Édouard Lockroy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Édouard Lockroy (Nadar).

Édouard Lockroy, (18. juli 183822. november 1913) var en fransk politiker, søn af skuespilleren og senere dramatiske forfatteren Lockroy.

Han vilde oprindelig være maler, fulgte 1860 med Alexandre Dumas til Sicilien under Garibaldis tog og derefter som Tegner i 3 år med Renan paa Rejser til Østerland. Efter sin Hjemkomst blev han Medarbejder af fl. radikale Blade og var senere knyttet særlig til Rappel. Under Paris’ Belejring 1870—71 førte han en Bataillon af Nationalgarden og var med i fl. Kampe. I Febr 1871 valgtes han til Nationalforsamlingen, sluttede sig straks til yderste Venstre og stemte imod Freden. Da Kommunens Oprør begyndte i Marts, var han bl. dem, der søgte at mægle mellem Statens Regering og Hovedstadens ny Styrelse; han nedlagde sit Valgbrev, men høstede kun Utak fra begge Sider, idet han dømtes til Døden i Paris og i 2 Maaneder holdtes fængslet af Statens Myndigheder. I Juli 1871 valgtes han til Paris’ Byraad og 1873 paa ny til Nationalforsamlingen og havde 1876—1909 stadig Sæde i Deputeretkamret. Han stemte i Reglen for de yderligste Forslag, saaledes 1878 for Anklage mod de reaktionære Ministre og 1882 for et fuldstændigt Gennemsyn af Forfatningen. Jan. 1886—Maj 1887 var han Handelsminister og udvirkede bl.a., at Eiffel-Taarnet blev rejst ved Verdensudstillingen. Apr. 1888—Febr. 1889 var han Undervisningsminister og endelig Novbr 1895—Apr. 1896 samt paa ny Juni 1898—Juni 1899 Marineminister; har særlig kæmpet for Flaadens Udvidelse, hvilket bl.a. kom til Syne i tvende flyveskrifter, La marine française et allemande (1904) og Le programme naval (1906). Desuden har han skrevet Ahmed le Boucher, la Syrie et l’Égypte au 18. siècle (1888) og M. de Moltke, ses mémoires et la guerre future (1891) og udgivet sin Oldemoders Erindringer, Un journal d’une bourgeoise pendant la Révolution (1881), og sin Oldefaders, Konventsmedlemmet Julien’s Une mission en Vendée 1793 (1893).


Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af E.E i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, XV. bind, side 963, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.