Ætanol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Ætan og Methanol.
Ethanol
[[Fil:{{{BilledFil}}}|260px]]
[[Fil:{{{BilledFil1}}}|260px]]
[[Fil:{{{BilledFil2}}}|260px]]
Ethanol-2D-skeletal.svg Ethanol-3D-vdW.png
Ethanol flat structure.png Ethanol-3D-balls.png
IUPAC navn
Ethanol
Generelt
Systematisk navn {{{SystematiskNavn}}}
Andre navne Ethylalkohol
Finsprit
Forkortelser EtOH
Molekylformel CH3CH2OH
Molarmasse 46,07 g/mol
Fremtræden Farveløs væske
CAS-nummer 64-17-5
EC-nummer 200-578-6
PubChem 702
SMILES CCO
ATC Kode {{{ATCKodePræfiks}}}{{{ATCKodeSuffiks}}}
DrugBank {{{DrugBank}}}
InChI 1/C2H6O/c1-2-3/h3H,2H2,1H3
E-nummer
Kemiske egenskaber
Massefylde 0,789 g/cm3
Opløselighed i vand Blandbar
Opløselighed
Smeltepunkt −114,3 °C
Kogepunkt 78,4 °C
Syrestyrkekonstant
(pKa)
15,9
Basestyrkekonstant
(pKb)
Isoelektrisk punkt (pI) {{{IsoelektriskPkt}}}
Specifik optisk drejning ([α]D) {{{SpecRotation}}}
Viskositet 1,200 cP (1.200 mPa·s) (20 °C)
Struktur
Krystalstruktur {{{Krystalstruktur}}}
Koordinationstal {{{Koordinationstal}}}
Molekylær form {{{MolForm}}}
Dipolmoment 1,69 D (gas)
DeltaHf {{{DeltaHf}}}
Std. entalpi af
forbrænding
ΔcHo298
{{{DeltaHc}}}
Std. molar entropi So298 {{{Entropi}}}
Std. molar
varmekapacitet
, cpo
{{{Varmekapacitet}}}
Biotilgængelighed {{{Biotilgæng}}}
Metabolisme {{{Metabolisme}}}
Biohalveringstid {{{Biohalvtid}}}
Udskillelse {{{Udskil}}}
PregCat {{{PregCat}}}
Administrationsmåde {{{AdminMåde}}}
Slagfølsomhed {{{SlagFøls}}}
Friktionsfølsomhed {{{FriktionsFøls}}}
Detoneringshastighed {{{ExplosivHast}}}
RE Faktor {{{REFaktor}}}
Sikkerhed
MSDS
EU klassifikation Brandfarlig (F)
Sundhedsskadelig (Xn)
Største risici
NFPA 704 Nfpa h1.pngNfpa f3.pngNfpa r0.png
R-sætninger R11 R61
S-sætninger S2 S7 S16
Flammepunkt 13 °C
Selvantændelses-temperatur
Explosionsgrænser
LD50
Beslægtede stoffer
Andre anioner
Andre kationer
Andre Alkoholer
Relaterede forbindelser Methanol, propanol
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)
For sundhedsmæssige aspekter af ætanol som nydelsesmiddel se artiklen alkohol.

Ætanol eller ethanol (Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller vinånd, er en organisk forbindelse med sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH. Det er en farveløs, brandfarlig væske med en stikkende lugt. Ethanol bruges til spiritus, vin, øl, samt som opløsningsmiddel i den kemiske industri.

Ethanol bliver i dagligdagssproget også kaldt alkohol eller sprit. Ethanol blev også tidligere kaldt for vinånd, men denne betegnelse bruges stort set ikke i dag (men er dog gyldig stavemåde ifølge Retskrivningsordbogen).

Der er en del diskussion om stavemåden for stoffet:

  • Ethanol er langt den mest udbredte stavemåde (og den eneste blandt kemikere) og det er også den stavemåde, som Kemisk Ordbog anbefaler.
  • Ætanol eller ætylalkohol er de eneste stavemåder som er i Retskrivningsordbogen, men betragtes som forældet ifølge Kemisk Ordbog.

Fremstilling[redigér | redigér wikikode]

Ethanol dannes som et affaldsprodukt ved gæring/alkoholfermentering af kulhydrater som f.eks. sukker eller stivelse reduceret til forgærbare kulhydrater. Når koncentrationen af ethanol er nået ca. 16% kan gærsvampene ikke gære mere, derfor har de fleste øl og vine en ethanolkoncentration på maksimum ca. 16%.

