Aalborg Boldspilklub

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra AaB)
Gå til: navigation, søg
"AaB" omdirigeres hertil. For andre betydninger af AaB, se AaB (flertydig).
AaB
Grundlagt 1885
Fulde navn Aalborg Boldspilklub af 1885
Klubfarve Rød og hvid

Aalborg Boldspilklub, AaB eller Aalborg BK er en dansk sportsklub hjemmehørende i Aalborg. Nationalt benyttes forkortelsen AaB. I internationale sammenhænge benyttes forkortelsen Aalborg BK.

Aalborg Boldspilklub blev stiftet d. 13. maj 1885 af engelske ingeniører, der var i Danmark for at bygge den jyske jernbane. I de første år bestod klubben kun af cricket, hvorfor navnet ved stiftelsen var Aalborg Cricketklub, man ændrede dog navnet til Aalborg Boldklub i 1899. I 1902 blev fodboldafdelingen i klubben oprettet på amatør-basis, og i 1906 blev klubbens navn igen ændret, denne gang til det nuværende Aalborg Boldspilklub af 1885.

Indholdsfortegnelse

[redigér] AaBs Sportsafdelinger

Aalborg Boldspilklub består i dag af flere sportsafdelinger. Nogle er professionelle under koncernen AaB A/S, mens andre foregår på amatørbasis i moderklubben Aalborg Boldspilklub af 1885.

AaB Fodbold er den ældste og mest kendte sportsafdeling i AaB. AaB's sportslige højdepunkter er danmarksmesterskaberne i fodbold i 1995, 1999 og 2008. I 1995 blev klubben samtidig den første danske deltager i Champions League, hvor det blandt andet blev til en 2-1-sejr over græske Panathinaikos. AaB var egentlig blevet slået ud i kvalifikationen af Dynamo Kiev, men det ukrainske hold blev ekskluderet efter en bestikkelsessag. Også efter klubbens tredje mesterskab i 2008, kvalificerede AaB sig til den prestigefyldte turnering, da man i to kvalifikationsrunder lykkedes med at ekspedere FK Modrica fra Bosnien-Hercegovina og FBK Kaunas fra Litauen ud. Denne gang blev det til en historisk flot tredjeplads i Champions League-gruppespillet, hvor højdepunkterne var en 2-1-hjemmesejr over skotske Celtic FC og 2-2 på Manchester Uniteds legendariske hjemmebane Old Trafford mod de forsvarende Champions League-mestre. Det skal også nævnes at AaB har spillet sig i UEFA Cuppens gruppespil 2007-2008, da de slog Sampdoria, og blev det første danske hold, der har slået et italiensk hold ud af en europæisk turnering. AaB har desuden vundet bronze i 1936, 1969 og 2007 samt blevet pokalmestre i 1966 og 1970. I nyere tid har AaB spillet sig frem til pokalfinalen syv gange (1987, 1991, 1993, 1999, 2000, 2004 og 2009), men de er altså alle blevet tabt.

AaB Håndbold AaB har overtaget håndboldklubben Aalborg HSH, som nu hedder AaB Håndbold.

AaB Ishockey AaB har overtaget ishockeyklubben AIK, som nu hedder AaB Ishockey. I 1981 vandt AaB Ishockey det danske mesterskab, men på det tidspunkt var AaB og AAB Ishockey to selvstændige klubber. AaB Ishockey vandt sølvmedaljer fire sæsoner i træk, fra 2004 til 2007, men røg i 2008 ud af slutspillet allerede i kvartfinalen efter et 4-1-nederlag til Odense Bulldogs. I 2007 vandt AaB Ishockey desuden pokalfinalen over Odense Bulldogs.

AaB Floorball En floorballklub der spiller i den bedste danske floorballliga på amatørbasis.

AaB 89ers Et amerikansk fodboldhold på amatørbasis.

AaB Tennis En tennisklub på amatørbasis.

[redigér] Ledelse

Aalborg Boldspilklub (AaB) af 1885

  • Formand for bestyrelsen Jesper Møller Christensen

AaB A/S

  • Adm. Direktør Poul Henning Sørensen
  • Økonomidirektør Christian Bay Christensen
  • Formand for bestyrelsen Per Søndergaard Pedersen

AaB Fodbold

AaB Håndbold

  • Sportsdirektør Jan Larsen

AaB Ishockey

[redigér] AaBs Fanklub

Fanklubben AaB Support Club er Danmarks ældste officielle fodboldfanklub (stiftet 1990). AaB åbnede i 1997 AaB Shoppen i Vingårdsgade i Aalborg i samarbejde med fanklubben (herunder Gitte Tribler og den tidligere formand Daniel Tribler). AaB Shoppen blev senere flyttet til Kennedy Arkaden og blev samtidig omdøbt til AaB Sport&Fashion, da man også begyndte at sælge modetøj fra Hummel.

[redigér] Øvrige aktiviteter i AaB

AaB Shoppen er en butik der sælger AaB-merchandise. Butikken er beliggende i Kennedy Arkaden i Aalborg.

AaB College er et Collegge for bredden og eliten inden for fodbold, håndbold, ishockey, badminton, basketball, golf og cykling.

AaB Konference er en selskabsarrangør, der tager sig af forskellige selskaber fra 20 gæster og op til store events med flere end 2.500 deltagere.

[redigér] Eksterne Links


Koordinater: 57° 2′ 37″ N, 10° 1′ 15″ Ø

Personlige værktøjer