1. til 11. etape af Giro d'Italia 2009
1. til 11. etape af Giro d'Italia 2009 fandt sted mellem 9. og 20. maj. Den første etape var, som den har været det siden 2007, en holdtidskørsel - en etape, hvor hvert hold kører sammen mod uret. Som de fleste Grand Tours har det for vane, startede løbet med en række flade etaper, der lå til sprinterne. På disse etaper konkurrerede blandt andre Alessandro Petacchi og Mark Cavendish om etapesejrene. Petacchi tog to etapesejre, hvilket gjorde ham til en af de eneste ryttere, der slog Cavendish i en spurt i 2009.
Tre kuperede etaper lå i løbets første og starten af den anden uge. Disse etaper førte Giroen gennem Østrig og Schweiz, før den igen vendte tilbage til Italien. Hver af disse etaper tog mere end fem timer at køre, og kombineret med den regn, der faldt hver dag, og de besværligheder de forskellige op- og nedkørsler udgjorde, gjorde efter rytternes mening etaperne usikre. Denne holdning blev potentielt gyldiggjort af de livstruende skader, Pedro Horrillo pådrog sig på ottende etape, da han styrtede på en nedkørsel. Den niende etape skulle have været et storslået criterium som fejring af Giroens 100-års-jubilæum, men endte i en kollektiv protest over sikkerhedsforholdene på etapen og de, der kom før den, fra rytterne. Protesten betød, at etapen blev neutraliseret, og alle ryttere fik noteret samme tid som etapevinderen, uanset hvornår de sluttede.
Tiende etape var dette års Giros længste og mest bjergrige. Den blev, sammen med en etape senere i løbet, kaldt løbets kongeetape, den sværeste etape. Danilo Di Luca vandt etapen, og udbyggede dermed sin føring før løbets anden halvdel.
| Tegnforklaring[1] | |||
|---|---|---|---|
 |
Angiver den førende rytter i det samlede klassement |  |
Angiver den førende rytter i bjergkonkurrencen |
 |
Angiver den førende rytter i pointkonkurrencen |  |
Angiver den førende rytter i ungdomskonkurrencen |
| s.t. angiver, at rytteren sluttede i samme gruppe som rytteren over ham, og blev derfor givet samme tid som ham. | |||
Indholdsfortegnelse |
[redigér] 1. etape
9. maj 2009 — Lido, 20,5 kilometer (holdtidskørsel)
Giro d'Italia 2009 begyndte, som Giroen har gjort det siden 2007, med en holdtidskørsel (TTT). Den 20,5 kilometer lange helt flade rute i Venedig afgjorde, hvem der skulle blive den første til at bære den lyserøde førertrøje.[2]
Team Columbia-High Road var første hold på ruten, og de skulle også vise sig at vinde etapen. De sluttede alle sammen sammen, hvilket er ret usædvanligt især for det vindende hold: kun Caisse d'Epargne, der kørte næsten et minut langsommere, kørte over mållinjen samlet). Garmin-Slipstream, der havde som erklæret mål at gentage deres TTT-sejr fra Giro d'Italia 2008, sluttede officielt kun seks sekuder efter Team Columbia-High Road, men kun med fem ryttere samlet, hvilket er minimum (den femte rytter, der krydser mållinjen, angiver holdets tid). Som den første rytter fra Team Columbia-High Road, der krydsede mållinjen, blev Mark Cavendish tildelt den første lyserøde trøje som førende i klassementet, ligsom han også blev givet den hvide trøje som førende i ungdomskonkurrencen.[3]
1. etapes resultat
|
Samlet stilling efter 1. etape
|
[redigér] 2. etape
10. maj 2009 — Jesolo til Trieste, 156 kilometer
Denne etape var meget flad. Ruten indeholdt kun én kategoriseret stigning i lav højde nær etapens afslutning. Stigningen gav de første point i bjergkonkurrencen, og dermed blev den første grønne trøje uddelt til vinderen. Rytterne tog tre omgange på en 11 kilometer lang rundstrækning i Trieste, og pointene for stigningen blev uddelt på anden omgang over bjerget i Montebello.[4]
Leonardo Scarselli sad foran feltet det meste af dagen efter et udbrud tidligt om morgenen. Feltet indhentede ham dog med 31 kilometer tilbage. David García vandt stigningen i Trieste, hvilket gjorde ham til den første vinder af en grøn trøje i årets løb, mens Alessandro Petacchi vandt en snæver sejr over Mark Cavendish i den afsluttende massespurt.[5]
Et styrt på sidste omgang over Montebello-bjerget betød, at feltet blev splittet, og at kun 51 ryttere kunne konkurrere om etapesejren. Resten af feltet sluttede 13 sekunder efter de førende, og da styrtet fandt sted mere end tre kilometer fra målstregen, talte den tabte tid i den samlede stilling. Blandt dem, der tabte tid, kan Levi Leipheimer og Ivan Basso nævnes.[6]
[redigér] 3. etape
11. maj 2009 — Grado til Valdobbiadene, 198 kilometer
Denne etape var også flad, og den sluttede i en massespurt.[7]
En udbrud på fem ryttere, der havde et maksimalt forspring på syv minutter, tog pointene på den indlagte pointspurt og på dagens eneste kategoriserede stigning, men blev hentet med omkring 38 kilometer tilbage af etapen. Flere styrt efter 50-kilometermærket, kombineret med en række udbrudsforsøg, betød at feltet blev splittet, og Alessandro Petacchi tog den anden etapesejr i træk efter en svækket massespurt.[8]
Christian Vandevelde, kaptajnen fra Garmin-Slipstream, kom hårdest ud af styrtene, og han måtte trække sig fra Giroen med et brækket ribben og en stressfraktur i bækkenet.[9] Styrtene gjorde også at Mark Cavendish ikke kom ind med hovedfeltet til målstregen; han nåede op på at være 15 sekunder efter gruppen før han måtte give op og reelt opgive den lyserøde trøje. Petacchis anden etapesejr gav ham også løbets førertrøje.[10]
3. etapes resultat
|
Samlet stilling efter 3. etape
|
[redigér] 4. etape
12. maj 2009 — Padova til San Martino di Castrozza, 162 kilometer
Dette var Giroens første bjergetape. Ruten indeholdt en høj stigning efter 123 km, og en bjergafslutning ved San Martino di Castrozza.[12]
En gruppe på seks ryttere slap væk efter bare 5 km. Denne gruppe bestod af Serafin Martinez, Francesco Bellotti, Davide Viganò, Ian Stannard, Francesco De Bonis og Jens Voigt. De opnåede et forspring på 6,5 minut, og med et tempo på 45 km/t på etapens første tre timer, var det sandsynligt, at en af gruppens medlemmer skulle blive etapens vinder. Den høje hastighed betød at flere ryttere måtte slippe da gruppen nåede dagens sidste stigning, og kun Voigt og Bellotti var tilbage, da opstigningen begyndte. To kilometer oppe på stigningen angreb Voigt igen, idet han prøvede at køre alene i mål de sidste 8 kilometer.
Favoritterne til det samlede klassement og de bedste bjergryttere udgjorde en forfølgergruppe, der indhentede Voigt med 3 kilometer tilbage. Angreb fra den columbianske rytter Mauricio Soler havde betydet, at gruppen kunne indhente de sidste rester af udbruddet. Han angreb igen med 2 kilometer tilbage, fik hurtigt et hul til sine konkurrenter og så ud til at kunne tage etapesejren. Idet Soler var ansvarlig for det styrt, der forhindrede Mark Cavendish i at forsvare sin førertrøje dagen før, blev hans angrebslyst på etapen beskrevet som hans "syndsforladelse".[13] Vinderen af Giro d'Italia 2007, Danilo Di Luca, timede sin spurt til målstregen perfekt. Han overhalede Soler og tog etapesejren. Seksten ryttere sluttede med samme tid som Di Luca, ti var seks sekunder efter, og yderligere 26 var under et minut efter hans vindertid. Thomas Lövkvist, der sluttede i samme gruppe som Di Luca, fik et lille forspring i den samlede stilling efter etapen.[14] Di Luca blev dog senere testet positiv for EPO og blev frataget sin sejr. Etapesejren blev senere givet til nummer to på etapen, Stefano Garzelli.
