AD-AS-modellen

Svært stof Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Du kan hjælpe ved at skrive en letforståelig indledning.

AD-AS-diagram

ADAS-modellen bruges i dag af mange økonomer til at beskrive den makroøkonomiske udvikling. Modellen bygger teoretisk set på neokeynesianismen. Målet er at forklare fluktuationer på langt sigt. Vigtigt er det især, at de to klassiske opfattelser om monetær neutralitet og klassisk dikotomi. Pengepolitik kan altså altså godt have indvirkning på reale størrelser såsom outputtet på kort sigt.

Et ADAS-diagram ligner på mange måder et almindeligt udbuds- og efterspørgselsdiagram. En udbudskurve, en efterspørgselskurve, mængde på 1. aksen, og pris på 2. aksen. Den vigtige forskel er dog, at mens de almindelige udbuds- og efterspørgselsdiagrammer har relative priser på 2. aksen, har ADAS-modellen det nominelle prisniveau på 2. aksen. Dette skyldes, at der for økonomien betragtet som helhed ikke er alternative forbrugsmuligheder (ingen substitutter), men eneste alternativ derimod er ikke at forbruge.

Inflation

Hvad er inflation og hvordan bliver den målt? Inflation er den årlige procentvise stigning i prisniveauet målt f.eks i forhold til CPI(consumer price index, måles på en kurv af standardvarer). Deflation hedder det hvis inflationen er negativ.

Hvis inflationen i en periode er usædvanlig høj, kaldes dette for hyperinflation.

En nominal kvantitet er en kvantitet målt i kr eller $. En real kvantitet er målt i fysiske termer i form af varer eller services.

Når man trækker inflationen ud af en pris hedder det deflatering. Dette sker ved at man dividerer den nominelle værdi af en vare med et prisindeks for at opnå en måling i reelle termer.

Nominal løn versus realløn: den nominelle løn er lønnen målt i nutidsnivaeu, reallønnen er i stedet et mål for den købekraft lønnen reelt har. Denne får man ved at dividere med et prisindeks.

Omkostninger ved inflation:

Shoe-leather costs refererer til omkostningerne ved at have penge mellem hænderne frem for at skulle frem og tilbage og hæve i banken hele tiden. Da inflation udhuler pengenes værdi vil dette være en omkostning, da pengene måske kunne bevare sin værdi hvis de var blevet i banken.

Inflation skaber ”støj” i prissystemet. Ved høj inflation må man spørge sig selv om hvor vidt en prisstigning er resultatet af supple eller demand ændring, eller om der blot er tale om generel inflation. Hvis ikke prisen har ændret sig relativt i forhold til andre varer er det blot inflationen som spiller ind. Inflationen kan også forstyrre skattesystemet eller redistribuere velstand utilsigtet. Den kan forstyrre skattesystemet hvis der er tale om fradrag som består af et fixed beløb. Dette vil modsat en procentsats blive udhulet af inflationen hvis ikke den er bundet til et indeks. Velstand kan også blive redistribueret hvis man underskriver en kontrakt med fast løn over flere år. Hvis ikke lønnen korrigeres vil reallønnen blive udhulet. Et eksempel kunne også være en som tegner et lån til en fast rentesats. Hvis ikke der er medregnet en eventuel inflationsstigning i renten vil banken tabe på lånet mens låntageren vil vinde, da han reelt set skal betale færre penge tilbage. Samtidig kan inflation komme i konflikt med langsigtet planlægning, da inflationen kan udhule bevillinger, opsparinger og andet.

Fordelene ved inflation(for staten):

• Inflationsskat
• Skat på sort arbejde, da pengene mister deres værdi
• Pengene bliver generelt mindre værd
• Mulighed for nedgang i realløn
• Det er nemmere at sluge en nedgang i reallønnen end i den nominelle løn

Inflation og renten: Fisher effekten: beskriver den tendens der er for at der er sammenhæng mellem inflations- og renteniveauet. Når inflationen er høj er renten det også og når den er lav gælder det også at renten er lav.

Inflation AD og AS: Et af hovedproblemerne ved den Keynesianske model er, at den ikke forklarer inflationens opførsel. Selvom virksomheder møder deres efterspørgsel til fastsatte priser, så forbliver priserne ikke faste i uendelighed.

