Forbundspræsident (Østrig)

Østrig

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Østrig

Forfatning Nationalrådet Forbundsrådet Forbundsforsamlingen Forfatningsdomstol Højesteret Forbundspræsident Alexander Van der Bellen Forbundskansler Karl Nehammer Forbundsregering Forbundslande Delstatsformand Delstatsregeringer Distrikter Politiske partier

Andre lande • Politik

For alternative betydninger, se Forbundspræsident. (Se også artikler, som begynder med Forbundspræsident)

Forbundspræsidenten (tysk: Bundespräsident) er Østrigs statsoverhoved. Siden 1950 bliver præsidenten valgt for en 6-årig periode direkte af østrigske statsborgere (Østrigs forfatnings art. 60). Han kan kun genvælges for en umiddelbart følgende ny periode én gang, og kan dermed maksimalt være præsident uafbrudt i tolv år. Nuværende forbundspræsident er Alexander Van der Bellen.

Forbundspræsidentens opgaver og kompetencer er fastlagt i Østrigs forfatning. Sammenlignet med Tyskland og Schweiz har han i princippet flere opgaver og kompetencer. Hans magtbeføjelser er i de fleste tilfælde dog begrænset af, at han kun kan handle efter forslag fra Østrigs forbundsregering. I Østrigs første forfatning fra 1920 var præsidentens rolle begrænset til rent repræsentative opgaver, men forfatningsændringen i 1929 styrkede præsidentens rolle. Da den Anden Republik blev grundlagt efter 2. verdenskrig genindførte man forfatningen fra 1929 og dermed fastholdt man forbundspræsidentens forholdsvis stærke stilling i samfundet. I praksis har præsidenten en tilbageholden rolle, hvor han ikke blander sig i det politiske liv og koncentrerer sig om de repræsentative opgaver. Præsidenten fungerer således i høj grad som forfatningens "bagstopper".

Kompetencer

Forbundspræsidenten har i følge forfatningen følgende kompetencer (den respektive artikel i forfatningen angivet i parentes):

• Udnævnelse af forbundsregeringen (art. 70). Ved udnævnelse af forbundskansleren er præsidenten i princippet frit stillet, men da Nationalrådet til enhver tid kan afsætte forbundskansleren eller regeringen gennem et mistillidsvorum, så er præsidenten i praksis nødt til at følge flertallet. Den enkelte minister og statssekretær udnævnes af forbundspræsidenten efter forslag fra forbundskansleren. Hermed kan præsidenten også afvise at udnævne enkelte ministre og statssekretærer.
• Afskedigelse af forbundsregeringen (art 70). Ved afsked af hele forbundsregeringen eller kun forbundskansleren er forbundspræsidenten ikke bundet af en begæring, dvs. at han har fuld selvstændig initiativret. Kun afsked af enkeltstående ministre skal ske efter forslag fra forbundskansleren.
• Opløsning af Nationalrådet (art. 29). Forbundspræsidenten kan efter begæring fra forbundsregeringen opløse Nationalrådet, dog kun én gang i samme anledning.
• Opløsning af en Landdag (art. 100). Forbundspræsidenten kan efter begæring fra forbundsregeringen og med tilslutning fra 2/3 af Forbundsrådets medlemmer opløse en Landdag. Det kan dog kun gøres én gang i samme anledning. Ved denne afstemning må landdagsrepræsentanterne fra den pågældende delstat ikke deltage.
• Underskrift af lovene (art 47). Forbundspræsidenten stadfæster i forbindelse med lovgivningsprocessen, at en lov overholder forfatningen. Hvis det er tilfældet, så skal præsidenten skrive under. Præsidenten har således ingen ret til forholde sig til selve lovens indhold.
• Øverstkommanderende for forbundshæren (art 80).
• Udpegning af embedspersoner (art. 65-66). Forbundspræsidenten kan udpege statstjenestemænd, officerer og dommere, herunder også forfatningsdommere efter forslag fra forbundsregeringen og parlamentet. Beføjelserne er som regel uddelegeret til resortministeren, dog udnævnes embedspersoner til de højeste embeder af præsidenten selv.
• Repræsentation af republikken overfor udlandet (art 65).
• Benådning af fanger (art. 65)
• Nødret. I tilfælde af en nødretssituation kan forbundspræsidenten efter forslag fra forbundsregeringen gennemføre en lovændrende forordning eller forlægge republikkens øverste organer eller Nationalrådet fra Wien til en anden by i Østrig. Beslutningen skal hurtigst muligt forelægges Nationalforsamlingen, der enten kan tiltræde beslutningen eller forkaste den.

