Ø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. mar. 2015, 14:34 af InsaneHacker (diskussion | bidrag) InsaneHacker (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra 83.136.91.86 (diskussion | bidrag))
Fil:Island.jpg
Den lille ø Pokonji Dol syd for Hvar i Adriaterhavet
En ø, Fogo, set oppefra
For alternative betydninger, se Ø (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ø)

En ø er et landområde helt omgivet af vand ved normalvandstand, der er mindre end et kontinent og større end en sten eller et skær.

En lille ø kaldes for en holm eller småø. Øer kan ses i havene, i oceaner, i søer eller i floder. Størrelsen varierer kraftigt fra små slam- og sandøer på få kvadratmeter til Grønland som med sit areal på på 2.166.086 km², hvor af 410.449 km² er isfrit, er Jordens største ø. Australien er større, men regnes for at være et kontinent.

EU's definition

EU definerer, men hensyn til støtte til tyndt befolkede områder, en ø som[1]:

  • omgivet af vand.
  • beboet af mindst 50 fastboende mennesker.
  • uden fast forbindelse i form af bro eller tunnel.
  • liggende mindst en kilometer fra fastlandet.

Øer i det Danske Kongerige større end 100 km²

  1. Grønland, 2.166.086 km²
  2. Sjælland, 7031 km²
  3. Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Han Herred-Thy), 4686 km²
  4. Fyn, 2985 km²
  5. Lolland, 1243 km²
  6. Bornholm, 588 km²
  7. Falster, 514 km²
  8. Mors, 363 km²
  9. Als, 312 km²
  10. Langeland, 284 km²
  11. Møn, 218 km²
  12. Rømø, 129 km²
  13. Læsø, 118 km²
  14. Samsø, 114 km²

Se også listen over alle beboede danske øer.

Verdens 20 største øer

  1. Grønland (Del af Kongeriget Danmark, 2.166.086 km²
  2. Ny Guinea (del af Papua Ny Guinea og Indonesien), 800.000 km²
  3. Borneo (Brunei og dele af Indonesien og Malaysia), 725.500 km²
  4. Madagaskar, 578.041 km²
  5. Baffin Island (del af Canada), 507.451 km²
  6. Sumatra (del af Indonesien), 425.000 km²
  7. Honshu (del af Japan), 227.414 km²
  8. Victoria Island (del af Canada), 217.291 km²
  9. Storbritannien (del af Storbritannien), 216.777 km²
  10. Ellesmere Island (del af Canada), 196.236 km²
  11. Sulawesi (del af Indonesien), 180.681 km²
  12. Sydøen (del af New Zealand), 145.836 km²
  13. Java (del af Indonesien), 138.794 km²
  14. Nordøen (del af New Zealand), 111.583 km²
  15. Luzon (del af Filippinerne), 109.965 km²
  16. Newfoundland (del af Canada), 108,860 km²
  17. Cubas hovedø, 105.806 km²
  18. Islands hovedø, 101.826 km²
  19. Mindanao (del af Filippinerne), 97,530 km²
  20. Irland (Irland og del af Storbritanien), 81,638 km²

Sammenhængende, af vand omgivne landmasser som består af ét eller flere kontinenter, nemlig:

betragtes ikke som øer, men som fastland.

Andre udenlandske øer

Øer, der kun fandtes på kortene

I 1820'erne rejste hvalfangeren Benjamin Morrell rundt på havene og "opdagede" øer, der ikke eksisterer. Nogle af Morrells øer blev værende på verdensatlaserne i mere end hundrede år, og voldte adskilligt besvær for kommissionen, der skulle trække datolinjen gennem Stillehavet i 1875 og 1910. Sir Walter Raleigh skabte i sin History of the world fra 1614 betegnelsen "painter's wife's island" (= "tegnerkoneø"). Betegnelsen viser tilbage på Raleighs oplevelse, efter at han i Magellanstrædet havde taget spanjolen don Pedro Sarmiento til fange. Sarmiento blev udspurgt om en ø, der fandtes på hans kort, men som Raleigh og hans mandskab var ude af stand til at finde. Sarmiento forklarede, at øen ikke fandtes. Den var simpelthen indtegnet, fordi hans korttegner havde haft sin kone siddende ved siden af, da kortet blev tegnet, og hun ville gerne have en ø opkaldt efter sig. Peter Heylyn [2] udtrykte i sin Cosmography [3] fra 1659 frygt for, at der fandtes mange "tegnerkoneøer" rundt om på søkortene. [4]

Île de Sable (Sandøen) i Koralhavet mellem Australien og Ny Kaledonien er et af de nyeste eksempler på en ø, der i 2012 blev erklæret ikke eksisterende på trods af at den har været angivet i adskillige kort de sidste ca. 100 år.

Henvisninger

  1. ^ "EU: Öland är fastland". Götebergs-Posten. 9. september 2011. Hentet 19. maj 2012.
  2. ^ §6. Peter Heylyn. IX. Historical and Political Writings. Vol. 7. Cavalier and Puritan. The Cambridge History of English and American Literature: An Encyclopedia in Eighteen Vo...
  3. ^ Cosmography in four books. (Open Library)
  4. ^ Tore Sørensen: Bløffer og bløffmakere (s. 9), forlaget Andresen og Butenschøn, Oslo 2009, ISBN 978-82-7694-195-1
Wikimedia Commons har medier relateret til: