1958

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

År:	1955 1956 1957 - 1958 - 1959 1960 1961
Årtier:	1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne
Århundreder:	19. århundrede - 20. århundrede - 21. århundrede
Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 Se også 1958 (tal)
1958-artikler efter emner:
Kultur:	Film - Litteratur - Musik (Albums) - Sport
Født/Død:	Fødsler - Dødsfald
Diverse:	Begivenheder - Politik - Videnskab

Året 1958 (MCMLVIII) var et normalt år (ikke skudår) og startende på en onsdag ifølge den Gregorianske kalender.

Indholdsfortegnelse 1 Begivenheder 1.1 Januar 1.2 Februar 1.3 Marts 1.4 April 1.5 Maj 1.6 Juni 1.7 Juli 1.8 August 1.9 September 1.10 Oktober 1.11 November 1.12 December 2 Født 3 Dødsfald 4 Priser 4.1 Nobelprisen 4.2 Oscaruddelingen 5 Se også 6 Referencer

[redigér] Begivenheder

[redigér] Januar

• 1. januar - Rom-traktaten træder i kraft, og danner de Europæiske Økonomiske Fællesskaber (EF).
• 4. januar - Sputnik 1 (opsendt 4. oktober, 1957) falder til jorden fra sin bane.
• 8. januar - Bobby Fischer (billedet) vinder som 14-årige for første gang de amerikanske skak-mesterskaber og bliver dermed den yngste nogensinde.
• 18. januar - Bevæbnede Lumbeeindianere konfronterer en håndfuld Klanfolk i Maxton, North Carolina.
• 28. januar - Hall of Fame baseballspiller Roy Campanella er involveret i en bilulykke, som lammer ham og dermed ender hans karrierer
• 31. januar - Den første amerikanske satellit, Explorer 1, opsendes ind til sin bane.

[redigér] Februar

• 1. februar - Egypten og Syrien forenes for at danne Forenede Arabiske Republik.
• 5. februar - Gamal Abdel Nasser (billedet) opstilles til at blive den første præsident i Forenede Arabiske Republik.
• 5. februar - Tybee bomben, en 3.500 kg tung Mark 15 hydrogen bombe tabes i vandet ved Savannah, Georgia.
• 6. februar - Flyulykken ved München, hvor 23 bliver dræbt, deriblandt 8 spillere fra Manchester United, sker.
• 11. februar - Marskal Chen Yi efterfølger Zhou Enlai som kinesisk minister for udenrigsanliggender.
• 11. februar - Ruth Carol Taylor bliver den første afroamerikanske kvinde ansat som stewardesse. Ansættelsen ved Mohawk Airlines varer dog kun i 6 måneder, da hun bliver ramt af en anden diskriminerende hindring - flyselskabets forbud mod gifte stewards.
• 13. februar - DASK, der er Danmarks første datamat konstrueret af Regnecentralen, ser dagens lys for første gang.
• 14. februar - Kongerigerne Irak og Jordan forenes i den Arabiske føderation med den irakiske konge Faisal II som leder.
• 17. februar - Pave Pius 12. erklærer Sankt Klara som skytshelgen for fjernsyn.
• 20. februar - En testraket eksploderer på Cape Canaveral.
• 21. februar - Et fredssymbol bliver designet og færdiggjort af Gerald Holtom, bestilt af Kampagnen mod Atomvåben, i protest mod Atomic Weapons Research Establishment (Atomvåben forsknings etablissement).
• 23. februar - Cubanske oprørere kidnapper den 5-dobbelte Formel 1-verdensmester Juan Manuel Fangio. Han bliver frigivet 28 timer senere.
• 23. februar - Arturo Frondizi bliver valgt som præsident af Argentina.
• 24. februar - Fidel Castros Radio Rebelde begynder at sende fra Sierra Maestra, Cuba.
• 25. februar - Bertrand Russell indleder Kampagnen mod Atomvåben.
• 28. februar - En af de værste skolebusulykker i USAs historie tager plads på Prestonsburg, Kentucky, hvor 27 omkommer.

[redigér] Marts

• 1. marts - Det tyrkiske passagerskib Uskudar kæntrer og synker ved Izmit Bay, Kocaeli, Tyrkiet. Mindst 300 personer omkommer.
• 2. marts - Et britisk hold med Sir Vivian Fuchs i spidsen krydser som de første Antarktis i hold af motorslæder med larvefødder og hundeslæder på 99 dage.
• 11. marts - Et amerikansk B-47 (billedet) bombefly taber ulykkeligvis en atombombe på Mars Bluff, South Carolina. Dets almindelige sprængstof ødelægger et hus og skader en del personer, men ingen fission opstår.
• 12. marts - Frankrig vinder Eurovision Song Contest.
• 17. marts - USA opsender satelliten Vanguard 1.
• 24. marts - United States Army indkalder Elvis Presley og omdanner The King Of Rock & Roll til U.S. private #53310761.
• 26. marts - United States Army opsender Explorer 3.
• 26. marts - Den 30. udgave af Oscaruddelingen afholdes.
• 27. marts - Nikita Khrusjtjov bliver premierminister for Sovjetunionen.

[redigér] April

• 3. april - Castro's revolutionerende hær begynder dets angreb på Havana.
• 4. april - I den første demonstration for Kampagnen mod Atomvåben, fra Hyde Park, London til Aldermaston, Berkshire, forlanger demonstranterne forbud mod kernevåben. Demonstrationen varer til 7. april.
• 6. april - Soraya Esfandiary Bakhtiari skilles fra Mohammad Reza Pahlavi, Shah af Iran, efter hun ude af stand til at føde børn.
• 14. april - Satelliten Sputnik 2 faldt planlagt fra hinanden efter en del kredsløb.
• 14. april - Van Cliburn vinder International Tchaikovsky Competition for pianister i Moskva og bryder Den kolde krigs spændinger.
• 17. april - Kong Baudouin 1. af Belgien (billedet) åbner officielt Verdensudstilling i Bruxelles, også kendt som Expo '58.

[redigér] Maj

• 1. maj - Arturo Frondizi bliver præsident af Argentina.
• 1. maj - Danmark, Sverige, Norge og Finland ophæver gennem Den nordiske pasunion paskontrollen mellem de fællesnordiske grænser.
• 9. maj - Skuespilleren og sangeren Paul Robeson, der netop har fået sit pas igen, synger en udsolgt enmands koncert i Carnegie Hall. Dette er en så stor succes at han giver en til få dage senere samme sted. Efter disse to er han sjældent set i den amerikanske offentlighed igen, mens koncerterne senere bliver udgivet på CD.
• 12. maj - En formel North American Aerospace Defense Command aftale er underskrevet mellem USA og Canada.
• 13. maj - Fransk algeriske demonstranter bestætter regeringsbygninger i Algier, hvilket fører til at militært kup.
• 13. maj - Under et besøg til Caracas, Venezuela, USAs vicepræsident Richard M. Nixons bil bliver angrebetn af antiamerikanske demonstranter.
• 15. maj - Sovjetunionen opsender Sputnik 3.
• 18. maj - En F-104 Starfighter (billedet) sætter verdens bedste hastighedsrekord med 2.259,82 km/t.
• 20. maj - Fulgencio Batistas regering affyrer et modoffensiv til Castro's opførere.
• 21. maj - Den britiske postmaster general Ernest Marples bekendtgøre at subscriber trunk dialling, hvilket vil sige at ringe uden brug af telefonist, vil bliver introduceret i Bristolområdet til december.^[1]
• 23. maj - Den amerikanske satellit Explorer 1 stopper transmission.
• 30. maj - Kroppe til uidentificerede soldater, dræbt under 2. verdenskrig og Koreakrigen bliver begravet på "De ukendte soldaters grav" i Arlington National Cemetery.

[redigér] Juni

• 1. juni - Charles de Gaulle (billedet) bliver trukket ud af pension, for at blive Frankrigs pemierminister og er dette i et halvt år før han bliver præsident.
• 1. juni - Island udvider dets fiskerigrænse til 12 sømil (22.2 km) og bryder den ellers gældende regel på 3 sømil.
• 2. juni - Hearst Castle, San Simeon, Californien, åbner for offentlige guidede ture.
• 3. juni - Den franske premierminister, Charles de Gaulle (billedet) besøger Algeriet.
• 22. juni - Rumæneren Iolanda Balas klarer som den første kvinde højden 1,80 meter i højdespring.
• 27. juni - Det peronistiske parti bliver lovliggjort i Argentina.
• 29. juni - Brasilen slår Sverige 5-2 og vinder VM i fodbold.

[redigér] Juli

• 5. juli - Gasherbrum I (billedet), der er verdens 11. højeste bjerg, bliver besteget for første gang.
• 7. juli - Dwight D. Eisenhower, præsident af USA, godkendte en lovændring, så Alaska kunne blive en stat. Alaska blev amerikansk delstat 3. januar 1959.
• 9. juli - Et jordskælv svarende til 7.5 på richterskalaen udbryder i Lituya Bay, Alaska, og forsager et jordskred der skabte en 502 meter høj bølge
• 10. juli - Det første arkometer bliver installeret i Storbritiannien.
• 12. juli - Den første John Lennon/Paul McCartney sang, In Spite of All the Danger, bliver optaget af The Quarry Men.
• 14. juli - Den Irakiske revolution: Det Irakiske monarki bliver væltet af Arabiske nationalister. Kong Faisal 2. af Irak bliver dræbt og Abd al-Karim Qasim overtager magten.
• 15. juli - 5.000 fra United States Marine Corps lander i Libanons hovedstad Beirut for at beskytte den provestlige regering der.
• 17. juli - Britiske faldskærmsjægere ankommer til Jordan, hvor Kong Hussein har ønsket hjælp imod presset fra Irak.
• 24. juli - Den første life peer bliver udnævnt i Storbritannien.
• 26. juli - USA opsender Explorer 4.
• 26. juli - Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien tildeler sin søn Charles titlen Prins af Wales.
• 29. juli - Kongressen i USA skaber formelt National Aeronautics and Space Administration, kendt under forkortelsen NASA.

[redigér] August

• 3. august - Det første atomdrevne u-båd USS Nautilus (SSN-571) (billedet) bliver det første fartøj til at krydse Nordpolen under vand.
• 14. august - Et 4-motors Super Constellation fly tilhørende KLM styrter i havet med 99 personer ombord (det værste styrt med civil flyvning i historien på den tid).
• 17. august - Den første Thor-Able raket, der bærer Pioneer 0, bliver opsendt from Cape Canaveral Air Force Stations Complex 17. Opsendelsen fejler pga. førstetrins funktionsfejl.
• 18. august - Vladimir Nabokovs kontroversielle roman Lolita bliver udgivet i USA efter at have været udgivet i Paris siden 1955.
• 23. august - Under den kinesiske borgerkrig starter 2. Taiwanstrædet krise med Folkets befrielshærs bombardement af Quemoy.
• 27. august - USA begynder tests med kernevåben over Atlanterhavet under navnet Operation Argus
• 30. august - Optøjer mellem sorte og hvide indtræffer i Notting Hill, London. Dette varer til 1. september.

[redigér] September

• 1. september - Den første torskekrig begynder mellem Storbritannien og Island.
• 6. september - Paul Robeson (billedet) udfører en koncert i den sovjettiske pionerlejr Artek.
• 12. september - Jack S. Kilby opfinder det første integrerede kredsløb og vinder senere, i 2000, Nobelprisen i fysik herfor.
• 14. september - To Mohr raketter, der er de to første tyske raketter efter krigen og designet af den tyske ingeniør Ernst Mohr når den øvre atmosfære.
• 22. september - Amirkabir Tekniske Universitet bliver grundlagt.^[2]
• 27. september - Tyfonen Ida dræber mindst 1.269 i Honshû, Japan.
• 28. september - Et overtal på 79% siger ja til Den Femte Republik.
• 30. september - Sovjetunionen udfører kernevåben test på Novaja Zemlja.

