Škoda Superb I

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Škoda Superb I
Škoda Superb (2001−2006)
Produktion
Producent Škoda Auto
Koncern Volkswagen Aktiengesellschaft
Model Superb
Andre navne Volkswagen Passat Lingyu
Produktionsår 12/20013/2008
Produktionssted Kvasiny, Tjekkiet
Karrosseri og platform
Type Stor mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
Teknik Langsliggende frontmotor,
forhjulstræk
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
(2003)[1]
Beslægtede Audi A4 B5
Audi S4
Audi RS4
Volkswagen Passat B5
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,8−2,8 liter (85−142 kW)
Diesel:
1,9−2,5 liter (74−120 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2803 mm
Længde 4803 mm
Bredde 1765 mm
Højde 1469 mm
Egenvægt 1487−1679 kg
Kronologi
Forgænger Ingen
Efterfølger Škoda Superb II

Den første generation af den siden efteråret 2001 i Kvasiny byggede Škoda Superb var baseret på byggeserien B5 af Volkswagen Passat, men var dog anderledes i udstyr og akselafstand. I Kina bygges bilen stadigvæk som Volkswagen Passat.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Bilen er ca. 10 cm længere end den tidssvarende Volkswagen Passat. Modellen svarede til den kinesiske Passat og sælges der under navnet Passat Lingyu. Selv om modellen ikke tilhører luksusklassen, overgår benpladsen bagi en luksuslimousine. Bilen blev introduceret for offentligheden på Geneve Motor Show i 2001 under navnet Škoda Montreux.

Udover de i denne bilklasse normale udstyrsdetaljer som klimaanlæg og el-ruder kunne Superb som ekstraudstyr fås med forskellige ting som f.eks. navigationssystem, xenonforlygter, opvarmelige og el-justerbare lædersæder og sidespejle, bilradio, træindlæg, soltag, køleboks i bagagerummet. Et yderligere kendetegn var paraplyholderen i venstre bagdør med standardmonteret paraply. Det standardmonterede sikkerhedsudstyr med ABS, ESP og frontairbags blev på grund af et relativt dårligt resultat i Euro NCAPs kollisionstest senere udvidet med sideairbags.

Facelift[redigér | rediger kildetekst]

I sommeren 2006 fik bilen et let facelift med modificerede baglygter og en ny kølergrill. Samtidig blev topudstyret Laurin & Klement taget af programmet.

Motorer[redigér | rediger kildetekst]

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Årgange
Benzinmotorer
1.8 T 4 20 1781 110 (150) / 5700 210 / 1750 − 4600 AWT 9,5 216 12/2001 − 3/2008
2.0 4 8 1984 85 (115) / 5400 172 / 3500 AZM 11,6 197 12/2001 − 3/2008
2.8 6 30 2771 140 (190) / 6000 260 / 3000 9,8 230 12/2001 − 3/2008
2.8 6 30 2771 142 (193) / 6000 280 / 3200 AMX 8,0 237 12/2001 − 3/2008
Dieselmotorer
1.9 TDI 4 8 1896 74 (100) / 4000 250 / 1900 AVB 13,2 189 6/2002 − 10/2005
1.9 TDI1 4 8 1896 77 (105) / 4000 250 / 1900 BSV 12,3 192 10/2005 − 5/2007
1.9 TDI1 4 8 1896 85 (115) / 4000 250 / 1900 BPZ 11,3 198 1/2007 − 3/2008
1.9 TDI 4 8 1896 96 (130) / 4000 285 / 1750 − 25002 AWX2 10,42 2052 12/2001 − 3/20082
310 / 19003 AVF3 11,73 2023 1/2004 − 3/20083
2.0 TDI DPF 4 8 1968 103 (140) / 4000 320 / 1750 − 2500 BSS 9,9 215 10/2005 − 3/2008
2.5 TDI 6 24 2496 114 (155) / 4000 310 / 1400 − 3500 AYM 9,5 219 12/2001 − 8/2003
2.5 TDI 6 24 2496 120 (163) / 4000 350 / 1500 − 3000 BDG 9,2 223 8/2003 − 3/2008
1 Denne motor findes ikke på det danske modelprogram
2 Med manuel gearkasse
3 Med automatisk gearkasse

Alle motorer var som standard forsynet med femtrins manuel gearkasse (2,0 TDI og 2,5 TDI med sekstrins). Derudover kunne visse motorer også fås med femtrins automatgear.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Crashtest af Superb 2003 (på engelsk)
  • Škoda Superb tekniske data, august 2003

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]