4. etapes resultat
|
Samlet stilling efter 4. etape
|
[redigér] 5. etape
13. maj 2009 — San Martino di Castrozza til Alpe di Siusi, 125 kilometer
Dette var en af de korteste regulære etaper i 2009-udgaven af Giroen, men dens profil var ret usædvanlig. Rytterne startede hvor de sluttede dagen før, på bjergtoppen ved San Martino di Castrozza, for derefter at køre omkring 400 meter op af en kategoriseret stigning ved Passo Rolle, og så køre over 1700 på en nedstigning. Herefter kørte de det meste af den distance op igen til en anden bjergafslutning på Alpe di Siusi.[15]
Et syv-mands udbrud stak over Passo Rolle-stigningen og tog et maksimalt forspring på 4,5 minut i dalen mellem bjergtoppene. Giovanni Visconti var for en stund førende i løbet på den strækning, idet han startede løbet lige under tre minutter efter manden i den lyserøde trøje, Thomas Lövkvist. Feltet, der blev ført frem af Liquigas, fangede dem med omkring 15 kilometer tilbage af løbet, hvilket banede vejen for at Sylwester Szmyd og Ivan Basso kunne forsøge af splitte feltet før afslutningen. Seks ryttere kunne følge med til slut, og det endte med en sejr til Denis Mensjov på toppen af Alpe di Suisi. De andre seks i den førende gruppe holdt sig tæt på vinderen, og kun Carlos Sastre tabte mere end ti sekunder. Danilo Di Luca blev den nye mand i lyserødt efter sin andenplads på etapen.
Damiano Cunego, Lance Armstrong og Stefano Garzelli, der alle var blevet udråbt til favoritter før løbet, tabte alle mere end to minutter på etapen, idet de ikke kunne følge Liquigas-holdets tempo på vej op til Alpe di Suisi. Da de - sammen med Michael Rogers - havde vist svaghed på stigningen, regnede flere med at kun Mensjov, Di Luca, Lövkvist, Basso, Levi Leipheimer og Sastre kunne tage den samlede sejr.[16] Sejren betød, at Mensjov havde taget etapesejre i alle tre Grand Tour-løb, ligesom sejren var den første for Rabobank i Giro d'Italia.[17]
5. etapes resultat
|
Samlet stilling over 5. etape
|
[redigér] 6. etape
14. maj 2009 — Brixen til Mayrhofen (Østrig), 248 kilometer
Denne etape var en af de længste i denne udgave af Giroen. Den første halvdel af etapen var bakket uden kategoriserede stigninger. Den anden halvdel indeholdt to korte stigninger med en flad 22 kilometer lang dal imellem sig. Nedstigningen fra den anden stigning, Gelospass, efterlod rytterne med 11 kilometer til mål i Østrig.[18]
Dagens udbrud bestod af fem ryttere, der stak af sted efter 55 kilometer i sadlen. Deres største forspring var på lige under otte minutter. Michele Scarponi og Vasil Kiryienka smed deres følgesvende på dagens anden stigning, omkring 60 kilometer fra mål. Scarponi smed Kiryienka 50 kilometer senere og kørte alene i mål. Gruppen med den lyserøde trøje opslugte de resterende ryttere fra det tidlige udbrud og sluttede et halvt minut efter Scarponi, mens seks ryttere fra gruppen tog fire sekunder på løbets førende rytter, Danilo Di Luca, på målstregen. Lance Armstrong tabte endnu mere tid, idet han sluttede 43 sekunder efter etapens nummer to, Edvald Boasson Hagen.[19]
6. etapes resultat
|
Samlet stilling efter 6. etape
|
[redigér] 7. etape
15. maj 2009 — Innsbruck (Østrig) to Chiavenna, 244 kilometer