[redigér] Oktober

• 1. oktober - Tunisien og Marokko bliver medlemmer af Den Arabiske Liga.
• 1. oktober - NASA starter i funktion og erstatter NACA (billedet).
• 2. oktober - Guinea erklærer sig uafhængig af Frankrig.
• 4. oktober - Britiske BOAC bruger det nye De Havilland Comet jetfly, og bliver det første flyselskab til at flyve passagerer over Atlanterhavet.
• 9. oktober - Pave Pius 12. dør, i en alder af 82 år, grundet en hjertefejl og efter længere tids sygdom.
• 11. oktober - Pioneer 1, der er den anden og mest successfulde af de 3 projekter i Pioneer-programmet, bliver det første the first rumfartøj opsendt af det nyligt dannede NASA.
• 21. oktober - Life Peerages Act berettiger for første gang også kvinder til også at måtte sidde i Overhuset. Bl.a. Baronesse Swanborough og Baronesse Wooton er de første til at tage deres pladser.
• 28. oktober - Pave Johannes 23. efterfølger Pave Pius 12. som pave nummer 261.

[redigér] November

• 3. november - UNESCOs (billedet) nye bygning i Paris bliver indviet.
• 22. november - Robert Menzies' regering i Australien bliver for 5. gang genvalgt.
• 25. november - Fransk Sudan vinder autonomi som et selvstyrende medlem af det franske fællesskab.
• 28. november - Tchad, Republikken Congo og Gabon bliver selvstyrende republikker indenfor det franske koloniimperium.
• 30. november - Gaullister vinder parlamentsvalget i Frankrig.

[redigér] December

• 1. december - Adolfo López Mateos bliver præsident af Mexico.
• 1. december - Den Centralafrikanske Republik bliver uafhængigt fra Frankrig.
• 1. december - Mindst 90 studerende og 3 nonner bliver dræbt i en brænd på Our Lady of the Angels School i Chicago.
• 5. december - Subscriber trunk dialling, hvilket vil sige at ringe uden brug af telefonist, bliver indviet i Storbritannien af Dronning Elizabeth 2., idet hun ringer fra Bristol til Edinburgh og taler med Lord Provost, mere end 480 km væk.^[1]
• 5. december - Motorvejen ved Preston åbner for trafik for første gang og bliver dermed Storbritanniens første motorvej. Stykket er nu en del af motervejene M6 and M55.
• 6. december - Den tredje opsendelse af en Thor-Able raket, som bar Pioneer 2, mislykkedes grundet en tredjetrins antændningsfejl.
• 9. december - Det højreorienterede John Birch Society bliver grundlagt i USA af Robert Welch, en pensioneret slikproducent.
• 14. december - Den 3. Sovjetisk Antarktisekspedition bliver den første nogensinde til at nå den sydlige utilgængelige pol.
• 19. december - USAs præsident Dwight D. Eisenhower (billedet) udsender en besked fra en Projekt SCORE satellit.
• 21. december - General Charles de Gaulle bliver valgt som Frankrigs præsident med 78.5% af stemmerne.
• 24. december - Et BOAC Bristol Britannia (312 G-AOVD) styrter nær Winkton, England under en testflyvning.
• 25. december - Tchaikovskys ballet Nøddeknækkeren (George Balanchines version) bliver vist i prime time på television i farver for første gang, som en episode af CBS antologiserie Playhouse 90.
• 28. december - The Baltimore Colts slår New York Giants 23-17 i overtid og vinder NFL mesterskabet.
• 29. december - Oprørstropper begynder under Che Guevara at invadere Santa Clara, Cuba. Fulgencio Batista trækker sig tilbage to dage senere, natten mellem d. 31. december og 1. januar.

[redigér] Født

• 1. januar - Grandmaster Flash, Barbados-født hip-hop musiker.
• 5. januar - Kristian Dahlgård Larsen, dansk maler og billedhugger.
• 7. februar - Frans Bak, dansk musiker og komponist.
• 2. marts - Jens Arentzen, dansk skuespiller og instruktør.
• 12. maj - Peter Madsen, dansk tegneserietegner.
• 7. juni - Prince Rogers Nelson, amerikansk sanger, sangskriver og skuespiller.
• 19. juni - Michael Strunge, dansk digter (død 1986).
• 8. juli - Nils Smedegaard Andersen, dansk økonom og direktør.
• 30. juli - Kate Bush, engelsk sangerinde og sangskriver.
• 9. august - Anders Mølgaard Jensen, dansk politiker (død 2001).
• 16. august - Madonna, amerikansk sangerinde, sangskriver og skuespiller.
• 25. august - Tim Burton, amerikansk filminstruktør.
• 29. august - Michael Jackson, amerikansk sanger og sangskriver også kendt som 'Kongen af pop' (død 2009) .
• 20. oktober - Viggo Mortensen, amerikansk-dansk skuespiller.
• 27. december - Morten Stig Christensen, dansk håndboldspilelr og tv-sportschef.
• 30. december - Irene Simonsen, dansk venstrepolitiker.
• 30. december - Tina Kiberg, dansk operasangerinde.

[redigér] Dødsfald

• 11. marts - Ole Kirk Christiansen, dansk grundlægger (født 1891).
• 20. marts - Aksel Møller, dansk politiker (født 1906).
• 4. april - J.F. Willumsen, dansk maler (født 1863).
• 6. juni - Tao Michaëlis, italiensk/dansk forfatter (født 1920).
• 10. juli - Lars Larsen-Ledet, dansk journalist, redaktør og forfatter (født 1881).
• 26. august - Ralph Vaughan Williams, engelsk komponist (født 1872).
• 28. august - Kay Bojesen, dansk sølvsmed og designer (født 1886).
• 26. september - Carl Brisson, dansk skuespiller (født 1893).
• 29. september - Henrik Malberg, kgl. dansk skuespiller (født 1873).
• 5. november - Edvard Heiberg, dansk arkitekt (født 1897).
• 8. december - Mads Nielsen, dansk forfatter og apoteker (født 1879).

[redigér] Priser

[redigér] Nobelprisen

• Fysik - Pavel A. Tjerenkov, Ilya Mikhailovich Frank og Igor Yevgenyevich Tamm
• Kemi - Frederick Sanger
• Medicin - George Wells Beadle, Edward Lawrie Tatum og Joshua Lederberg
• Litteratur - Boris Pasternak
• Fred - George Henri Pire (Belgien), leder af l'Europe du Coeur au Service du Monde, en hjælpeorganisation for flygtninge.

[redigér] Oscaruddelingen

• Bedste film: Gigi - produceret af Arthur Freed
• Bedste udenlanske film: Min onkel - produceret af Jacques Tati,  Italien
• Bedste dokumentar: White Wilderness - produceret af Ben Sharpsteen
• Bedste korte animationsfilm: Knighty Knight Bugs - produceret af Friz Freleng
• Bedste instruktør: Vincente Minnelli i Gigi
• Bedste mandlige hovedrolle: David Niven i Separate Tables
• Bedste kvindelige hovedrolle: Susan Hayward i I Want to Live!
• Bedste mandlige birolle: Burl Ives i Det Store Land
• Bedste kvindelige birolle: Wendy Hiller i Fra Bord til Bord
• Bedste originale manuskript: The Defiant Ones af Nathan E. Douglas og Harold Jacob Smith
• Bedste filmatisering: Gigi af Alan Jay Lerner, baseret på en roman af Colette

[redigér] Se også

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: 1958

[redigér] Referencer

1. ↑ ^{1,0 1,1} BBC ON THIS DAY | 21 | 1958: Trunk dialling heralds cheaper calls
2. ↑ Pr. 3. juli 2009 er universitetet ifølges dens hjemmeside 18547 dage gammel, hvilket med en dagstæller passer med 22. september 1958.