Ð

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Latinske bogstaver
Det danske alfabet
AaBbCcDdEeFfGgHhIiJjKkLlMmNnOoPpQqRrSsTtUuVvWwXxYyZzÆæØøÅå
Andre europæiske bogstaver
Àà · Áá · Ââ · Ää · Ãã · Āā · Ąą · Ăă · Ǎǎ · Çç · Ĉĉ · Čč · Ćć · Ch · Ðð · Ðđ · Ďď · DZdz · Dždž · Èè · Éé · Êê · Ëë · Ęę · Ēē · Ĕĕ · Ėė · Ěě · Ĝĝ · Ğğ · Ġġ · Ģģ · Ǧǧ · Ĥĥ · Ħħ · Ìì · Íí · Îî · Ïï · Įį · İı · Ĩĩ · Īī · Ĭĭ · Ĵĵ · Ķķ · Ǩǩ · Ĺĺ · Ļļ · Ľľ · Ŀŀ · Łł · Ńń · Ņņ · Ññ · Ňň · Òò · Óó · Ôô · Öö · Õõ · Őő · Ǫǫ · Ōō · Ŏŏ · Ơơ · Ŕŕ · Ŗŗ · Řř · Śś · Ŝŝ · Şş · Șș · Šš · ß · Ťť · Ŧŧ · Ţţ · Țț · Þþ · Ùù · Úú · Ûû · Üü · Ũũ · Ūū · Ŭŭ · Ųų · Ůů · Űű · Ƿƿ · Ȝȝ · Ưư · Ŵŵ · Ýý · Ŷŷ · Ÿÿ · Źź · Žž · Żż
Se også: Det græske alfabet, Tegnsætning


Ð (majuskel), ð (minuskel) er et bogstav, der ikke kendes fra dansk, men bruges i visse fremmede person- og stednavne. Bogstavet bruges især på islandsk (), færøsk (edd) og angelsaksisk.

  • På islandsk er det et "blødt" d som det engelske th i father og det danske d i fader (dog noget kraftigere end den danske lyd).
  • På færøsk er det stumt, men opretholdes – ligesom g mellem vokaler – i skriften af etymologiske grunde. I de vokalsammenstød, der sproghistorisk er opstået ved disse bortfald, forekommer til gengæld glidelydene [j] eller [v] foran vokalerne i og u (dog [j] og [w] hvis den foregående vokal er i og u) f.eks. maður, "mand" = [mæavur]; faðir, "fader" = [fæajir]; veður, "vædder" = [ve:vur]; vegur, "vej" = [ve:vur]; suður, "syd" = [su:wur]. Glidelydende optræder imidlertid i alle vokalsammenstød, f.eks. også bláur, "blå" = [blåavur], hvorimod bogstavet kun sættes etymologisk, altså hvor der på islandsk og norrønt står ð og g. Skønt ð og g således ofte forekommer, hvor udtalen har [v], [w] og [j] mellem vokal, er disse lyde altså ikke en "udtale" af ð og g.
  • Tegnet ð (minuskel) er almindeligt i dansk lydskrift, både i den danske Dania og i den internationale IPA; her betegner den netop det "bløde" d, dvs. en stemt laminal approksimant.
  • Et lignende bogstav er det serbo-kroatiske bogstav Đ (majuskel), đ (minuskel) (i det kyrilliske alfabet skrevet ђ). Det har imidlertid intet at gøre med det ð, men udtales omtrent som dj i dansk djærv.

Tegnet er egentlig opstået i engelsk, hvor det er almindeligt i oldengelske tekster. Det er dannet ved at gennemstrege et d (hvis øverste streg skrånede ind over bogstavet i den skriftform, der blev benyttet på det tidspunkt).


se også Ɖ (afrikansk d)