Løbet vendte tilbage til Italien efter også at have været igennem Schweiz på endnu en lang etape. Dagens eneste stigning, Passo Maloja, lå efter lidt over 200 km. Hele etapen havde indtil stigningen haft en lille stigningsprocent, mens afslutningen var en lang og drastisk nedkørsel til Chiavenna. Etapens profil så ud til at indbyde til udbrudsforsøg.[20]
Flere udbrud kom af sted på etapen. Det første bestod af fire ryttere, og det kom af sted efter 24 kilometer. Gruppen opnåede et maksimalt forspring på over ni minutter, men feltet var i stand til at hente dem før Passo Maloja. Lige efter toppen angreb Alessandro Bertolini, og han fik et lille hul. Han var i stand til at forlænge sin tid i udbrud ved at køre nedkørslen fra Passo Maloja i en ekstremt aerodynamisk position ud over sadlen med al sin vægt over styret. Et afgørende fire-mands udbrud kom fri af feltet med 12 kilometer til mål, og Bertonlini var i stand til at blive hos forfølgerne da de indhentede ham. Andeiy Hryvko forsøgte at køre sig op til udbruddet, men klarede det ikke. På trods af flere rutinerede rytteres tilstedeværelse i udbruddet - og flere sprinteres - blev det den unge nordmand Edvald Boasson Hagen, der krydsede målstregen først.[21]
Der var opstået kontrovers før Giroen, da det blev afsløret, at mange af sponsorerne på Astana ikke havde betalt de fulde beløb til holdet, og at rytterne derfor ikke havde fået deres fulde løn på det tidspunkt i sæsonen.[22] Startende med denne etape bar holdet nye trøjer, der havde de underbetalende sponsorers navne bleget ud, i protest.[23]
7. etapes resultat
|
Samlet stilling efter 7. etape
|
[redigér] 8. etape
16. maj 2009 — Morbegno til Bergamo, 209 kilometer
Der var to kategoriserede stigninger på denne rute, blandt andet en høj og stejl en ved Culmine de San Pietro efter 64 kilometer. Længden af den flade strækning efter nedstigningen gjorde dog at etapens afslutning ikke kunne forudses.[24]
Mellem 30- og 40-kilometermærket opstod et ti-mandsudbrud langsomt. Deres største forspring var på lige over fire minutter da de nærmede sig dagens anden stigning, Colle del Gallo. En gruppe klassementfavoritter og hjælperyttere kom først over denne stigning, men den førende rytter Danilo Di Luca var ikke blandt dem til at starte med, idet han lå omkring et minut efter. Da gruppen tilsyneladende ikke kunne arbejde sammen, kunne Di Luca indhente dem. Kanstantsin Siutsou stod for dagens afgørende angreb, da han slap af sted med omkring 15 kilometer til mål, og selvom han ikke nåede over et halvt minuts forspring, var han i stand til at tage etapesejren.
Etapen bød også på et dramatisk og livstruende styrt fra Pedro Horrillo på Culmine di San Pietro. Hans cykel skred på en bunke våde blade på nedstigningen, og han mistede kontrollen over sin cykel. Han gled ind i et autoværn og tumlede ned af bjergsiden.[9] Horrillo faldt 60 meter og fik brud på sine lårbensknogler, knæskaller, brysthvivler og halebenet, ligesom han fik punkteret en lunge og en indre blødning. Han blev fløjet fra bjerget og ført til et nærliggende hospital i en ambulance. Horrillo vågnede i ambulancen, men blev lagt i kunstigt koma for at hjælpe hans bedring.[25] Han blev taget ud af koma den næste dag, og scanninger viste, at hans hjerne ikke havde taget skade.[26] Feltets protest på næste dags 9. etape skulle til dels ses som en reaktion på Horrillos slemme skader.
Efter fem uger på hospitalet både i Italien og sit hjemland, Spanien, kom Horrillo sig over skaderne.[27]
8. etapes resultat
|
Samlet stilling efter 8. etape
|
[redigér] 9. etape
17. maj 2009 — Milano, 165 kilometer (Milano Show 100)
Denne etape foregik på en rundstrækning. Feltet tog ti omgange på en 16 kilometer lang rute i Milano (rytterne cyklede 5 kiometer før de ramte rundstrækningen). Ruten var flad, og etapen så ud til at skulle blive et slag mellem de store sprintere.[28]
Etapens karakter ændrede sig dramatisk efter de skader, Pedro Horrillo pådrog sig dagen før. Opmærksomheden var blevet henledt på sikkerhedsforanstaltningerne på denne og andre etaper i Giroen. Da ruten gik over flere forskellige overflader, blandt andet sporvognsspor og brosten, valgte feltet kollektivt at protestere mod at køre etapen, og derfor blev resultatet neutraliseret, alle modtog den samme tid som etapevinderen og der blev ikke givet point til Giro d'Italia, som det ellers var planlagt. Udover det farlige underlag, var der også flere steder parkeret biler i siden af vejen, hvilket pressede rytterne ud i smalle tunneller.[29]
Oprindeligt var resultatet af rytternes protest, at kun etapetiderne ikke skulle gælde.[30] Feltet kørte de første fire omgange meget langsomt, omkring 20 km/t langsommere end tidligere etaper, og efter fjerde runde stoppede rytterne helt op, og Danilo Di Luca tog en mikrofon for at forklare tilskuerne, hvorfor rytterne kørte så langsomt.[31] Lance Armstrong, der sammen med Di Luca var feltets stemme under protesten,[32] undskyldte effekten af protesten på det, der skulle have været en stor cykelfest,[33] men forklarede også, at det var den rigtige beslutning at tage for feltet.[34]
Feltet kørte til sidst hurtigere, på den sidste omgang, og etapens resultat skulle findes efter en massespurt, der blev vundet af Mark Cavendish.[35]
9. etapes resultat
|
Samlet stilling efter 9. etape
|
[redigér] 10. etape
19 May 2009 — Cuneo til Pinerolo, 262 kilometer
Efter hviledagen stod rytter over for Giroens længste etape, der havde flere høje stigninger på ruten og udmærkelsen af at være løbets dronningeetape.[36] Det var oprindeligt planen, at Col d'Izoard, der har været med i Tour de France som en stigning uden for kategori flere gange, skulle være med på ruten. Løbets arrangører besluttede sig senere for at ændre ruten og blive på den italienske side af Alperne, idet de vurderede, at de strækninger, der skulle køres i Frankrig, var for afsides, og at radiokommunikationen i området ikke kunne garanteres.[37] Ruten, som den oprindeligt var planlagt, lignede præcis en rute, der blev brugt til Giro d' Italia 1949.[38]
De efterfølgende ændringer medførte, at ruten blev endnu længere end først planlagt, 262 kilometer i stedet for 250, med en lille kategoriseret stigning lige under 10 kilometer fra mål. Denne stigning kom efter en 50 kilometer lang nedkørsel fra det, der blev etapens hovedstigning, Sestrière. Løbets favoritter forventedes at forsøge at skille sig ud på denne etape.[39]
Med en overraskende hurtig start på etapen, hvor der den første time blev kørt over 50 kilometer, lykkedes det ikke nogen udbrud at komme af sted i over to timer. Herefter kom tolv ryttere af sted fra feltet, hvoraf syv sad i spidsen med fem på mellemhånd. Den tredje gruppe svandt efterhånden ind til en håndfuld favoritter, blandt andet den førende rytter Danilo Di Luca. Den tidligere Giro-mester Stefano Garzelli angreb fra denne gruppe på dagens første stigning og kom op til den førende gruppe på fem ryttere før bjergtoppen. Her tog han det maksimale antal point - ligesom han gjorde på Sestrière - hvilket satte ham i spidsen for bjergkonkurrencen. Garzellis største forspring, på toppen af Sestrère, var på lige over seks minutter.[36]
En gruppe bestående af de flere topryttere i klassementet, anført af den førende rytter selv, indhentede alle de tolv oprindelige udbrydere og til sidst også Garzelli lige før dagens sidste stigning, Prà Martino. Di Lucas aggressive nedkørsel fra Prà Martino gav ham et hul til favoritfeltet, der ellers havde siddet på hjul af ham indtil da. Di Luca endte som etapevinder. Dagen bød på en stor vinder og en stor taber: Lance Armstrong sluttede 29 sekunder efter Di Luca i samme gruppe som rytteren, der blev nummer seks, hvilket sendte ham syv pladser op i klassementet, mens Thomas Lövkvist tabte over et minut og faldt fra anden- til ottendepladsen i klassementet.[40]
10. etapes resultat
|
Samlet stilling efter 10. etape
|
[redigér] 11. etape
20. maj 2009 — Torino til Arenzano, 214 kilometer
Passo del Turchino, kendt for hvert år at blive brugt i klassikeren Milan – San Remo, blev besøgt 19 kilometer fra etapens afslutning. Stigningen er ikke svær nok til at skille rytterne ud, så analyser før etapen pegede på, at etapen enten ville blive vundet af en sprinter eller af en rytter langt nede i klassementet i et udbrud.[41]
Astana-rytteren Chris Horner stillede ikke op til start på grund af en benskade fra et styrt på 10. etape, hvilket efterlod Levi Leipheimer og Lance Armstrong uden deres trofaste hjælperytter. Caisse d'Epargne-rytteren Joaquim Rodríguez måtte udgå ved 56-kilometer-mærket efter at være blevet nummer ni på etapen dagen før.
Et udbrud indeholdende Gustavo César, Cameron Meyer, Dmytro Grabovskyy og Alessandro Donati slap af sted efter 65 kilometer. Kort efter styrtede Levi Leipheimer, men han kom ikke til skade. Udbruddet blev indhentet, og Vladimir Isaichev kørte af sted i et solo-udbrud. Astana førte feltet op af Turchino, dagens enlige stigning, og Armstrong førte ned af nedstigningen. Di Luca holdt sig noget overraskende ved Armstrongs baghjul. Et par ryttere forsøgte at slippe af sted og tage etapesejren på vej ind i Arenzano, men sprinterholdene arbejdede for at holde feltet samlet, og Mark Cavendish tog endnu en sejr i en massespurt foran Tyler Farrar og Alessandro Petacchi.[42]
Efter denne etape, dagen før Cinque Terre-enkeltstarten, afgav Danilo Di Luca den første af sine to positive tests for continuous erythropoiesis receptor activator (CERA).[43] Resultaterne blev dog først offentliggjort efter Giroen.
11. etapes resultat
|
Samlet stilling efter 11. etape
|
[redigér] Henvisninger
- ↑ De trøjer, der vises i tabellen til venstre på siden, viser hvem der kørte med trøjen på den specifikke etape, mens de, der vises til højre, viser hvem der vandt trøjerne efter etapen.
- ↑ "Stage 1 - Saturday, May 09: Lido di Venezia (TTT), 20.5km". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=stages/giro091. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ Anthony Tan (2009-05-09). "A tale of two teams, as Columbia puts Cavendish in pink". Cycling News. Future Publishing Limited. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=results/giro091. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ "Stage 2 - Sunday, May 10: Jesolo - Trieste, 156km". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=stages/giro092. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ Anthony Tan (2009-05-10). ""Lazy" Cavendish learns the hard way, but keeps maglia rosa". Cycling News. Future Publishing Limited. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009//giro09/?id=results/giro092. Hentet 2009-05-10 .
- ↑ Andrew Hood (2009-05-10). "Petacchi clips Cav's wings". VeloNews. Competitor Group, Inc. http://www.velonews.com/results/91865. Hentet 2009-10-15 .
