Ørkenglas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Darwin-glas.

Ørkenglas (Libysk ørkenglas (LDG) , Darwin glas (Tasmanien) eller Edeowie glas (Australien)) er funder i store (10 gange kilometervis) regioner i sandede ørkener i den Libyske ørken, Afrika, og i det sydlige Australien.

Der er også fundet glasstykker udover sydøstasien som er blevet dannet for ca. 800.000 år siden, men intet krater er fundet.[1]

Libysk ørkenglas[redigér | redigér wikikode]

Libysk ørkenglas.

Det klare gulgrønne glas består af op til 96,5-99% SiO2 og i stykker på op til 26 kg. Det menes at der er mellem 100-1000 tons glas.

Ifølge en undersøgelse, af den østrigske astrokemiker Christian Köberl, er de indlejrede zirkon-krystaller blevet varmet op til 1800 °C og glasset er dannet for ca. 29 millioner år siden. [2][3] Der er fundet små mængder af iridium og osmium, i glasstykker med mørke bånd, hvilket indikerer kondrit iblanding. Ifølge Köberl peger osmium-isotopsammensætningen på en ikke-jordisk oprindelse. Men der er ikke fundet et nedslagskrater med den rigtige alder.

Glassets oprindelse bindes sammen med stærk varmestråling fra en stor luftmeteoreksplosion. Faktisk af samme slags som Tunguska-eksplosionen i 1908 – dvs. en eksplosion i atmosfæren – dog måske 1.000 gange stærkere, som den mest sandsynlige forklaring.

Ved en 20.000 tons TNT atombombedetonation i den New Mexico ørkenen – Trinitytesten, blev en større overflade af sand og sandsten omdannet til et ca. 1 cm tykt grøngult glas og delvis smeltet sand. En af observatørene, Ben Benjamin, fik lov at gå på ground-zero-området en uge efter, som knasede pga. grøngult glas og delvis smeltet sand.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. V. V. Svetsov1 and J. T. Wasson2, 1Institute for Dynamics of Geospheres, Russian Academy of Sciences, Leninskiy Prospekt 38-1, Moscow, 119334: Melting of soil rich in quartz by radiation from aerial bursts – a possible cause of formation of libyan desert glass and layered tektites Citat: "...Melt thickness: Most soils are opaque. It is impossible to melt minerals 1 cm thick by radiation (UV, visible, or IR) during a reasonable time because of small thermal conductivity. In contrast, quartz and silica glass are transparent...After radiation heats a thin layer to the melting point, the surface transmits light and the next layer is heated; thus, a melting wave moves into the target...For the SE Asia area of 7·10^5 km^2 the energy release necessary for 5-cm-thick melting will be 3·10^21 J that is close to the kinetic energy of a 3-km-diameter stony asteroid with a velocity 11 km/s..."
  2. 19 July 2006, BBC News: Tut's gem hints at space impact
  3. Christian Koeberl: Libyan Desert Glass: geochemical composition and origin

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]