Ahorn

Ær eller Ahorn ?
Ær (Acer pseudoplatanus).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter) Division: Magnoliophyta (Dækfrøede) Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede) Orden: Sapindales (Sæbetræ-ordenen) Familie: Sapindaceae (Sæbetræ-familien) Slægt: Acer (Løn-slægten) Art: Acer pseudoplatanus

Ahorn (Acer pseudoplatanus) er et stort, løvfældende træ, grove grene og håndlappede blade. På grund af artens store hårdførhed, tålsomhed over for beskæring og kronebygning bruges den ofte som allé- og bytræ.

Karakteristika

Beskrivelse

Ahorn kaldes også Ær eller Valbirk. Det er et stort, løvfældende træ. Væksten er først kegleformet, men den bliver senere mere afrundet. Grenene er stive og oprette. Stammen er ofte gaffeldelt. Barken er først brun og glat. Senere bliver den gråbrun, og til sidst er den afskallende i flager med rødbrun underbark. Knopperne er modsatte, tilliggende, spidse og grønne. Bladene er håndlappede med afrundet tilspidsede lapper og ligeledes spidse sammenløb mellem lapperne. Bladranden er groft tandet. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er grågrøn. Høstfarven er brun eller gul. Bladstilken er rød. Blomstringen finder sted sidst i maj kort efter løvspring. Blomsterne er grønne og sidder samlet i hængende klaser. Til sammenligning er blomsterne gulgrønne i den næsten ens udseende løn og lønnens blomster sidder i oprette halvskærme. Ærens frugter er de kendte, vingede "helikoptere". De modner og spirer villigt i Danmark. Frugterne kan kendes fra Spids-Løns ved at sammenligne vinklen, som de to frugter i helikopteren danner. Ærens frugter danner en vinkel på mindre end 90 grader, mens løns frugter sidder i en vinkel på næsten 180 grader.

Ikke-synlige træk

Rodnettet er højtliggende med tæt forgrenede hovedrødder og masser af finrødder. Arten er tilbøjelig til at danne højtliggende "kvælerrødder". Skud, knopper og blade indeholder klar saft. Træet danner ofte tveger med indgroet bark. Træet angribes af cinnobersvamp og af visnesyge (Verticilium dahliae). Æren kan blandt andet skelnes fra den næsten ens udseende løn ved at brække en bladstilk. Lønnen har hvid mælkesaft, mens ærens saft er vandklar.

Størrelse

25 x 10 m (75 x 50 cm/år).

Hjemsted

Ær antages almindeligvis at være indført i Danmark af skovrider von Langen. Arten er hjemmehørende i Kaukasus, samt i det sydlige, centrale og vestlige Europa. Træet danner blandingsskov med f.eks. Almindelig Ask, Almindelig Bøg og Småbladet Lind på fugtig og mineralrig jord. Ær optræder ofte som pionertræ i skove, haver og parker på grund af sin overvældende frøsætning. Træet trives i meget lys, men tåler også nogen skygge, og giver selv som ung en del skygge. Træet skades ikke af vind og kun sjældent af frost. Ær klarer sig godt på mange forskellige jordtyper, også helt ud til kanten af blødbundsarealer, men foretrækker muldrig bund. Vrapač nationale naturreservat ligger på Moldaus højre bred ca. 2 km vest for byen Litovel i Olomouc-regionen, Tjekkiet. Stedet ligger i knap 240 m højde, og her findes næsten urørte skove på områder, der ofte er oversvømmede. Disse skove rummer et plantesamfund, hvor arten vokser sammen med bl.a. Almindelig Ask, Almindelig Guldstjerne, Almindelig Vintergæk, Gul Anemone, Hulrodet Lærkespore, Hvid Anemone, Navr, Ramsløg, Skærn-Elm, Småbladet Elm, Småbladet Lind og Stilk-Eg

Anvendelse

Unge planter og skud ædes af vildt. Ær spreder sig let med utallige frøplanter, og den bør ikke plantes, så den spreder sig ind i skov. Derimod anvendes træet meget som allétræ og parktræ, og det bruges også i læhegn. Derimod er det ikke særligt velegnet som bytræ på grund af de højtliggende rødder.

Det er muligt at tappe saft fra træet og koge sirup deraf.

Kulturhistorisk

Ordsprog: "Æren er det fejreste Træ i Skoven" (fejreste = fagreste = smukkeste).

Kilder

• Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger
• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

---

Note

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies