A-mennesker og B-mennesker
 |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |
 |
|
Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
I 2003 fandt forskerne Malcolm von Schantz og Simon N. Archer det klokkegen – Per3-gen - som bestemmer vores døgnrytme. Genet styrer, hvornår på døgnet kroppen er programmeret til at være vågen. Genet findes i to længder, og den korte version er langt hyppigere hos B-mennesker end hos A-mennesker.
En døgnrytme betyder, hvornår mennesket foretrækker at være vågent og hvornår det foretrækker at sove. Der findes over 100 forskellige døgnrytmer. Der tales om early chronotypes (som vi kalder A-mennesker) og late chronotypes (som vi kalder B-mennesker).
Et A-menneske vågner tidligt om morgenen og har energi med det samme. A-mennesket bliver træt tidligt om aftenen og vil ofte sove omkring kl. 22-6. A-menneskene sover godt i hverdagene, men i weekenden er de tilbøjelige til at få for lidt søvn, da de skal være sociale med familie og venner om aftenen. Det skyldes, at A-mennesket vågner på samme tidspunkt hver dag – også i weekenden.
Et B-menneske føler sig som regel først frisk efter kl. 10. Et B-menneske har ikke så meget energi om morgenen, da det skal bruge tid på at vågne (dets kropstemperatur er lavere end et A-menneskes om morgenen). Et B-menneske kan til gengæld uden problemer holde sig vågen om aftenen. B-mennesket er produktivt til meget sen aften, og B-mennesket vil ofte sove omkring kl. 01-9. B-mennesker får ofte for lidt søvn i hverdagen, da de skal følge samfundets (skoler og arbejdspladser) sociale morgenrytmer, og de bruger derfor ofte weekenden på at indhente den manglende søvn.
Mange A-mennesker føler, at arbejdsdagen er slut efter frokost. Derimod oplever B-mennesket, at der er masser af dag tilbage, selvom klokken er blevet 16, for B-mennesket har stadigvæk en lang, produktiv tid foran sig.
Forskning dokumenterer, at det har store helbredsmæssige konsekvenser for B-mennesker at tilpasse sig det traditionelle 8-16 samfund. Der er en tæt relation mellem døgnrytme og velbefindende. B-mennesker indtager generelt flere opkvikkende stimulanser såsom kaffe, nikotin og sukker for at tilpasse sig 8-16 samfundet (Wittmann et al, 2006). Andre uheldige konsekvenser kan være brug af sovemedicin, alkohol samt en følelse af ikke at passe ind, hvilket kan medføre stress og stressrelaterede sygdomme.
Organisationen B-samfundet kæmper for et fleksibelt samfund, der understøtter forskellige døgnrytmer. Eksempelvis skal skolerne tilbyde undervisning, der tilpasses elevernes døgnrytmer.
