155 mm Long Tom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
M1 155 mm Long Tom
155 mm Long Tom i transportstilling
155 mm Long Tom i transportstilling
Type Artilleri
Oprindelsesland USA
Tjenestehistorie
Benyttet af USA USA
Østrig Østrig
Sydkorea Sydkorea
Republikken Kina Republikken Kina
Tyrkiet Tyrkiet
Pakistan Pakistan
Kroatien Kroatien
Krige 2. verdenskrig
Produktionshistorie
Konstrueret 1930'erne
Specifikationer
Vægt 13.880 kg (transportvægt)
Løbslængde 45 kaliber: 6,97m
Besætning 14

Kaliber 155 mm
Bundstykke Ashbury bundstykke
Lavet M1 Carriage
Højderegulering −2°/+65°
Sideregulering 60°
Skudkadence 40 i timen
Mundingshastighed 853 m/s
Effektiv rækkevidde 23,221 km
Uddybende Uddybende artikel: 155 mm Creusot Long Tom

155 mm kanon M1 og M2 (senere M59), almindelig kendt som Long Tom, var 155 millimeter feltartilleri, som blev brugt af De Forenede Staters væbnede styrker under 2. Verdenskrig. Long Tom erstattede Canon de 155 mm GPF i amerkansk tjeneste.

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Før USA gik ind i 1. Verdenskrig var landet dårligt udstyret med tungt artilleri. For at tage hånd om dette blev en række udenlandske tunge kanoner indført, heriblandt 'Canon de 155 mm GPF'. Efter krigens slutning begyndte udviklingsarbejdet i USA med at udvikle en forbedret udgave af de eksisterende modeller af tunge kanoner og lavetter. En række prototyper blev udviklet i 1920'erne og 1930'erne, men projekterne blev sat i stå på grund af manglende bevillinger. I 1938 blev 155 mm kanonen T4 på lavetten T2 endelig indført som 155 mm kanon M1 på lavet M1.

Den nye model brugte et rør, som var nogenlunde lig de tidligere 155 mm GPF, men med et Ashbury bundstykke. Den nye lavet havde fire hjul, hver med to dæk. Hjulene kunne løftes, så kanonen kunne hvile på en affyringsplatform. Det gjorde kanonen meget stabil og derfor meget præcis. Kanonen blev videreudviklet til M1A1 og M2 varianter. Efter krigen blev den amerikanske hær reorganiseret og kanonen fik ny betegnelse: M59.

Indsats[redigér | redigér wikikode]

Long Tom under træning i England.

Long Tom kom først i kamp under Felttoget i Nordafrika i 1943 med 34. feltartilleri bataljon. Den endte med at blive brugt af 49 bataljoner, heraf 40 i det europæiske operationsområde og 7 i Stillehavet. Den foretrukne artilleritraktor var oprindelig Mack NO 6x6 7 1/2 ton lastbil. Fra 1943 blev den udskiftet med bæltekøretøjet M4 High Speed Tractor.[1]

Et beskedent antal Long Tom kanoner blev leveret via Lend-Lease kanaler til Storbritannien (184) og Frankrig (25).[2]

Varianter[redigér | redigér wikikode]

Kanonvarianter:

  • M1920 – prototype.
  • T4 – prototype.
  • M1 (1938) – første produktionsmodel. 20 fremstillet.
  • M1A1 (1941) – modificeret ring ved bundstykket.
    • M1A1E1 – prototype med krombelagt kanonløb.
    • M1A1E3 – prototype med flydende køling.
  • M2 (1945) – modificeret ring ved bundstykket.

Lavet varianter:

  • T2 – prototype.
  • M1 (1938).
  • M1A1 – genopbyggede T2 lavetter.

Kanonen blev også monteret på et modificeret M4 Sherman kampvogns chassis. Det resulterende køretøj blev i starten kaldt 155 mm Gun Motor Carriage T83, og senere standardiseret som 155 mm Gun Motor Carriage M40.[3]

155 mm Gun Motor Carriage T79, baseret på M26 Pershing chassis, nåede aldrig at blive andet end et forslag.[4]

Ammunition[redigér | redigér wikikode]

Kanonen benyttede særskilt granat og ladning. Ladningen bestod af en base på 9,23 kg og supplement på 4,69 kg. Dataoversigten nedenfor viser tal for base + supplement.

Projectiler.[3][5][6]
Type Model Vægt, kg Indhold Mundingshastighed, m/s Rækkevidde, km
Panserbrydende (APBC/HE) AP M112 Shell 45,36 Dunnite 837 22,014
Højeksplosiv (HE) HE M101 Shell 42,96 TNT 853 23,513
Røg WP M104 Shell 44,53 Hvid fosfor 853 23,720
Røg FS M104 Shell svovltrioxid i klorsulfatsyre 853 23,720
Giftgas H M104 Shell Sennepsgas 5,3 kg 853 23,720
Dummy Dummy Mk I Projektil - - -
Dummy Dummy M7 Projektil 43,09 - - -
 
Panser gennemtrængning, mm[3]
Ammunition \ afstand, m 457 914
AP M112 Shell (homogent panser, anslagsvinkel 30°) 160 152
AP M112 Shell (overfladehærdet panser, anslagsvinkel 30°) 135 130
Concrete penetration, mm[3]
Ammunition \ afstand, m 914 4.572
HE M101 Shell (anslagsvinkel 0°) 2.011 1.402
Forskellige målemetoder blev anvendt i forskellige lande og perioder. Derfor er direkte sammenligning ofte umulig.

Eksisterende eksemplarer[redigér | redigér wikikode]

US Army Ordnance Museum

Timber-Linn Park, Albany, Oregon Luftfoto på Google Maps

Notes[redigér | redigér wikikode]

  1. Zaloga – US Field Artillery of World War II, p 20-22.
  2. Zaloga – US Field Artillery of World War II, p 37.
  3. 3,0 3,1 3,2 3,3 Hunnicutt – Sherman: A History of the American Medium Tank, p 353-355, 570.
  4. Hunnicutt – Pershing, A History of the Medium Tank T20 Series, p 158.
  5. Technical Manual TM 9-1901, Ammunition, p 197-202.
  6. Technical Manual TM 9-1904, Ammunition Inspection Guide, p 490-518.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Bishop, Chris. Encyclopedia of Weapons of World War II. ISBN 0760710228. 
  • Hunnicutt, R. P. (1994). Sherman: A History of the American Medium Tank. Presidio Press. ISBN 0-89141-080-5. 
  • Hunnicutt, R. P. (1996). Pershing, A History of the Medium Tank T20 Series. Feist Publications. ISBN 1-112-95450-3. 
  • Zaloga, Steven J. (2007). US Field Artillery of World War II. New Vanguard 131. illustrated by Brian Delf. Osprey Publishing. ISBN 978-1-84603-061-1. 
  • Technical Manual TM 9-1901, Artillery Ammunition. War Department, 1944. 
  • Technical Manual TM 9-1904, Ammunition Inspection Guide. War Department, 1944.