Østermarie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Østermarie
Østermarie Station Æreskunstnerkoncert
Foto: Vita Skov (2013)
ØstermarieStation.jpg
ÆreskunstnerØstermarie2013.JPG
Bornholm - Østermarie Kirke1.jpg
Østermarie Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Bornholms Regionskommune
Sogn: Østermarie Sogn
Postnr.: 3751 Østermarie
Demografi
Østermarie by: 483[1](2014)
Kommunen: 40.215[1](2014)
 - Areal: 588,53 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.brk.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°8′24″N 15°0′42″E / 55.14000°N 15.01167°Ø / 55.14000; 15.01167

Østermarie er en by på det nordøstlige Bornholm med 483 indbyggere (2014)[1], beliggende 10 km sydøst for Gudhjem på landevejen mellem Østerlars 5 km mod nordvest og Svaneke 8 km mod øst. Fra byen går en landevej gennem Almindingen til Rønne 22 km mod vest. Byen med det nyrenoverede centrum er et knudepunkt for bustrafikken.

Kirken[redigér | redigér wikikode]

Byen hører til Østermarie Sogn, og Østermarie Kirke ligger i byens udkant. Kirken er kendt for sin usædvanlig fine akustik og anvendes til koncerter af både KulturBornholm og Bornholms Musik Festival. Danmarks Radio sender hyppigt transmissioner fra kirkens rige musikliv. Mange af byens æreskunstnere (som Aage Haugland, Lars Ulrik Mortensen, Stig Fogh Andersen, Tina Kiberg og Gitte Hænning) har givet koncert i den.

På kirkegården ses fem runestene (Den enestående Jessegårdssten[2] beskrevet med runer i det latinske alfabets rækkefølge findes på Nationalmuseet) og betydelige ruiner af den gamle kirke fra før 1200.

Ikke langt fra Jessegård er der i 2002/13 fundet et intakt relikviekors og betalingssølv fra Middelalderen.

Skoler[redigér | redigér wikikode]

Byens Folke- og Realskole fra 1955 (tegnet af arkitekt Carl Nimb) er nu en specialskole, der sammen med Østermarie Idrætsforenings baner afslutter byen mod V mod Almindingen, Danmarks tredjestørste skov. De gamle sogneskoler ligger spredt omkring Østermarie by. Kirkeskolen fra 1908 er nu Fru Petersens Café.

Brugsen har til huse i den gamle højskolebygning midt i byen. Martin Andersen Nexø gik på højskolen og var med til at bygge den nye kirke i 1891.

Kulturen[redigér | redigér wikikode]

Østermarie Søndre Gildeslaug mødes på Skottehjemmet. Takket være etatsrådsinde Marie Kofoed, der skænkede penge til en skole, eksisterer Gildeslauget i søndre del af sognet. Det hører til Bornholms ældste, indstiftet 1259, men med rødder i vikingetid og tidlig middelalder. Det var en gensidig forsikring i urolige tider. Den ældste bevarede skrå (vedtægt) er fra 1554, og medlemmerne er ejere af gårde syd for Gyldensåen med gårdnumre (fra 1616). Det store ølgilde afholdes sidst i februar eller først i marts. Der er i Østermarie Ølgilde en særlig tradition for et kulturelt foredrag efter middagen.

Kunstnere og kunsthåndværkere har holdt deres indtog i byen, og mange nye værksteder og butikker er åbnet i sognet siden 2005. I 2007 åbnede et zenbuddhistisk kloster på Egely to km uden for Østermarie. Haven og markerne omkring Egely er nu tilplantet med mange sorter bambus. I 2009 blev violinisten Philippe Benjamin Skow og sopranen Julie Reumert knyttet til Østermarie som artists in residence. Elizabeth Løvegals Brændesmark urtegård på grænsen til Svaneke leverer råvarer til en større serie af hendes skønhedsmidler.

KulturBornholm[redigér | redigér wikikode]

Østermarie er hjemsted for KulturBornholm, der har til formål at udbrede kulturen. Trods det officielt klingende navn er de fleste af foreningens aktiviteter af humoristisk og selskabelig karakter, bl.a. udnævnelsen af "ambassadører", som bevirker, at organisationen har 151 repræsentanter, spredt på alle fem verdensdele (2012).

I den mere seriøse ende ligger foreningens bestræbelser på at bevare det bornholmske sprog og ikke mindst den årlige udnævnelse af æreskunstnere. Festspillene i Østermarie er stiftet i 1998 af Stig Fogh Andersen, der stadig er kunstnerisk leder.

Specielle vejnavne[redigér | redigér wikikode]

Æreskunstnerne får – tit med sproglig underfundighed – opkaldt en vej el. lign. efter sig. Der bliver opsat og indviet blå gadeskilte, men navngivningen kan selvfølgelig kun være uofficiel, da navngivning af veje i Danmark er kommunernes ansvar og i øvrigt følger den regel, at der ikke bør navngives efter nulevende personer.[3] De navngivne steder ligger på privat grund.