For at indkoorperere inflationen i modellen, vil vi først starte med at indtegne den aggregerede efterspørgsel(AD). På y aksen har vi inflation og på x aksen har vi Y. AD kurven er nedadgående, da øget inflation reducerer PAE og dermed output Y. Andre grunde til at kurven er nedadgående skal findes fordi realværdien af indkomster falder som inflationen stiger. Dette er med til at sænke PAE. Der er også en distributionseffekt ved inflationen. Der er en tendens til at de med færrest penge rammes i mindre grad end dem med mange penge. En tredje grund til PAE falder kan være usikkerhed. Når priserne stiger kan folk være mere tilbøjelige til at reducere deres forbrug. Sidst men ikke mindst rammer inflationen også domestic varer som bliver eksporteret til udlandet, da prisen stiger og derved sælges der mindre.

Kan der så ske skift i AD kurven? SVAR: selvfølgelig, den fungerer som en normal efterspørgselskurve. Et skift i AD kunne f.eks. forsages af ændringer i forbrugsvaner. Folk kunne lige pludselig få lyst til at bruge en masse penge og dermed forskyde AD kurven mod højre.

En anden påvirkning kunne være en ændring i centralbankens reaktions funktion. Reaktionsfunktionen med hvordan renteniveauet blev sat var jo afhængig af inflationsniveauet. Så hvis centralbanken valgte at sætte en højere rente i forhold til samme inflationsniveau, så vil AD forskydes mod venstre. Modsat ville ligeledes gøre sig gældende hvis de satte en lavere rente til samme inflationsniveau.

Hvis der ikke direkte sker skift i reaktionsfunktionen eller skift i forbruget, så vil det givne equilibrium bevæge sig langs ad AD kurven som inflationen ændrer sig.

Inflation og det aggregerede supply:

Inflation og den selvforstærkende ring: Ved lav inflation forventer man at inflationen forbliver lav, derfor er man villig til at acceptere en lav lønstigning som passer til den forventede inflation. Den lave lønstigning er med til at holde prisstigningerne lave og derfor har forventning om lav inflation den selvopfyldende profeti at inflationen forbliver lav(hvis ikke der kommer andre påvirkninger). Ligeledes vil forventning om høj inflation være med til at drive lønstigningerne i vejret og som følge heraf også priserne og derved opnås høj inflation.

Inflation og output gap: Sammenhængen er som følger, hvis der intet gap er forbliver inflationen uændret. Men ved ekspansion vil inflationen stige. Hvorfor? Fordi hvis firmaerne har større output end de forventede, vil de måske afsætte nogle varer til den fastsatte pris, men efter hånden vil de vælge at forhøje prisen således der findes et nyt equilibrium niveau og når priserne stiger stiger inflationen. Modsat ved ressesion vil virksomhederne hæve prisen i mindre grad og derved vil inflationen falde.

Økonomien på lang sigt

Samlet set kan man altså se den udvikling vi kender fra den virkelige verden med let stigende inflation og vækst, som det fremgår af følgende figur, hvor såvel produktiviteten som pengemængden i tråd med virkeligheden ændres løbende:

AD-kurven

AD-kurven er defineret af IS-LM-FE-modellens (Mundell-Fleming modellens) ligevægtsindkomst på forskellige prisniveauer.

Ligningen for AD-kurven for flydende valutakurser er:

$p=m-bY+h(i^W+\epsilon^e)$

Ligningen for AD-kurven for faste valutakurser er:

$p=e+p^W-bY+\gamma Y^W+\delta G-f(i^W+\epsilon^e)$

AS-kurven

AS-kurven er defineret af ligevægten på arbejdsmarkedet ved forskellige prisniveauer. Da ligevægten på arbejdsmarkedet er fast ved forskellige prisniveauer på lang sigt, er LAS-kurven en vandret linje på ligevægtsindkomsten. På kort sigt skifter AS-kurven med uret pga. at arbejdsmarkedet ikke kan reagere på ændringer straks.

Ligningen for AS-kurven på kort sigt er:

$p=p^e+\lambda(Y-Y*)$

Politiske påvirkninger – penge- og finanspolitik

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Relaterede emner

• Phillipskurven