- ↑ "Stage 3 - Monday, May 11: Grado - Valdobbiadene, 198km (preview)". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. http://www.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=stages/giro093. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ Anthony Tan (2009-05-11). "Silenzio! Oh Ale-Jet, how good can you get?". Cycling News. Future Publishing Limited. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=results/giro093. Hentet 2009-08-26 .
- ↑ 9,0 9,1 Juliet Macur (2009-05-16). "Spanish Cyclist in Serious Condition After Crash". New York Times. http://www.nytimes.com/2009/05/17/sports/cycling/17giro.html. Hentet 2009-10-15 .
- ↑ Andrew Hood (2009-05-11). "Petacchi wins stage and jersey as Cavendish gets gapped by a crash.". VeloNews. Competitor Group, Inc. http://www.velonews.com/article/91897. Hentet 2009-10-15 .
- ↑ 11,00 11,01 11,02 11,03 11,04 11,05 11,06 11,07 11,08 11,09 11,10 11,11 11,12 11,13 Di Luca blev testet positiv for EPO under Giroen, og blev efterfølgende frataget sine resultater.
- ↑ "Stage 4 - Tuesday, May 12: Padova - San Martino di Castrozza, 162km". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=stages/giro094. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ Andrew Hood (2009-05-12). "Di Luca wins Giro stage 4". VeloNews. Competitor Group, Inc. http://www.velonews.com/article/91946. Hentet 2009-10-15 .
- ↑ Anthony Tan (2009-05-12). "Di Luca still the cold-blooded killer". Cycling News. Future Publishing Limited. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=results/giro094. Hentet 2009-08-26 .
- ↑ "Stage 5 - Wednesday, May 13: San Martino di Castrozza - Alpe di Siusi, 125km". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=stages/giro095. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ Anthony Tan (2009-05-13). "Six firm favourites". Cycling News. Future Publishing Limited. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=results/giro095. Hentet 2009-05-18 .
- ↑ Andrew Hood (2009-05-13). "Menchov wins stage 5; Di Luca in pink". VeloNews. Competitor Group, Inc. http://www.velonews.com/article/92030. Hentet 2009-10-15 .
- ↑ "Stage 6 - Thursday, May 14: Bressanone/Brixen - Mayrhofen (Aut), 248km". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=stages/giro096. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ Anthony Tan (2009-05-14). "Confession leads to absolution: Scarponi repays the faith". Cycling News. Future Publishing Limited. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=results/giro096. Hentet 2009-05-18 .
- ↑ "Stage 7 - Friday, May 15: Innsbruck (Aut) - Chiavenna, 244km". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=stages/giro097. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ Anthony Tan (2009-05-15). "Boasson Hagen the big boss of Chiavenna And set to move out of Hushovd's shadow". Cycling News. Future Publishing Limited. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=results/giro097. Hentet 2009-05-18 .
- ↑ Andrew Dampf (2009-05-06). "Lance Armstrong's Astana cycling team in financial crisis". Associated Press via Yahoo! Sports. http://ca.sports.yahoo.com/sc/news?slug=capress-cycle_astana_finances-063662627&prov=capress&type=lgns. Hentet 2009-07-07 .
- ↑ Andrew Hood (2009-05-15). "Astana changes jersey over money row". VeloNews. Competitor Group, Inc. http://www.velonews.com/article/92087/. Hentet 2009-07-06 .
- ↑ "Stage 8 - Saturday, May 16: Morbegno - Bergamo, 209km". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=stages/giro098. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ Anthony Tan (2009-05-16). "Do what we may: Columbia has another gem in Siutsou". Cycling News. Future Publishing Limited. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=results/giro098. Hentet 2009-05-18 .
- ↑ "Rabobank's Pedro Horrillo is brought out of his coma, no brain injury evident.". VeloNews. Competitor Group, Inc. 2009-05-17. http://www.velonews.com/article/92165/rabobank-s-pedro-horrillo-is-brought-out-of-his-coma-no. Hentet 2009-07-14 .
