Danske stednavne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra -løse)
Gå til: navigation, søg

Et stednavn eller toponym er navnet på en geografisk lokalitet. Stednavneforskning giver mulighed for at udlede viden om landområders tidlige historie med hensyn til bebyggelse, samfundsstruktur og samfærdsel. Danske stednavne er en omfattende kilde til Danmarks tidlige kulturhistorie.

Indholdsfortegnelse

Danske stednavnes afgrænsning[redigér]

Enkelte stednavnetyper, fx bebyggelsesnavne på -inge, -sted og -um (= olddansk hēm) forekommer i alle germanske sprog (tysk -ingen, -stedt, -heim; engelsk -ing, -stead, -ham) og er således ældre end disse sprogs opsplitning. Senere opstår en skarp sproggrænse fra Egernførde syd om Hedeby og langs Danevirke og Trene til Husum, som er sydgrænsen for danske stednavne. Da grænserne mellem de nordiske sprog derimod aldrig har været skarpe, forekommer de fleste af Danmarks stednavnetyper over hele Norden, og bør rettelig behandles under et med svenske og norske navne. Mange af dem har dog karakteristiske danske former, der også kendetegner Skåne og Halland, mens Blekinge i stednavnemæssig henseende er en fortsættelse af Småland.

Danmarks stednavneforråd må i sammenligning med mere centralt beliggende landes betegnes som præget af kontinuitet og homogenitet, idet området ikke har oplevet sprogskifter i den periode, hvor navnene er givet; således er de ældste navnes sprogtrin, urgermansk og urnordisk, ophav til senere navnes sprogtrin, oldnordisk og olddansk, lige til det i dag talte sprog; centraleuropæiske og østeuropæiske stednavnetyper rummer derimod ofte flere lag, keltiske, romanske, germanske og slaviske.

Desuden findes i Danmark kun ganske få stednavne fra andre sprog, bl.a. enkelte vendiske navne i det sydlige Danmark.

Semantik og morfologi[redigér]

Stednavne inddeles ofte i bebyggelsesnavne, der direkte betegner menneskelig bebyggelse, og naturnavne, der betegner topografiske træk, fx søer og vandløb, terrænformationer og bevoksning. Naturnavnes betydning kan dog også, uden afledning eller bøjning, udvides til at betegne nærliggende bebyggelse (Lemvig, Karrebæksminde (= munding)).

Da danske bebyggelsesnavne sproghistorisk set er mere konstante, hvorimod naturnavne har en tendens til at udskiftes gennem tiden, vil de førstnævnte ofte have et ældre præg og være de sværest gennemskuelige med hensyn til etymologi.

De hyppigste danske navnetyper består ligesom i mange andre sprogområder af en sammensætning af to leksikalske morfemer, kaldet for- og efterled, men kan også være énleddede (Lund), ligesom navne med flere led forekommer (Skjoldenæsholm). Navne kan dog også være dannet med aflednings- eller endog bøjningssuffikser.

Reciprokering[redigér]

Hvis en bebyggelse i historiens løb opdeles i flere, eller hvis det er nødvendigt at skelne mellem enslydende navne, der kan forveksles, kan de udvides med ekstra led, der sætter dem i forhold til hinanden, gerne adjektiviske som Nørre, Sønder, -ovre, -nedre osv.; men substantiviske udvidelser som Kirke Hvalsø, Sø Torup og Tveje Merløse eller kombination med et andet stednavn som Snoldelev Hastrup og Nykøbing Falster forekommer også. Denne udvidelsesproces kaldes reciprokering.

Datering[redigér]

Stednavne i Danmark nævnes første gang i kilder fra 1200-1400-tallet, bl.a. Kong Valdemars Jordebog, men er langt ældre. Mange navne stammer fra Germansk Jernalder, og mange fra Vikingetiden. Det er ret få navne, der opstår efter Vikingetiden. Navneforskere er i dag forsigtige med en specifik datering af navnene, men i danske stednavnes tilfælde kan flere kronologiske holdepunkter findes i England.

Således findes blandt de allerældste stednavne i Danmark en del ønavne, fx Fyn, Als, Mors m.fl., der er dannet med germanske afledningssuffikser (-n, -s), der viser sig ikke længere at være produktive ved Folkevandringstidens germanske bosættelse i England. Disse navne må derfor være ældre end denne germanske bosættelse fra 400-tallet e.Kr., dvs. fra før Germansk Jernalder.

I Jernalderen er de typiske efterled (eller afledningssuffikser) -ing(e), -sted og -um (= hēm) samt -lev og -løse, hvoraf de første har en fællesgermansk udbredelse, hvorimod de sidste forekommer i mere afgrænsede områder.

En vigtig kilde til Vikingetiden er desuden Danelagen i Østengland, som danske vikinger bebyggede fra slutningen af 800-tallet, idet navnene her afspejler denne tids nordiske navneskik. Hermed er det muligt at bestemme, hvilke navnetyper der, også i selve Danmark, hører hjemme i denne tid. Det drejer sig typisk om efterleddene -by, -toft(e) og -torp (> -trup, -drup, -rup).

Kristendommens indførelse i Norden og dens indflydelse på personnavneskikken giver også vigtige fingerpeg om Vikingetidens stednavneskik, hvis navnets forled er et personnavn.

I tidlig middelalder er efterleddene -bøl(le) og -rud/rod/rød typiske. Rent sproghistoriske kriterier som fravær af omlyd eller af forskellige ældre genitivendelser i forleddet kan også medvirke til at datere navnet til denne periode, da ingen af delene er produktive efter Vikingetidens afslutning.

Typiske forled i bebyggelsesnavne[redigér]

Stednavnes forled er i sagens natur overordentlig talrige, men kan opdeles i forskellige klasser. Det kan være en personbetegnelse, oftest et navn, hvorved angives, at en bebyggelse eller den jord, den er opstået på, har været personens ejendom. Herved kan navne på -sted og -lev give et omfattende indblik i Jernalderens mandsnavne, fx Utterslev = "Ottars lev" (= arvegods), Falkerslev = "Folkvars lev" (jævnfør det juridiske begreb kongelev). Ligeledes giver -torp-navne et indtryk af det delvis kristne Danmarks mandsnavne, fx Pederstrup, Anderstrup, men også Torkilstrup, Troelstrup.

Gudenavne indgår yderst sjældent i bebyggelsesnavne, da disse aldrig anvendtes som personnavne. Et navn som Tåstrup indeholder således ikke gudenavnet Tor, men et heraf afledt mandsnavn (Torsten).

Forleddet kan også være beskrivende, substantivisk eller adjektivisk, enten henvisende til naturen (Sørup, Sundby) eller kulturen (Mølleby, Smidstrup = smed-) på stedet for bebyggelsen; eller henvisende til bebyggelsen selv: Nyborg, Magleby = "storeby" (magle- på Øerne), Møgeltønder = "Storetønder" (møgel- i Jylland).

Typiske efterled i bebyggelsesnavne[redigér]

Visse efterled kombineres typisk med personnavne eller lignende som forled, mens andre kombineres med beskrivende forled.

Visse leds udlydende vokals variation mellem -a, -e og bortfald afspejler de almindelige dialektforskelle mellem skånsk, ømål og jysk.

Andre efterled har, uafhængigt af dialekt, former både uden og med en udlydende vokal, der morfologisk set er en pluralisendelse, omend den ikke fungerer sådan semantisk. "Stednavnepluralis" er et vanskeligt forklarligt fænomen.


Type Betydning Eksempler Datering Udbredelse Bemærkninger Typisk forled
-ager Dyrket jord, græsgang Sandager, Broager, Mariager Norden
-balle Forhøjning eller del af landsby Langballe, Nørreballe, Stensballe Danmark
-bjerg, -borg (1) Bjerg, bakke Fuglebjerg, Onsbjerg, Viborg (oprindelig Vibjerg) Fællesgermansk Etymologisk samme ord som -borg (2) Oftest naturbeskrivende
-bo Bod, hytte Nødebo, Asserbo Middelalder eller sen Vikingetid Norden (inkl. Normandiet (-beuf))
-borg (2) Borg, fæstning Sønderborg, Fåborg, Svendborg, Ravnsborg Middelalder Det germanske område Etymologisk samme ord som -bjerg, -borg (1); men betydningen og dateringen er yngre, derfor en anden type. Natur- eller bebyggelsesbeskrivende (evt. navn på dyreart).
-by By, landsby Nordby, Toreby, Visby Vikingetid (dannes dog af og til endnu indtil nyeste tid). Norden (inkl. Danelagen (-by) og Normandiet (-bu)) Oprindelig betydning måske "enkeltgård", således endnu i Norge. Oftest natur-, kultur- eller bebyggelsesbeskrivende.
-bølle, -bøl Enkelt udflyttergård, bolsted Krogsbølle, Skallebølle, Oksbøl Middelalder, evt. sen vikingetid Norden; også Nordfrisland, hvortil det er lånt ved fastlandsfrisernes indvandring i 1100-tallet (tysk -büll). -bølle på Øerne, -bøl i Jylland, -böle i Skåne Personnavn eller naturbeskrivende
-dal, -dale Dal, lavning Kongsdal, Årsdale
-holt, -holte, -lt, -lte Træbevoksning Stavnsholt, Damsholte, Højelt, Høvelte, Högalte Norden Ofte -lt, -lte i Nordsjælland og Skåne
-høj, -høje, -øv, -øje, -ie Høj, bakke Brønshøj, Mørkøv, Ledøje, Jersie, Oxie Vikingetid Norden Formerne uden h er almindelige på Østsjælland og i Vestskåne. Oftest naturbeskrivende
-inge, -ing (Betegner stedet) Flintinge, Gevninge, Malling Jernalder Fællesgermansk -inge på Øerne og i Skåne, -ing i Jylland. (oprindelig også med formen *-ung). Egentlig ikke et efterled, men en afledningsendelse. Naturbeskrivende
-ker Kirke Pedersker Middelalder Bornholm Helgennavn
-køb Ejendom erhvervet ved køb Tikøb, Høsterkøb, Svensköp Sen Vikingetid Sjælland og Skåne
-købing Handelsplads Sakskøbing, Ærøskøbing, Nykøbing Middelalder Norden Elementet formodentlig lånt fra oldengelsk.
-leje Landingssted for både Gilleleje, Träslövsläge Middelalder Sjælland og Skåne
-lev Arvelig ejendom Bederslev, Harlev, Tinglev, Eslöv, Harreslev Jernalder Danmark inkl. Skåne og Sydslesvig, samt Thüringen og Sachsen-Anhalt På tysk er formen -leben, fx Eisleben. Oftest personnavn
-lund, -lunde Lund, mindre skov Ladelund, Horslunde Norden
-løkke, -løk Indhegning Bramsløkke, Dageløkke, Fovlløk Norden -løkke på Øerne, -løk i Jylland
-løse, -lse Omstridt; de fleste hælder til en afledning af "lys": lysning[1], eng. Stenløse, Sengeløse, Slagelse, Ramløse, Harlösa Jernalder Øerne og Skåne -løse på Øerne, -lösa i Skåne. Naturbeskrivende, altid substantiv
-mark, -marke Mark, dyrket jord Notmark, Stokkemarke Middelalder Danmark inkl. Skåne
-næs, -nse, -ns Næs, halvø Rinkenæs, Bogense, Horsens Norden
-rud, -rød, -rod Rydning Morud, Birkerød, Eskerod Middelalder Norden -rud (oprindeligst) på Fyn, -rød/-röd på Sjælland og i Skåne, -rod i Jylland (-ryd i Sverige, dog -rud i Dalsland, -rud i Norge).
-rum Rydning Farum, Virum Middelalder Sjælland, Skåne og Slesvig
-skov (Ryddet) skov Nakskov, Lunderskov Middelalder Norden
-sted bosted, bygd Radsted, Thisted Jernalder (dannes dog af og til endnu indtil nyeste tid) Fællesgermansk -stad, -sta i Sverige Personnavn eller naturbeskrivende
-tofte, -toft Jordstykke i særeje (modsat landsbyens fællesjord) Gentofte, Tontoft, Örtofta Vikingetid Norden (inkl. Danelagen (-toft) og Normandiet (-tot)) -tofte på Øerne, -toft i Jylland, -tofta i Skåne. Personnavn eller naturbeskrivende
-torp, -trup, -drup, -rup, -rp Udflytterbebyggelse Glostrup, Vamdrup, Sibberup, Glavendrup, Björnstorp, Skurup, Tjörnarp Vikingetid Norden (inkl. Danelagen (-thorpe)). Også Tyskland og Nederlandene (-dorf/dorp), men med ældre datering og en anden betydning. Efter konsonant: -trup/-drup (sjældent -torp) i Jylland og på Øerne, -torp i Skåne og resten af Sverige.

Efter vokal: -rup (på Fyn ofte -ndrup), -rup/-rp i Skåne.

 Oftest personnavn. Også natur- og kulturbeskrivende.
-tved Rydning Næstved, Bregentved, Egtved Vikingetid Norden (inkl. Danelagen (-twaithe)) Naturbeskrivende
-um (1) (lig med olddansk -hēm) Hjem, bebyggelse Smørum, Brøndum Jernalder Fællesgermansk Svensk -hem, norsk -heim Naturbeskrivende
-um (2) Dativ pluralis Boddum, Hellum, Husum Vikingetid Norden Egentlig ikke et efterled, men en bøjningsendelse. Betegnede oprindelig væren på stedet, men er "stivnet" i navnet. Natur- eller bebyggelsesbeskrivende
-vad Vadested Immervad, Rådvad, Dybvad,
-ved (Ryddet) skov Helved, Hanved
-ør, -øre, -er Stenet strand eller pynt Dragør, Avedøre, Skanör, Gedser Norden Den trykstærke form -ør/-øre, svarer til den stryksvage -er.

Andre bebyggelsesnavne[redigér]

Købstæder[redigér]

Danske købstæders navne er i et vist omfang fra tidlig Middelalder og har derfor et yngre præg end de ældre bebyggelsesnavne, bl.a. med de karakteristiske efterled -købing[2] og -ør[3]. Mange købstæder, der er vokset frem af ældre bebyggelse, adskiller sig dog ikke fra dennes navngivning, fx Haderslev, Hjørring.

Efterleddet -købing, der i dag associeres med købstæder, betegner oprindelig en handelsplads, ofte i tilknytning til en ældre landsby. Det er et tilfælde, at alle danske "købinger" efterhånden har fået købstadsrettigheder, hvorimod man endnu i Skåne kan finde bebyggelser med efterleddet -köpinge, der er forblevet små flækker (da de alsiske bebyggelser Tontoft og Lavenskøbing sammen fik flækkerettigheder under navnet Nordborg, blev navnetypen -købing en ren købstadsforeteelse).

Herregårde[redigér]

Herregårdes navne rummer ofte særlige efterled som -borg, -gård og -holm (der oprindeligt betegnede "øen" inden for voldgraven); men lige så almindeligt er det, at en herregård bærer et typisk landsbynavn som Krenkerup eller Bregentved. Årsagen er, at en landsby er nedlagt ved herregårdens oprettelse, og dens jorder, bønder og navn overført hertil. En del herregårde har dog i tidens løb fået, eller har tidligere haft, andre, ofte tyskinspirerede, navne, fx Augustenborg (oprindelig Stavnsbøl).

Udenlandske navne[redigér]

De få danske stednavne af udenlandsk herkomst omfatter bl.a. de lolland-falsterske navne med endelsen -itse: Kuditse, Tillitse, Binnitse, Korselitse og muligvis Kramnitse af vendisk oprindelse[4], hvilket tillige kan gælde Fribrødreå, der menes afledt af marknavnet Prybrode (pry = ved, brod = vadested, altså: ved vadestedet)[5] samt Hirtshals, der er nederlandsk, Bagenkop, der er nederlandsk eller nedertysk, og Christiansfeld, der er højtysk. Navnet Middelfart er dog også en nedertysk form, idet den danske form, der fastholdes lokalt, er Melfar (tidligere også Medelfar, Mejlfar).

Se også[redigér]

De fleste stednavne i Sydslesvig nord for Egernførde-Husum-linjen er af dansk eller frisisk herkomst.

Noter[redigér]

  1. ↑ Udvalgte stednavnes betydning - fra Navneforskning, Københavns Universitet
  2. ↑ Hald (1950), s. 201
  3. ↑ Hald (1950), s. 203
  4. ↑ Hald (1950), s. 198
  5. ↑ Jan Skamby Madsen: "Snekkeværft" (Skalk 1984 nr. 2, s. 8; der er gjort fund fra et vendisk skibsbyggested ved åen)

Litteratur[redigér]

  • Anders Bjerrum: "Vort Sprogs gamle Sydgrænse" (Sønderjydske Aarbøger 1944)
  • Anders Bjerrum: "Sprogskiftet i Mildsted og Svavsted sogne" (Namn och Bygd 1962)
  • Anders Bjerrum: "Om betydningen af -lev" (i: Festskrift til Kristian Hald, 1974)
  • Johannes Brøndum-Nielsen: "Navnet Trælleborg" (i: Festskrift til Kristian Hald, 1974)
  • Vibeke Christensen og John Kousgaard-Sørensen: Stednavneforskning I. Afgrænsning, terminologi, metode, datering. Universitetsforlaget i København. I kommission hos Gyldendal. København 1972.
  • Kristian Hald: De danske stednavne paa -um, København 1942.
  • Kristian Hald: Vore Stednavne. Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
  • Aage Houken: Håndbog i danske stednavne, Gyldendal, 1976. ISBN 87-01-31021-6.
  • Gillian Fellows Jensen: Scandinavian Personal Names in Lincolnshire and Yorkshire. Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning nr. 7. I kommission hos Akademisk Forlag. København 1968
  • Gillian Fellows Jensen: Scandinavian Settlement Names in Yorkshire. Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning nr. 11. I kommission hos Akademisk Forlag. København 1972
  • Bent Jørgensen: Reciprokering. Studier i indbyrdes afhængighed mellem ældre danske bebyggelsesnavne. Navnestudier, udgivet af Institut for Navneforskning nr. 14. Kbh. 1977.
  • Bent Jørgensen: Stednavne og samfærdselshistorie. Navnestudier udgivet af institut for Navneforskning nr. 18. (Akademisk forlag, 1979)
  • Bent Jørgensen: Stednavne og administrationshistorie. Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning. Nr. 20. København, Akademisk Forlag 1980.
  • Bent Jørgensen: Danske stednavne, Gyldendal, 2008. ISBN 978-87-02-06928-0.
  • Marius Kristensen: "Nordisk Stednavneforskning" (Danske Studier 1905)
  • Marius Kristensen og Axel Olrik: "Stednavnesagen" (Danske Studier 1911)
  • Axel Olrik: "Ønavne" (Danske Studier 1909)
  • Axel Olrik: "Ønavne" (Danske Studier 1910)
  • Birte Hjort Pedersen: "Stednavneendelsen -by i enkeltgårdsområder" (i: Festskrift til Kristian Hald, 1974)
  • Gudmund Schütte og Gunnar Knudsen: "Kortetypens Plads i vor Stednavnegivning" (Danske Studier 1936)
  • Bent Søndergaard: Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (lov). Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning nr. 10. I kommission hos Akademisk Forlag. København 1972
  • Bent Søndergaard: "Fortsatte studier over den nordiske stednavnetype lev (löv)" (i: Festskrift til Kristian Hald, 1974)
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske bebyggelsesnavne på -sted; 1958; ISBN 978-87-635-3583-0
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske sø- og ånavne 1; 1968; ISBN 978-87-635-3292-1
  • John Kousgård Sørensen: Stednavneforskning 1; 1972; ISBN 978-87-635-3591-5
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske sø- og ånavne 2; 1973; ISBN 978-87-635-3294-5
  • John Kousgård Sørensen: Festskrift til Kristian Hald; 1974; ISBN 978-87-635-3601-1
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske sø- og ånavne 3; 1978; ISBN 978-87-635-3295-2
  • John Kousgård Sørensen (red.): Stednavneforskning 2; 1979; ISBN 978-87-635-3592-2
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske sø- og ånavne 4; 1981; ISBN 978-87-635-3296-9
  • John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne 5; 1984; ISBN 978-87-635-3297-6
  • John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne 6; 1987; ISBN 978-87-635-3298-3
  • John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne 7; 1989; ISBN 978-87-635-3299-0
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske sø- og ånavne 8; 1996; ISBN 978-87-635-3266-2
  • Henrik Ussing: "Om Bebyggelserne og Stednavnene paa -thorp" (Danske Studier 1917)
  • Lis Weise: "Nogle østdanske marknavne på -by" (i: Festskrift til Kristian Hald, 1974)
  • Svend Aakjær: "Løser og Løkker" (Danske Studier 1922)
  • Udgivelsesserien Danmarks Stednavne Danmarks Stednavne. Udgivet af Institut for Navneforskning:
  • Nr. 1. Samsøs Stednavne, 1922
  • Nr. 2. Frederiksborg Amts Stednavne, 1929
  • Nr. 3-7. Sønderjyske Stednavne I-V, 1933-1944
  • Nr. 8. Vejle Amts Stednavne, 1944
  • Nr. 9. Viborg Amts Stednavne, 1948
  • Nr. 10. Bornholms Stednavne, 1950
  • Nr. 11: Maribo Amts Stednavne. Ved Anders Bjerrum og Christian Lisse. 1954; ISBN 978-87-635-3597-7
  • Nr. 12: Stednavne i Århus og Skanderborg Amter. Ved Anders Bjerrum og Christian Lisse. 1964.
  • Nr. 13. Svendborg Amts Bebyggelsesnavne, ved J. Kousgård Sørensen, 1969; ISBN 978-87-635-3593-9
  • Nr. 14. Odense Amts Bebyggelsesnavne, ved J. Kousgård Sørensen, 1969; ISBN 978-87-635-3594-6
  • Nr. 16. Stednavne i Præstø Amt, ved Lis Weise, 1975.
  • Nr. 17:1. Stednavne i Ringkøbing Amt, ved Gordon Albøge, 1976.
  • Nr. 18:1. Randers Amts Stednavne, ved Kristian Hald, 1976.
  • Nr. 18,2: Randers Amts Stednavne 2. Rougsø Herred. Ved Kristian Hald.
  • Nr. 19: Stednavne i Københavns Amt. Smørum Herred. Sydlige del. Ved Bent Jørgensen.
  • Nr. 20: Stednavne i Københavns Amt. Smørum Herred. Nordlige del. Ved Bent Jørgensen.
  • Nr. 21: Stednavne i Hanherred. Ved Gordon Albøge. 1991.
  • Nr. 22: Stednavne i København og Københavns Amt. Sokkelund Herred. Amager og Saltholm. Ved Bent Jørgensen. 1995.
  • Nr. 23: Stednavne i Vestsjællands Amt. Sorø, Ringsted, Alsted Herred, Ringsted Herred. Ved Bent Jørgensen. 1997.
  • Nr. 24: Stednavne i Vestsjællands Amt. Slagelse, Korsør, Skælskør, Slagelse Herred, Vester Flakkebjerg Herred, Øster Flakkebjerg Herred (med dele i Storstrøms Amt). Ved Bent Jørgensen. 2001.
  • Nr. 25: Stednavne i København og Københavns Amt. Sokkelund Herred. Sjællandsdelen. Ved Bent Jørgensen. 2006.

Eksterne henvisninger[redigér]

Eksterne henvisninger[redigér]

Stednavnebaser[redigér]

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danske_stednavne&oldid=6957870"