Østerport Station

Østerport Station
{{{billedtekst}}}
Overblik
Land:	Danmark
Stationstype:	Togfølgestation
Tidligere navn(e):	Østerbro, Københavns Kystbanestation
Adresse:	Oslo Plads 8 2100 København Ø
Kommune:	Københavns Kommune
Jernbane:	Boulevardbanen
Forkortelse:	Kk
Åbningsdato:	2. august 1897
Lukket:	{{{lukket}}}
Ombygget:	{{{ombygget}}}
Takstzone:	1
Perron(er):	5
Perronspor:	8 (heraf 3 S-tog)
Handicapvenlig:
Transport
Operatører:	DSB, DSB S-tog
Linje(r):	{{{linjer}}}
S-tog:
Metro:
Togforbindelser:	InterCityLyn InterCity Regional
Buslinjer:	15 26 1A 20E 865 83N 85N
Forbindelser:	{{{andre}}}
Passagertal
	S-tog:	{{{taltype2}}}:
1996:	23.250	{{{år1tal2}}}
1998:	27.192	{{{år2tal2}}}
2000:	25.185	{{{år3tal2}}}
2002:	20.795	{{{år4tal2}}}
2004:	20.222	{{{år5tal2}}}
colspan=3 align=center| {{{passagernote}}}

Østerport Station er en jernbanestation med posthus på Oslo Plads 6-10 på Østerbro i København. Det er en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer.

Den er station for såvel Re-tog langs Kystbanen mod Helsingør og for Københavns S-togs-net. For regionaltog ligger stationen mellem Nørreport station og Hellerup Station og for S-tog mellem Nørreport Station og Nordhavn Station. Desuden fungerer den som endestation for en del InterCity- og InterCityLyn-tog til København vestfra. Når Københavns Metro udvides med cityringen kommer stationen tilføres en tværgående underjordisk perron, og metrodelen af stationen kommer ligge mellem de helt nye stationer Marmorkirken Station og Trianglen Station. Metroens cityring skal stå klar i år 2018, men delen Østerport via Kongens Nytorv (m.fl. stationer) til Københavns hovedbanegård kommer måske åbne tidligere.

Historie

Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er stadig Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er nogenlunde bevaret i sin oprindelige form, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Stationen under opførelse 1896-97
Foto: Peter Elfelt

Ved åbningen af Boulevardbanens første dobbeltspor 1. december 1917 skabtes direkte forbindelse til Københavns Hovedbanegård. Nu kunne tog ad Kystbanen fortsætte direkte til hovedbanegården, ligesom tog ad Klampenborgbanen blev omlagt via Østerport fra den hidtidige rute fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård (Københavns 2. Hovedbanegård). Det var dog først ved åbningen af det andet dobbeltspor 1. oktober 1921, at tog ad Nordbanen fra Hillerød blev omlagt gennem “røret” og dermed standsede ved Østerbro Station.

I 1923 blev stationen ombygget ved Wencks efterfølger, K.T. Seest, der fjernede stationens tårn til fordel for en kommandopost. Stationen skiftede navn til Østerport Station ved S-banens åbning i 1934, hvor den atter blev ombygget af Seest. I 1984 blev tårnet genskabt som kulmination på en restaurering, der var påbegyndt 1976, og i 1992 blev stationen fredet. I mange år hang de 4 overlevende eksemplarer af Wencks lysekroner fra Hovedbanegården på stationen, men i 1992 blev to af dem flyttet tilbage dertil.

Remise og vandtårn ca. 1910

Omkring 1960 var der planer om at jævne stationen med jorden og erstatte den med et højhus, men de blev ikke til noget. I 1990-1991 fik stationen en ny nabo i form af et butikscenter i beton, tegnet af KHR arkitekter, hvor der bl.a. er en Irmabutik. Det var en af de første nye bygninger i København i mange år og vakte opsigt med sin pyramide af glas.

Østerport Station var også tidligere en stor godsbanegård, der stod i forbindelse med Københavns Frihavn og Frihavnens Station og er stadig omgivet af store rangerarealer. Samtidig med stationen tegnede Wenck en remise og et vandtårn placeret nær Langeliniebroen. Remisen brændte i slutningen af 1960'erne, mens vandtårnet blev revet ned i det følgende tiår. Selve godsbanegården, der er tegnet af Wenck 1921, findes stadig langs Folke Bernadottes Allé. Senere i 1970'erne fungerede stationen som transitstation for godstrafik mellem Danmark og Sverige (Danlinkruten).

Sporlayout

Nedgang i den nyere bygning fra 1991

Indtil ca. 2002 havde stationen fem perroner - to til S-tog og tre til fjerntog. Der var fra stationsbygningen nedgang til sporene 0 til 4 i nordøstlig retning, samt spor 12 og 13 perroner på den sydvestlige side dels med adgang fra Oslo Plads og med gennemgang under stationsbygningen fra hhv. spor 1/2 og spor 3/4.

I forbindelse med Banedanmarks LOKO-projekt blev der anlagt et spor mere til fjerntog ved den anden eksisterende fjerntogsperron. Dette førte til en omdøbning af de eksisterende spor, så man nu starter med spor 1 på den sydvestlige side og fortsætter til spor 6 på den nordøstlige side. Spor 12 og 13 forblev uændrede.

Herudover er der et enkelt arbejdsspor, der løber mellem hhv. S-togs- og fjerntogssporene mellem perronerne, men uden egen perron.

S-tog

Idet linje Bx har udgangspunkt fra Østerport benytter denne linje, som den eneste S-togs-perronen på den sydvestlige side (spor 13), mens alle andre linjer, der fortsætter enten længere mod nord eller ind mod centrum benytter den anden perron (nuværende spor 5 og 6).

Spor 13 anvendes dog også for linje H udenfor myldretiden, da denne også har endestation her. I myldretiden fortsætter linje H til Farum.

Fjerntog

Inden 2002 blev spor 0 (nu spor 2) ikke anvendt særligt ofte - og da kun til fjerntog vestfra med endestation på Østerport. Men i forbindelse med, at Banedanmark gennemførte et projekt for at kunne få flere fjerntog gennem til Østerport fra Hovedbanegården blev denne perron udvidet med et nyt spor på den sydøstlige side (nu spor 1).

Den anden perron (spor 3 og 4) blev således anvendt til at afvikle stort set al anden fjerntrafik, dog med undtagelse af spor 12, der fortsat anvendes - primært for tog mod Holbæk og Kalundborg.

Nu anvendes spor 1 typisk for tog med endestation på Østerport, mens spor 2 er for Kystbanen i nordlig retning. Spor 3 anvendes primært for tog, der udgår fra Østerport, mens spor 4 benyttes for både Kystbanen ind mod byen og for øvrige fjerntog, der udgår fra Østerport.

Busterminal

Busterminalen består af tre stoppesteder:

• 1A mod Hellerup st.; 15 mod Østerbro, Ryparken; 83N mod Svanemøllen st.; 85N mod Klampenborg st.
• 865, servicebus
• 865, servicebus; 85N mod Husum Torv; 83N mod Husum Torv; 15 mod Tingbjerg, Gavlhusvej; 1A mod Avedøre st.

Kommende metrostation

Fremtidig bygning Denne artikel omhandler en bygning der er under opførelse. Det er derfor muligt, at indholdet er af spekulativ natur, og ligeledes, at indholdet kan ændre sig markant efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.

Byggeplads for Østerport metrostation, oktober 2011.

Østerport Station vil også være stop på den kommende metrocityring. Metrostationen vil blive placeret ud mod Oslo Plads, mellem Kristianiagade og Østbanegade. Hovedtrappen vil ligge ud imod Kristianiagade. Der vil desuden være forbindelse til togstationen via en underjordisk transfertunnel.

Byggeriet vil begynde medio 2010 med ledningsarbejde og arkæologiske udgravninger. Selve udgravningen forventes at begynde ultimo 2012 og stationen forventes at stå færdig ultimo 2016.

Det forventes desuden, at Østerport Station vil være udgangspunkt for en mulig metrolinje til Nordhavnen.

Afsporing den 2. januar 2011

Personvogn på tværs af spor 3 og 4

Nedlagte master i skærverne langs toget

Om aftenen den 2. januar 2011 afsporede et tomt regionaltog nord for Østerport station.

Toget som var under indkørsel mod spor 3 i sydgående retning blev afsporet da den første vogns bagerste boogie, samt efterfølgende vogne, kører galt i et sporskifte og således kører ind i spor 4. På en strækning under Langeliniebroen trækker den første vogn et antal køreledningsmaster ned.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Østerport Station

• Movia terminalkort
• AOK om Østerport Station
• Banedanmark: LOKO-projektet ved Østerport Station
• Sagsbeskrivelse hos Kulturarvsstyrelsen

Foregående station		S-tog		Efterfølgende station
Nørreport mod Solrød Strand				Nordhavn mod Farum
Nørreport mod Frederikssund
				Nordhavn mod Klampenborg
Nørreport mod Høje Taastrup				Nordhavn mod Holte
				Endestation
Nørreport mod Køge				Nordhavn mod Hillerød
		Nattog		Nordhavn mod Farum
Nørreport mod Høje Taastrup		Nattog		Nordhavn mod Hillerød
Nørreport mod Frederikssund		Nattog		Nordhavn mod Klampenborg
Foregående station		DSB		Efterfølgende station
Nørreport mod Berlin Ostbf		ICE 75 Berlin - København		Endestation
Nørreport mod Hamburg Hbf		EC 75 Hamborg - København
Nørreport Kun kørsel i én retning		InterCityLyn Sønderborg - København
		InterCity Fredericia - København
Endestation		InterCity København - Esbjerg		Nørreport mod Esbjerg
		InterCity København - Sønderborg/Flensborg		Nørreport mod Sønderborg eller Flensborg
		InterCity København - Herning - Struer		Nørreport mod Struer
		Regionaltog København - Rødby		Nørreport mod Rødby Færge
		Regionaltog København - Kalundborg		Nørreport mod Kalundborg
		Regionaltog København - Ringsted		Nørreport mod Ringsted
Foregående station		DSB Øresund		Efterfølgende station
Hellerup mod Helsingør		Kystbanen		Nørreport mod Malmö C
Foregående station		SJ		Efterfølgende station
Endestation		SJ 2000 København - Stockholm		København H mod Stockholm C
		SJ 2000 København - Göteborg		København H mod Göteborg C

Efter Metrocityringen åbner

Foregående station		Københavns Metro		Efterfølgende station
Marmorkirken mod København H				Trianglen mod Frederiksberg
				Trianglen mod Nørrebro