Valg af præsident

Forbundspræsidenten vælges af folket gennem lige, umiddelbar, hemmelig og personlig valgret. Får ingen kandidat ved første valgrunde mere end 50 % af de afgivne stemmer, så skal der gennemføres en ny valgrunde blandt de to kandidater, som har opnået flest stemmer. Hvis der kun opstiller én kandidat til præsidentvalget, så gennemføres valget som en afstemning.

Valgberettigede er enhver østrigsk statsborger (også bosiddende udenfor Østrigs grænser) der er fyldt eller på valgdagen fylder 16 år, og som ikke ved dom har mistet sin valgret.

Valgbar er enhver der er valgberettiget og er fyldt 35 år og ikke er medlem af en regerende forsamling.

Embedsperioden er seks år, og det er muligt at blive genvalgt én gang i umiddelbar forlængelse af den foregående periode. Et videre genvalg efter en afbrudt periode er teoretisk mulig, men dette er endnu ikke forekommet i Østrigs historie. Flere af forbundspræsidenterne er afgået ved døden under embedsperioden. Kun Rudolf Kirchschläger har til dato gennemført begge embedsperioder i sin fulde længde. Thomas Klestil døde kun tre dage før udløbet af sin anden valgperiode den 6. juli 2004.

Seneste præsidentvalg

Valget til forbundpræsident foregik sidste gang i 2004 og havde følgende resultat:

Valgdag	25. april 2004
Stemmeberettigede	6.030.982
Valgdeltagelse	71,60 %
Afgivne stemmer	4.318.439
Ugyldige stemmer	182.423
Gyldige stemmer	4.136.016

Kandidat	Stemmeantal	Andel	Parti
Benita Ferrero-Waldner	1.969.326	47,61 %	ÖVP
Heinz Fischer	2.166.690	52,39 %	SPÖ

Øvrigt

Immunitet

Forbundspræsidenten nyder under sin embedsperiode immunitet for retslig forfølgelse. Immuniteten er bestemt i forfatningens artikel 63. Kun efter begæring fra Nationalrådet eller forbundsrådet med 2/3 flertal kan Forbundsforsamlingen sammenkaldes af forbundskansleren. Forsamlingen kan i følge forfatningens artikel 142 stille forbundspræsidenten for forfatningsdomstolen med anklage om brud på forfatningen (men ikke for brud på almindelige love).

Afsættelse

Nationalrådet kan med 2/3 flertal forlange, at forbundskansleren indkalder Forbundsforsamlingen, som kan beslutte, at der afholdes en folkeafstemning om afsættelse af forbundspræsidenten. Under Nationalrådets beslutningsproces er forbundspræsidenten afskåret fra videre udøvelse af sit embede, og hans hverv udøves af Nationalrådspræsidiet (i alt 3 personer). Hvis folket gennem folkefstemningen afviser at afsætte præsidenten betragtes han som nyvalgt, og Nationalrådet opløses (forfatningens artikel 60).

Forhindring af embedsførelse

Når forbundspræsidenten i en kortere periode er forhindret i at udøve sit hverv, stiller forbundskansleren i hans sted i op til 20 dage. Herefter overtager nationalrådspræsidiet. I tilfælde af varigt fravær (f.eks. dødsfald) overtager nationalrådspræsidiet straks funktionen som statsoverhoved indtil der har fundet nyvalg sted.

Oversigt over Østrigs præsidenter

Forbundspræsidenter under den første republik (1918-1938)
Navn	Født - død	Embedsperiode	Parti
Karl Seitz	1869-1950	1919–1920	SDAPÖ
Michael Hainisch	1858-1940	1920–1928	partiløs
Wilhelm Miklas	1872-1956	1928–1938	krist.-social
Forbundspræsidenter under den anden republik (fra 1945)
Navn	Født - død	Embedsperiode	Parti
Karl Renner	1870-1950	1945-1950	SPÖ
Theodor Körner	1873-1957	1951-1957	SPÖ
Adolf Schärf	1890-1965	1957-1965	SPÖ
Franz Jonas	1899-1974	1965-1974	SPÖ
Rudolf Kirchschläger	1915-2000	1974-1986	partiløs
Kurt Waldheim	1918-2007	1986-1992	ÖVP
Thomas Klestil	1932-2004	1992-2004	ÖVP 1)
Heinz Fischer	1938-	2004-2016	SPÖ
Alexander Van der Bellen	1944-	2016-	Løsgænger/De grønne
1) Klestil blev i 1998 støttet af SPÖ, ÖVP og FPÖ

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Forbundspræsident (Østrig)
• Forbundspræsidentens officielle web-side Arkiveret 14. oktober 2011 hos Wayback Machine