Æstetik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Æstetik kommer af αισθητικη (græsk: aisthetike), der betyder sansning. Ordet var ikke oprindeligt forbundet med kunsten, men efter Hegels forelæsninger over æstetikken slås det endeligt fast, at æstetik er det filosofiske studie af kunstens væsen. Æstetik hører som disciplin under filosofi.

Begrebets oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Begrebet æstetik eller aesthetica blev dannet af den tyske oplysningsfilosof, Alexander Gottlieb Baumgarten, der i sin disputats, Meditationes philosophicae de nonnullis ad poema pertinentibus, fra 1735 afslutter med følgende konklusion:

Lad altså νοητά [græsk: noeta], som den højere erkendeevne, være logikkens genstand; αισθητά [græsk: aistheta] derimod επιστήμη αισθητικη [græsk: episteme aisthetike] eller ÆSTETIKKENS.[1]

Begrebet æstetik er altså ikke i første omgang knyttet eksklusivt til det kunstfilosofiske eller det kunstskønne, men fremstilles som en komplementær størrelse til noeta, dét der kan begribes med ånden og som altså hører under logikken. Det sansemæssige hører derimod under æstetikken. Men Baumgarten nøjes ikke med at opstille denne forskel, han taler om episteme aisthetike, hvor episteme skal forstås i modsætning til doxa (græsk: δόξα), der betegner den almindelige tro på en sammenhæng, altså det man mener. Episteme betegner derimod den videnskabelig begrundede viden. Episteme aisthetike eller æstetikken er med andre ord videnskaben om sansningen.

Baumgartens samtids reception[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Æstetikken hos Kant[redigér | redigér wikikode]

Hos Immanuel Kant kommer æstetik til at betyde noget i retning af sanselære, eller læren om de sanselige betingelser, som derfor er knyttet til overvejelser over mulighedsbetingelserne for erkendelse.

Hos Kant, som skriver om æstetikken i sin Kritik af dømmekraften (1790), består den rene æstetiske oplevelse af et interesseløst velbehag, som retter sig mod kunstværket uden formålsrettede bagtanker. Hos Kant fremtræder kunstværket som en hensigtsmæssighed uden hensigt.


Moderne æstetik[redigér | redigér wikikode]

Filosofisk æstetik opfattes ofte som ensbetydende med en filosofi om kunsten, men den moderne kunst har dog i høj grad løsnet denne forbindelse mellem kunsten og det skønne. Filosofisk æstetik er en overvejelse over kunstens væsen og over betydningen af dette fænomen, som en del af menneskets tilværelse i relation til forholdet mellem kunst og virkelighed, og kunstens tilgang til virkeligheden.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. A.G. Baumgarten Meditationes philosophicae de nonnullis ad poema pertinentibus §116
Kunst og kultur Stub
Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.