Spiritus og finsprit fås ved at destillere ethanolholdige væsker. Ved almindelig destillation kan maksimalt opnås en ethanolprocent på 96%. Ethanol med en renhed på over 96% kan kun fremstilles ved specielle tekniske metoder. 99% ethanol eller derover kaldes absolut ethanol eller finsprit.

Ethanol kan også fremstilles ved addition af vand over dobbeltbindingen i ethen (H2C=CH2). Reaktionen foregår i sur vandig opløsning. Dobbeltbindingen i ethen bliver angrebet af H+ så der dannes en carbokation. H2O fungerer som en nukleofil elektrondonor, og til sidst tabes der en proton. Derved har man fremstillet ethanol.

Konsumering[redigér | redigér wikikode]

Ethanol anvendes også i mad, særligt i drikkevarer, og tjener her til at beruse indtageren. Karakteristisk for denne forgiftningstilstand er nedsatte motoriske og mentale evner og ofte en vis følelse af behag. Symptomernes styrke kan variere alt efter, hvor meget ethanol personen har indtaget. For en bedre gennemgang af dette se alkoholpromille.

I madlavning koges udvalgte produkter med vin og spiritus. Det er en almen misforståelse, at maden vil være uden alkohol, da ætanols lave kogepunkt hurtigt får det til at fordampe, når det varmes. En undersøgelse fandt dog, at meget af alkoholen forbliver: 25 % efter 1 time af bagning eller simren, og 10 % efter 2 timer.[1]

Ethanols katabolisme i organismen resulterer i et energiudbytte på 7 kcal/g, og omsættes med en hastighed svarende til ca. 0,1 g/kg legemsvægt/time. Ethanol oxideres af alkoholdehydrogenase til acetaldehyd som videre oxideres til acetat (eddikesyre) af acetaldehyd dehydrogenase samt af xanthin oxidase, de to sidstnævnte enzymer hæmmes af et nedbrydningsprodukt af antabus, hvorved der sker en ophobning af acetaldehyd. Ved den uhæmmede reaktion (uden antabus) omdannes acetaten videre til acetyl-CoA som derefter omsættes i TCA-cyclen medens NADH oxideres videre i elektrontransportkæden.

Denaturering[redigér | redigér wikikode]

Husholdingssprit indeholder ca. 93 % ethanol.

Da ethanol er et nydelsesmiddel er det underlagt en ret høj skat. For at kunne sælge ethanol til andre formål uden beskatning, denatureres den (ofte), det vil sige at der tilsættes kemikalier, som gør ethanolen udrikkelig. Tidligere brugte man pyridin til husholdningssprit, men da det blev almindelig kendt, at det kunne fjernes med aktivt kul, gik man over til andre stoffer. For tiden er diethylphthalat det mest brugte i husholdningssprit. Hospitalssprit kan være denatureret med isopropylalkohol.

Desinfektion[redigér | redigér wikikode]

Ethanol anvendes til at desinficere med i både private husholdninger og laboratorier. Til at dræbe bakterier med er en ca. 70% ethanol tilstrækkelig. Flere undersøgelser viser at der ikke er den store forskel mellem f.eks. 90 % og 70 % opløsninger når det gælder bakterier.

Energilagring[redigér | redigér wikikode]

I fremtiden kan det tænkes at man kan gemme energien i hydrogen som er besværligt at gemme – eller ethanol der er forholdsvist ugiftigt, miljøvenligt og let at opbevare. [2] [3] [4]

Bioethanol[redigér | redigér wikikode]

Se også bioethanol

Selvom Ethanol bliver til H2O og CO2 i forbrændingsmotorer og brændselsceller, kan Ethanol godt være CO2-neutralt, hvis CO2, som blev anvendt til at fremstille Ethanol, oprindeligt kom fra atmosfæren under forbrug af f.eks. solenergi (planter, solceller) eller fusion. Ethanol kaldes i så fald bioethanol.

Blanding af ethanol og vand[redigér | redigér wikikode]

Et interessant eksperiment fås ved blanding af ethanol (husholdningssprit) (ca. 95%) og vand. Tag 1 liter af hver og bland det, resultatet er et rumfang mindre end 2 liter, mens massen er bevaret. [5] [6]

Anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: