Aarhus Universitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Aarhus Universitet
Aarhus Universitet med Statsbibliotekets "bogtårn" i forgrunden og hovedbygningen til venstre herfor.
Grundlagt	1928
Sted	Århus
Fakulteter
Institutter
Studerende	34.000 [1]
Ansatte	10.000 [1]
Budget	4.5 mia kr.
Rektor	Lauritz B. Holm-Nielsen
Styreform
Bestyrelsesformand	Jens Bigum
Motto	Solidum petit in profundis (søger i dybet den faste grund)
Websted	www.au.dk

Aarhus Universitet (AU, eng.: Aarhus University) er med 35.000 studerende Danmarks næststørste universitet.

Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Arkitektur 3 Fest- og studenterforeninger 4 Alumni og andre personer tilknyttet Aarhus Universitet 5 Internationalt renommé 6 Galleri 7 Kilder 8 Eksterne henvisninger 9 Referencer

[redigér] Historie

Aarhus Universitet er oprettet i 1928 som et privat initiativ under navnet "Universitetsundervisningen i Jylland". Ved indvielsen den 11. september 1928 startede 78 studerende. I 1934 fik det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret. Indtil da skulle man til København for at færdiggøre studierne. I 1936 blev et økonomisk og et juridisk fakultet oprettet. I 1942 blev Det Teologiske Fakultet oprettet, og Det Naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i 1954. Universitetet var privatejet frem til 1970 hvor staten gik ind i ejerskabet.

Under krigen havde Gestapo sit jyske hovedkvarter på universitetet, nærmere betegnet i kollegierne IV og V ud mod Langelandsgade. Efter anmodning fra modstandsbevægelsen gennemførte det engelske Royal Air Force derfor et angreb. Det skete den 31. oktober 1944. Ved dette angreb blev hovedbygningen svært beskadiget, og de to kollegiebygninger blev helt ødelagt. Arkitekten C.F. Møller blev begravet under ruinerne af hovedbygningen, men blev efter nogle timer hjulpet ud og slap uden mén. Ikke alle arbejdere på byggeriet slap så heldigt, og i hovedbygningen er der opsat en mindetavle for de 10 omkomne arbejdere og to, der omkom 22. september 1941 under forberedelserne til opførelsen af hovedbygningen.

C.F. Møller fortalte senere, at det første han spurgte om, da han kom til bevidsthed efter angrebet var, om "buerne var blevet ødelagt". Det var de murede buer, som udgør udsmykningen af hovedbygningen mod Ringgaden og parken. Hvis de var blevet ødelagt, vidste han nemlig, at der aldrig ville blive penge til genopbygning. Men heldigvis var buerne ikke beskadiget.

Aarhus University husede Danmarks første professor i sociologi (Theodor Geiger, fra 1938–1952)^[2] og i 1997 professor Jens Christian Skou der modtog Nobelprisen i Kemi for opdagelsen af Natrium-kalium-pumpen.^[3]

[redigér] Arkitektur

Universitetets bygninger er anerkendt for deres arkitektoniske kvalitet, bl.a. ved optagelse i Kulturministeriets kanon i 2006 som et af de tolv mest betydningsfulde arkitektoniske værker i Danmarks kulturhistorie. Anlægget er fra starten planlagt efter 1. præmieprojektet i konkurrencen om Universitet i 1931 Udført af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann sammen med havearkitekten C.Th. Sørensen. De første bygninger, der stod klar i 1933, er tegnet af disse. Senere bygninger er opført i samme stil, med C.F. Møller som arkitekt. Udseendet skyldes blandt andet, at Forenede Jydske Teglværker støttede universitetsprojektet med en million gule mursten.

Universitetets hovedbygninger er samlet i og omkring et smukt morænelandskab, Universitetsparken, C.Th. Sørensen, der gennem årene er blevet udvidet en del. I harmonisk samspil med den kuperede park danner de ensartede bygninger en smuk 'campus', der har opnået international berømmelse. De karakteristiske gulstensbygninger i Universitetsparken rummer et samlet etageareal på 246.000 m². Derudover råder universitetet over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m².

I Universitetsparken finder man desuden Steno Museet, Naturhistorisk Museum, Antikmuseet samt kollegier. Tidligere havde også Århus Kunstmuseum til huse i området.

[redigér] Fest- og studenterforeninger

Der findes talrige festforeninger og studenterforeninger på universitetet, bl.a. @lkymia (kemi), Biogas (festforening) (biologi), Økonomisk Forening (økonomi); Juridisk Selskab, The European Law Students' Association - ELSA, Konservative Jurister, Alternative Jurister, Seriøse Jurister (jura); Politologisk Forening (statskundskab), Fredagscaféen (Datalogi og IT), PANIK (Institut for Informations- og Medievidenskab), TÅGEKAMMERET (matematik, fysik, datalogi, matematik-økonomi, og nanoteknologi), Den ultra hemmelige Huejunta (fysik), HIKIUN (forhistorisk arkæologi), SIDAH (middelalder- og renæssancearkæologi), Utile Dulci (klassisk filologi), Århus medicinerrevy og Umbilicus (medicin).

Det er fest- og studenterforeningerne, der driver de såkaldte fredagsbarer:

• LeboN bar (Nordisk Sprog og Litteratur, tysk, romanske sprog, fransk, spansk). Nobelsalen
• Biologisk fredagsbar (biologi). Lok. 111-112 - Bygn.220
• Anglia & Co. (engelsk). Lok. 216 - Bygn. 1463
• H.I.K (filosofi, idehistorie). Lok. 515 - Bygn. 1465
• Fysisk fredagsbar (fysik). Lok. 731-732 - Bygn. 520
• Chaos (geologi). Lok. 001 - bygn. 5.106
• Historisk fredagsbar (historie). Lok. vandrehallen - bygn. 1413
• Fredagscaféen (Datalogi og IT). Lok. 223 - Bygn. 5343 Bush-bygningen
• