Aarhus Universitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Aarhus Universitet
Aarhus Universitets hovedbygning set fra Universtetsparken
Aarhus Universitets hovedbygning
Grundlagt 11. september 1928[1]
Sted Hovedsæde i Aarhus (Større afdelinger i Aarhus, København og Herning)
Fakulteter 4[2]
Institutter 26[3]
Studerende 43.600 hel- og deltids [4]
Ansatte 11.382 (2012)[5]
Budget 6,196 mia. kr. (2012)[5]
Rektor Brian Bech Nielsen[6]
Styreform
Bestyrelsesformand Michael Christiansen[7]
Motto Solidum petit in profundis (latin) (søger i dybet den faste grund)[8]
Websted www.au.dk
Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "Videnskabernes Træ" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".[9]

Aarhus Universitet (fork.: AU, eng.: Aarhus University) er Danmarks næstældste universitet (tredjeældste, hvis man medregner Danmarks Tekniske Universitet). Universitetet er etableret i 1928 og har 43.600 studerende (cpr.) i alt, fordelt på bachelor 17.504, kandidat 16.395, Master m.v. 5.176, ph.d. 1.891, plus fra 1. jan. 2012, 2.600 IHA-studerende (tidl. Ingeniørhøjskolen i Aarhus)[4]

Det meste af Aarhus Universitet er placeret i området omkring universitetsparken, men har også andre lokaliteter omkring i Aarhus, og mindre afdelinger rundt omkring i Danmark.

I 1997 modtog Aarhus Universitets professor, (uddannet mediciner ved Københavns Universitet) dr.med. Jens Christian Skou, Nobelprisen i kemi for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen.[10] Jens Christian Skou er den seneste dansker, som har modtaget en Nobelpris i kemi.[11]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Aarhus Universitet er oprettet i 1928 som et privat initiativ under navnet Universitetsundervisningen i Jylland. Ved indvielsen den 11. september 1928 startede 78 studerende. I 1934 fik det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret. Indtil da skulle man til København for at færdiggøre studierne. I 1936 blev et økonomisk og et juridisk fakultet oprettet. I 1942 blev Det Teologiske Fakultet oprettet, og Det Naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i 1954. Universitetet var privatejet frem til 1970 hvor staten gik ind i ejerskabet.

Under krigen havde Gestapo sit jyske hovedkvarter på universitetet, nærmere betegnet i Kollegierne IV og V ved Langelandsgade. Efter anmodning fra modstandsbevægelsen gennemførte det engelske Royal Air Force et angreb den 31. oktober 1944. Ved angrebet blev hovedbygningen svært beskadiget, og de to kollegiebygninger blev helt ødelagt. Arkitekten C.F. Møller blev begravet under ruinerne af hovedbygningen, men blev efter nogle timer hjulpet ud og slap uden mén. Ikke alle arbejdere på byggeriet undgik angrebet. I hovedbygningen er opsat en mindetavle for de 10 arbejdere, der omkom under angrebet samt for de to arbejdere, der omkom 22. september 1941 under forberedelserne til opførelsen af hovedbygningen.

C.F. Møller fortalte senere, at det første han spurgte om, da han kom til bevidsthed efter angrebet var, om buerne var blevet ødelagt. Det var de murede buer, der udgør udsmykningen af hovedbygningen mod Nordre Ringgade og Universitetsparken, han omtalte. Hvis de var blevet ødelagt, vidste han, at der aldrig ville blive penge til genopbygning. Buerne var dog ikke beskadiget.

I 1938-1952 husede Aarhus Universitet Danmarks første professor i sociologi, Theodor Geiger,[12] og i 1997 professor Jens Christian Skou, som modtog Nobelprisen i kemi i 1997 for opdagelsen af Natrium-kalium-pumpen.[13]

I 2007 fusionerede Aarhus Universitet med Danmarks Jordbrugsforskning (grundlagt 1883 som Landøkonomisk Forsøgslaboratorium), Danmarks Miljøundersøgelser (dannet 1989), Aarhus School of Business (dannet 1939 som Handelshøjskolen i Aarhus ved en reorganisering af Den Jyske Handelsskole) og Danmarks Pædgogiske Universitet (dannet ved en fusion i 2000).

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Universitetsparken (i baggrunden ses Statsbibliotekets bogtårn
Vedbend omkring vinduer på bygning ved Nordre Ringgade.

Universitetets bygninger er anerkendt for deres arkitektoniske kvalitet, bl.a. ved optagelse i Kulturministeriets kanon i 2006 som et af de tolv mest betydningsfulde arkitektoniske værker i Danmarks kulturhistorie.

Anlægget er fra starten planlagt efter 1. præmieprojektet i konkurrencen om universitetet i 1931 udført af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann sammen med havearkitekten C.Th. Sørensen. De første bygninger, der stod klar i 1933, er tegnet af disse. Senere bygninger er opført i samme stil, med C.F. Møller som arkitekt. Udseendet skyldes blandt andet, at Forenede Jydske Teglværker støttede universitetsprojektet med en million gule mursten.[14]

Universitetets hovedbygninger er samlet i og omkring et smukt morænelandskab, Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. I harmonisk samspil med den kuperede park danner de ensartede bygninger en smuk campus, der har opnået international berømmelse. De karakteristiske gulstensbygninger, hvoraf flere har facader tilgroet med vedbend,[15][16] i Universitetsparken rummer et samlet etageareal på 246.000 m². Derudover råder universitetet over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m².

I Universitetsparken finder man desuden Steno Museet, Naturhistorisk Museum, Antikmuseet samt kollegier. Tidligere havde også Aarhus Kunstmuseum til huse i området.

Hovedområder[redigér | redigér wikikode]

Bygningen med de såkaldte "søauditorier"

Aarhus Universitet er siden 1. januar 2011 inddelt i fire store hovedområder:[17]

Internationalt renommé[redigér | redigér wikikode]

Aarhus Universitet er de seneste år generelt gået frem på de vigtigste internationale universitetsranglister. Blandt mere end 17.000 universiteter på verdensplan er universitetet i top 100 på flere indflydelsesrige ranglister.

Aarhus Universitets placering på ranglisterne

Liste Placering
Leiden 51 (2011) *blandt de 100 største universiteter i verden
QS World University Ranking 79 (2011)
ARWU - Shanghai 86 (2011)[18]
HEEACT - Taiwan 96 (2011)
Times Higher Education World University Ranking 125 (2011)[19]

Aarhus Universitet er medlem af den europæiske Coimbra Group, i hvilken bl.a. Oxford University, University of Cambridge, Uppsala Universitet, Katholieke Universiteit Leuven, Université catholique de Louvain og Trinity College er medlemmer.

Studenterforeninger[redigér | redigér wikikode]

Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet

Der findes talrige studenterforeninger på Aarhus Universitet, bl.a. Frit Forum, Studenterrådet og Konservative Studenter, der repræsenterer de studerendes rettigheder både indenfor universitetet og overfor politikerne. Derudover findes flere lokalfaglige foreninger som @lkymia (kemi), Biogas (biologi), Die Rote Zone (molekylærbiologi, molekylærmedicin og bioteknologi), Nanorama (nanoteknologi)[20], Økonomisk Forening (økonomi), Oeconrådet, Juridisk Selskab, Seriøse Jurister, Konservative Jurister, Alternative Jurister, Moderate Jurister, European Law Students' Association (jura); Politologisk Forening (statskundskab), Fredagscaféen (datalogi og it), PANIK (informationsvidenskab og medievidenskab), TÅGEKAMMERET (matematik, fysik, datalogi, it, matematik-økonomi og nanoteknologi), Den ultra hemmelige Huejunta (fysik), HIKIUN (forhistorisk arkæologi), SIDAH (middelalderarkæologi og renæssancearkæologi), Utile Dulci (klassisk filologi), ViGør (lingvistik), Historia (Historie), Umbilicus og Århus Medicinerrevy (medicin), TheosBar (teologi, religionsvidenskab og arabisk- og islamstudier).[21] Det er studenterforeningerne, der driver de såkaldte "fredagsbarer".

Alumni og andre personer tilknyttet Aarhus Universitet[redigér | redigér wikikode]

Lokaliteter[redigér | redigér wikikode]

Aarhus Universitet med Statsbibliotekets "bogtårn" i forgrunden og universitetets hovedbygning til venstre herfor

Aarhus Universitet har undervisning og forskning flere steder i Danmark.

Undervisning[redigér | redigér wikikode]

Forskning[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Mikkelsen, Morten: Jungleuniversitetet, Kristeligt Dagblad, 11. september 2003
  • Studenterhåndbogen 2007, udgivet af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, ISBN 978-87-87019-10-1

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 56° 10′ 15″ N, 10° 12′ 03,5″ Ø