Ğ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 16. sep. 2014, 17:18 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)

Ğ, eller som minuskel ğ, er et bogstav, der ikke bruges på dansk. Kun på tyrkisk, aserbajdsjansk, de berbiske sprog, krim tatar og tatar bruges det. Ğ'ets unicode er U+011E for majusklen og U+011F for minusklen.

Tyrkisk brug

På tyrkisk kalder man ğ for yumuşak ge (udtales nogenlunde jumusjak gje). Det er det niende bogstav i det tyrkiske alfabet. Ğ'et på tyrkisk minder om det bløde g på dansk, men forlænger den foregående vokal. F.eks. udtales det tyrkiske ord "dağ" (bjerg) med et langt åbent a (som ar i far på dansk).

Et ğ kan kun være placeret efter en vokal, og derfor starter ingen ord med ğ. Hvis ğ'et står mellem to vokaler, som det gør i det tyrkiske ord "olduğunu" (er), bliver det stumt. I visse dialekter udtales ğ endnu som en velær approksimant - [ɣ ~ ɰ].