Émile Gaboriau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Émile Gaboriau
Aktiv 1861 - 1881
Émile Gaboriau

Émile Gaboriau

Område: Fransk litteratur
Født: 9. november 1832 Saujon, Frankrig Frankrig
Død: 28. september 1873 (40 år) Paris, Frankrig Frankrig
Genre(r): Roman, Kriminalroman
Kendt(e) værk(er): L'Affaire Lerouge (Roman, 1866)
Le Crime d'Orcival (Roman, 1866)
La Corde au cou (Roman, 1873)
Påvirket af: Edgar Allan Poe
Har påvirket: Conan Doyle

Émile Gaboriau (9. november 1832 i Saujon28. september 1873 i Paris) var en fransk forfatter, der anses for at den moderne kriminalromans fader. Hans hovedperson opdageren Lecoq, var en væsentlig inspirationskilde for Conan Doyle da han skabte Sherlock Holmes. Gaboriau var selv kraftigt påvirket af Edgar Allan Poe.

Virke[redigér | redigér wikikode]

Gaboriau beskæftigede sig med flere ting i livet: Kontorist hos en jurist, soldat i Afrika og staldmester. Han var ansat i kavaleriet i syv år, men opsagde sin kontrakt for, at komme til Paris og søge lykken, her kom han til at skrive kronikker inden han blev sekretær for Paul Féval, der fik ham gjort interesseret i journalistikken.

Hans første roman L'Affaire Lerouge, som han først, uden succes, publicerede som føljeton i 1863, viste sig at blive en succes i 1866. I romanen møder man for første gang vagten Lecoq, der går hen og bliver en berømt detektiv, der løser mysterierne ved hjælp af sine nærmeste overnaturlige deduktive evner. Lecoq blev senere en væsentlig inspirationskilde for Conan Doyle. Men til forskel fra Sherlock Holmes er Lecoqs metoder mere realistiske og ligger tæt opad udviklingen i tidens kriminalvidenskab. Intrigen i Gaboriaus kriminalromaner finder sted i miljøer som han beskriver på en nærmest naturalistisk facon. Denne metode har inspireret kriminalromanforfattere lige siden.

Efter succes'en med L'Affaire Lerouge, arbejdede Gaboriau som føljetonforfatterLe Petit Journal. I 1872 skrev han sammen med Jules-Émile-Baptiste Holstein et teaterstykke på baggrund af L'Affaire Lerouge. Hans roman Monsieur Lecoq (1869) blev overført til det hvide lærred af Maurice Tourneur i 1914. Også på fjernsynet er hans romaner blevet vist i en canadisk tv-serie i 1964-65.

Gaboriau døde i 1873.

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Forsiden til L'Affaire Lerouge, en af de første rigtige kriminalromaner. Udkom første gang i 1866, i 1870 var man nået til 9. udgave
  • L'Ancien Figaro : satiriske studier i Le Figaro, forord og kommentarer af Émile Gaboriau, Paris, 1861
  • Les Cotillons célèbres, Paris, 1861
  • Le Treizième Hussards, Paris, 1861
  • Mariages d'aventure (indeholder Monsieur J.-D. de Saint-Roch ambassadeur matrimonial og Promesses de mariage), Paris, 1862
  • Les Gens de Bureau, Paris, 1862
  • Les Comédiennes adorées, Paris, 1863
  • L'Affaire Lerouge, Paris, 1866 [1]
  • Le Crime d'Orcival, Paris, 1866 [2]
  • Le Dossier n° 113, Paris, 1867
  • Les Esclaves de Paris, Paris, 1868
  • Monsieur Lecoq, Paris, 1869
  • La Vie infernale, Paris, 1870
  • La Dégringolade, Paris, 1871
  • La Clique dorée, Paris, 1871
  • La Corde au cou, Paris, 1873
  • L'Argent des autres, Paris, 1873
  • Le Petit Vieux des Batignolles [3], Paris (1876) :
    • Une disparition
    • Maudite maison
    • Casta vixit
    • La Soutane de Nessus
    • Bonheur passe richesse
  • Le Capitaine Coutanceau, Paris, 1878, udgivet posthumt
  • Les Amours d'une empoisonneuse, Paris 1881, udgivet posthumt

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Først udgivet som føljeton i 1863 i bladet Le Pays, hvor den gik ubemærket hen, den blev genudgivet i 1866 i bladet Le Soleil hvor den opnåede stor succes.
  2. Udgivet som de efterølgende romaner i Le Petit Journal.
  3. Udgivet posthumt i et bind sammen med de fem følgende noveller