Østermarie havde i forvejen det specielle, men officielle[4] vejnavn Rosenørns Allé, hvor Østermarie Amatørradioklubs karakteristiske gamle klubhus ligger. Navnet er inspireret af alleen på Frederiksberg, hvor Danmarks Radio havde til huse i mange år.

KulturBornholm søgte i 1999 officiel anerkendelse af vejnavnet Victor Borges Genvej (inspireret af hans berømte udtalelse "Et smil er den korteste vej mellem to mennesker"). Victor Borge var selv med på ideen, men formanden for Allinge-Gudhjem Kommunes tekniske udvalg fandt den ikke morsom, så den blev ikke til noget, heller ikke efter Borges død året efter.

Æreskunstnerveje m.v. i Østermarie og omegn

Æreskunstnere og deres veje[redigér | redigér wikikode]

  1. 1995 Henning Moritzens Allé
  2. 1996 Ghita Nørbys Runddel
  3. 1997 Bodil Udsens Plads
  4. 1998 Ebbe Rodes Aveny
  5. 1999 Aage Hauglands Gyde
  6. 2000 Tina Kibergs Sti
  7. 2001 Svend Asmussens Sving
  8. 2002 Jesper Kleins Banegaardsplads
  9. 2003 Sigurds Bjørnesti
  10. 2003 Gitte Hænnings Strandallé
  11. 2004 John Hahn-Petersens Boulevard
  12. 2005 Palle Hulds Hulvej
  13. 2005 Benny Andersens Boldgade
  14. 2006 Søren Hauch-Fausbølls Terrasse
  15. 2007 Flemming Flindts Svanesø
  16. 2008 Per Arnoldis Vej
  17. 2008 Seamus Heaney Stræde
  18. 2009 Stig Fogh Andersens Pavillon
  19. 2010 Bent og Lars Ulrik Mortensens Overgang
  20. 2011 Niels Jørgen Riis' Gjâre
  21. 2012 Gitta-Maria Sjöbergs Gang
  22. 2012 Klaus Brinchs Brink
  23. 2013 René Dif Gade
  24. 2014 Prinsgemalens Jagtvej

Historie[redigér | redigér wikikode]

Som byens grundlægger [5] regnes skræddermester og senere hotelejer Peter Mortensen, der omkring 1891 byggede "Ågårdshus" og noget senere "Kirkekilde" og endelig sidst i 1890'erne "Villa Godthåb".

I 1903 byggede Peter Mortensen det første "Østermarie Hotel" og fik i 1904 installeret telefoncentral her. Hotellet blev et centralt led i byens udvikling i de følgende år, hvor udviklingen tog stærk fart, hvilket ikke mindst skyldtes stiftelsen af Østermarie Håndværkerforening i 1904.

Områdets mange foreninger mødes bl.a. på hotellet, nu Mariehuset på Torvet. Tegningen af aktier til omdannelse af "Hjemmet" (det gamle plejehjem, der har stået tomt de sidste fire år) til Vores Folkekøkken er begyndt, og den første halve million er sikret til et udviklingssted med fokus på mad til alle.

Jernbane og post[redigér | redigér wikikode]

Østermarie havde station på Gudhjembanen (1916-52). Stationsbygningen (opført i 1915) er bevaret på Godthåbsvej 59 i byens nordlige ende. Den er tegnet af Kay Fisker og Aage Rafn. Stationen ejes nu af keramiker Anne Stougård, som har værksted og udstilling i det fredede hus.

Inden jernbanen kom, blev der hos Høker Fuglsang oprettet brevsamlingssted med poststemplet "Godthåb". Dette er det første officielle navn på Østermarie by. Da Østermarie fik en rigtig station, blev stemplet ændret til "Østermarie" – mange breve var havnet på Grønland. Efter nedlæggelsen af stationen var der i en årrække posthus i stationsbygningen, men denne funktion er overgået til Brugsen.

Meridianen 15° Ø krydser Almindingensvej ved denne åbrink, som i øvrigt er blevet opkaldt efter æreskunstneren Klaus Brinch

Tidszone[redigér | redigér wikikode]

Ved Almindingensvej 54 i den vestlige udkant af Østermarie, hvor vejen passerer en bæk, ligger meridianen 15° Ø, hvis lokaltid bestemmer normaltiden i den centraleuropæiske tidszone (CET). Der står solen altså i stik syd, når klokken er 12 – dog kun når der er normaltid, ikke når der er sommertid, og strengt taget kun to gange om året, da et døgn på 24 timer er beregnet som et statistisk gennemsnit.

Kilder[redigér | redigér wikikode]