk mytologi ukendt væsen). Æneas forlader derfor Troja med sin far og søn (Creusa forsvinder fra dem under flugten, og da Æneas vender tilbage for at finde hende, møder han hendes spøgelse) samt med Palinurus.

Trods Junos modvilje kommer Æneas til Karthago, hvor han møder dronning Dido, som han bliver forelsket i. Guderne (undtagen Juno) forlanger dog, at han skal forlade byen og drage til Italien for at fuldføre sin skæbne, nemlig at grundlægge Rom.

Efter et kort besøg hos Sibyllen og i Underverdenen kommer han til de syv høje, hvor han efter at have besejret Turnus gifter sig med kong Latinus' datter, Lavinia, og grundlægger Rom.

Ifølge traditionen nedstammer både Romulus og Julius Cæsar fra Æneas.

Udover Homer og Vergil omtales Æneas også af Ovid og Livius.


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: