Østpolitik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ostpolitik (Østpolitik) er den tyske betegnelse for den vesttyske udenrigspolitik, der indførtes under Willy Brandts kanslerskab fra 1969-1974. Brandts sekretær, Egon Bahr, havde formuleret politikken med overskriften "Wandel durch Annäherung" (forandring gennem tilnærmelse). Målet var at bryde det diplomatiske dødvande der havde eksisteret mellem DDR og Vesttyskland siden staternes oprettelse i 1949. Den nye politik skulle lægge vægt på dialog og samarbejde, ikke bare med DDR, men også med de øvrige østblokstater.

Politikken var et markant modus vivendi i forhold til den af Konrad Adenauer anvendte den uforsonlige og skarpe Hallstein-Doktrin, der siden grundlæggelsen af Vesttyskland i 1949 havde været grundlaget for tysk politik med østlandene.

Elementer i Ostpolitik[redigér | redigér wikikode]