Umma
- Note: Umma kan også henvise til en oldtidsby i det sydlige Irak
Umma(أمة) er en betegnelse for den muslimske menighed, som blev grundlagt af Muhammed under hans ophold i Medina i 622. Med dannelsen af umma blev det foregående stamme- og slægtsprincip brudt og afløstes i stedet af et fællesskab omkring islam. Umma er således betegnelse for et samfund. Det bruges i dag som betegnelse for de rettroendes samfund, som enhver muslim er medlem af uanset hvor i verden vedkommende er bosat.
Det benævnes i en hadith af Muslim hvordan alle medlemmer af umma skal opfatte sig selv som en del at ét legeme og på den måde vise omsorg og delagtiggøre sig i andres sorger og problemer, som var de ens egne. Er man troende muslim, er man altså automatisk "medlem" af umma, det verdensomspændende samfund af rettroende muslimer.
| Stub Denne islamartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |