Øystein Erlendsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Øystein Erlendsson (død 26. januar 1188) var Norges anden ærkebiskop.

Øystein tilhørte en anset, med Kongehuset beslægtet trøndersk æt, var først Kapellan og Fehirde hos Kong Inge Haraldssøn, blev 1157 af denne uden Hensyn til Korsbrødrene udnævnt til Ærkebiskop og modtog Pallium 1161 af Pave Alexander III. Samme år vendte han tilbage til sit Ærkesæde, hvor han med Kraft og Iver optog Arbejdet for Befæstelsen af Gejstlighedens Magtstilling. Det kom ham herunder vel tilpas, at Erling Skakke trængte til hans Bistand for at sikre sin Søn Adkomsten til og Besiddelsen af Norges Trone.

Øystein salvede og kronede Magnus Erlingssøn til Konge. Men Erling maatte gaa ind paa, at for Fremtiden skulde det bero paa Ærkebiskoppen og Landets øvrige Biskopper, hvem Riget skulde tilfalde efter en Konges Død, og disse var ikke ubetinget forpligtede til at tage Kongens Søn. Under den paafølgende Strid mellem Kongerne Magnus og Sverre fandt den første en mægtig Støtte i Ærkebiskoppen. Men efter Magnus’ Nederlag paa Ilevoldene (1180) saa denne sig nødt til at forlade Landet; han begav sig over til England og lyste herfra Kong Sverre i Band.

I 1183 vendte han tilbage og indgik med Kongen et Forlig, hvis Vilkaar dog ikke er omtalte. I den flg. Tid var Forholdet mellem dem ingenlunde altid godt; men paa sit Dødsleje skal Ærkebiskoppen have bedt om og faaet Kongens Tilgivelse. Øystein blev bisat i Skrudhuset til Kristkirken. Denne Kirke er for en væsentlig Del ombygget af ham, og af Hensyn til Kirkens Udvidelse flyttede han den af Kong Harald Haardraade byggede Maria-Kirke over til Elgesæter.

Sankt Olafs Helgendyrkelse blev i høj Grad befordret af E. E., der forsynede den ældre Olafs-Legende med et Tillæg, hvori han gør Rede for de i hans Tid indtrufne Mirakler (Passio et miracula Beati Olavi ed. F. Metcalfe [Oxford 1881]). I E. E.’s Tid og paa hans Foranstaltning blev Kirker opførte i andre Egne af Ærkestiftet, og han var i det hele en virksom Tilsynsmand, der fremmede Kirkens Ret.

Elgesæter Kloster og Kastelle Kloster i Konghelle er anlagt af ham, og det ældste norske, kirkelige Statut skriver sig fra hans Embedstid. 1229 blev han paa et Provincialkoncilium i Nidaros erklæret for Helgen og hans Lig lagt i et Helgenskrin af forgyldt Sølv, der opbevaredes i Kirken til 1537. Men pavelig Kanonisation opnaaedes ikke, trods de ihærdigste Bestræbelser fra Ærkestolens Side; heller ikke synes han at have nydt synderlig dyrkelse.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Tore Iversen (udgiver): Archbishop Eystein as Legislator: The European Connection (Trondheim 2011)