- ↑ Susan Westemeyer (2009-06-22). "Horrillo set to leave hospital". Cycling News. Future Publishing Limited. http://www.cyclingnews.com/news/horrillo-set-to-leave-hospital. Hentet 2009-10-10 .
- ↑ "Stage 9 - Sunday, May 17: Milano Show 100, 165km". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=stages/giro099. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ Nigel Wynn and Stephen Farrand (2009-05-17). "Riders stage go-slow protest during Giro stage in Milan". Cycling Weekly. http://www.cyclingweekly.co.uk/news/latest/344983/riders-stage-go-slow-protest-during-giro-stage-in-milan.html. Hentet 2009-08-28 .
- ↑ Stephen Farrand (2009-05-17). "Milan riders' protest: Justified or a farce?". Cycling Weekly. http://www.cyclingweekly.co.uk/news/latest/344978/milan-riders-protest-justified-or-a-farce.html. Hentet 2009-10-10 .
- ↑ Eurosport (2009-05-17). "Giro d'Italia - Cavendish wins farcical stage". Yahoo!. http://uk.eurosport.yahoo.com/17052009/58/giro-d-italia-cavendish-wins-farcical-stage.html. Hentet 2009-10-10 . [dødt link]
- ↑ Associated Press (2009-05-17). "Armstrong, leader Di Luca spark protest". ESPN. http://sports.espn.go.com/oly/news/story?id=4172813. Hentet 2009-10-10 .
- ↑ Juliet Macur (2009-05-19). "Armstrong Apologizes to Fans for Cyclists’ Protest at Giro d’Italia". New York Times. http://www.nytimes.com/2009/05/20/sports/cycling/20lance.html. Hentet 2009-10-10 .
- ↑ Andrew Hood (2009-05-19). "Armstrong defends rider protest". VeloNews. Competitor Group, Inc. http://www.velonews.com/article/92207/armstrong-defends-rider-protest. Hentet 2009-10-10 .
- ↑ Anthony Tan (2009-05-17). "Cavendish wins a stage left wanting". Cycling News. Future Publishing Limited. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=results/giro099. Hentet 2009-05-18 .
- ↑ 36,0 36,1 Andrew Hood (2009-05-19). "Race leader Danilo Di Luca stomps, wins the Giro's 'Queen Stage' with a solo attack.". VeloNews. Competitor Group, Inc. http://www.velonews.com/article/92211/race-leader-danilo-di-luca-stomps-wins-the-giro-s--queen. Hentet 2009-10-15 .
- ↑ "Giro d'Italia - Organisers re-arrange Giro stage", Yahoo! Sport, 2009-04-08. Besøgt 2009-04-09. [dødt link]
- ↑ "The greatest Italian duo ever?". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-21. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=/features/2009/giro09_coppi_bartali. Hentet 2009-09-15 .
- ↑ "Stage 10 - Tuesday, May 19: Cuneo - Pinerolo, 262km". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=stages/giro0910. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ Anthony Tan (2009-05-19). "Leave no stone unturned: Di Luca più forte (the strongest) in Pinerolo". Cycling News. Future Publishing Limited. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=results/giro0910. Hentet 2009-05-29 .
- ↑ "Stage 11 - Wednesday, May 20: Torino - Arenzano (Genova), 214km". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=stages/giro0911. Hentet 2009-05-09 .
- ↑ Anthony Tan (2009-05-20). "Cavendish "floats" to second sprint win". Cycling News. Future Publishing Limited. http://autobus.cyclingnews.com/road/2009/giro09/?id=results/giro0911. Hentet 2009-05-20 .
- ↑ Cyclingnews (2009-07-22). "Di Luca positive for CERA in Giro". Cycling News. Future Publishing Limited. http://www.cyclingnews.com/news/di-luca-positive-for-cera-in-giro. Hentet 2009-07-22 .
