Nedbrændingen af Örkened

Snahanestatuen i Lönsboda

Nedbrænding af Örkeneds sogn blev beordret af kong Karl XI den 19. april 1678 som et af mange svar på den modstand, der mødte de svenske tropper fra lokalbefolkningen i den skånske krig.

Baggrund

Efter slaget ved Landskrona i juli 1677 var landkrigen fastlåst. Svenskerne havde indtaget Blekinge, Halland og de Skånske landskaber mellem Landskrona i vest og Christianstad i øst og kunne derfor dominere krigen. På den anden side, med de kystnære områder sårbare for angreb, og vitale besiddelser som Landskrona under dansk flag, kunne danskerne ikke fordrives uden smertefulde tab. Den danske hær havde fortsat stærke positioner.

Snaphanernes modstand, der var mest udbredt i den nordlige del af Skåne og Blekinge, fik derfor større betydning end før. En af de mest generende modstandlommer mod den svenske hær var Örkened socken, som i dag udgøres af Lönsboda og omegn i Osby kommun, i Östra Göinge herred i det nordøstlige Skåne nord for Kristianstad.

Kollektiv afstraffelse

Siden februar 1677 havde Karl XI anvendte kollektiv afstraffelse af hele sogne i kampen mod snaphanerne, blandt andet havde han givet ordre til, at for hver svensk soldat, der blev dræbt på vejene i Osby og Örkeneds sogn, skulle tre indbyggere hænges, og indbyggerne betale 1000 daler (cirka 1,5 millioner i nutidens penge) i bøde, uanset om bønderne i landsbyerne var involveret i drabene. På trods af det fortsatte modstanden.

I april 1678 tabte Karl XI tålmodigheden og beordrede at Örkened, det nærliggende Jämshög (Gemsø) og Gammalstorp (Gammelstrup) i Blekinge skulle udslettes. Karl XIs ordre til løjtnant Nils Skytte lød:

nedhug alt mandskab, som kan bære gevær, skån kvinder og børn, men opbrænd gårdene, efter at alt kvæg og alle fødevarer er båret ud og bragt i sikkerhed, mens alt øvrigt, hvad du finder, overgives til plyndring

— Denne beretning findes i en dagbog, som Niels Skytte førte, og som findes bevaret i det svenske rigsarkiv.

Niels Skyttes dagbog

I løjtnant Nils Skyttes dagbog står følgende om operationen:

• 10. april: Fordelte os i tre grupper. Oberstløjtnantnen tog til Broby, kaptajn Bratt til Ousby og kap. Cruus forblev i Broby.
• 21. april: Vi stod stille.
• 22. april: Rykkede vi frem mod alle tre byer samtidigt for efter ordre at afbrænde hele Örken socken, ordren lød samtidigt på at ihjälslå alle mandlige mellem 15 og 60 år, og i følge mine specifikationer nedbrændte jeg med mine udkommanderede Trolley Boda, Röfvatorp, Smålatorp, Månstorp, to møller og et hus, der ud over blev en gammel bonde halshugget. Vi overnatede i Lönsboda.
• 23. april: Ingen ifølge specifikation afbrændte jeg med min trop Grefveboda, søndre og nordre Hajhult, Trölsatorp, Tjufön, Rumpebo, Kjettebo, Ullshult, Torshult, Hanshult. Dermed var, på nær to gårde, hele Örken afbrændt og vi lå natten over i Lönsboda.
• 24. april: Til Östraby i Oppmanna og 26. april til Kvrteret Wiby.

Ifølge Nils Skytte brændtes således alle på nær to gårde i sognet. Nyere forskning har vist, at fire gårde klarede sig, Hässlehyltan som lå nær smålandsgrænsen, der ud over Lönsboda og Edema, beboet af landbetjenten, og endelig skånedes gården Nybygden fordi tropperne troede, gården lå i Glimåkra sogn. Med hensyn til dødsfald nævner Nils Skytte intet. Imidlertid antyder kilder at dødstallet kun var omkring 20, fordi bønderne var blevet advaret forud og lykkedes at flygte ind i skoven, hvor de boede i telte, indtil de sikkert kunne vende tilbage og genopbygge deres gårde.

Nutidige behandling af massakren

• De klare beviser i historiske arkiver har ikke forhindret den svenske professor, historiker og forfatter Alf Åberg, chef for krigsarkivet, i at fremsætte påstanden:

et helt sogn, Ørkened, blev brændt ned af snaphanerne

— Sten Carlsson og Jerker Rosén , Den svenska historien, bd. 5, side 130, 1966-68

• Da den svenske 500-kronorssedel med Karl XI som motiv blev sendt i cirkulation i 1985 nægtede forretninger i Lönsboda, den største by i Örkeneds sogn, at modtage den nye seddel i protest mod Karl XIs ordre om at brænde Örkened ned.

Eksterne henvisninger

• Snapphanar. Regionsmuseet, Kristianstad, 2008.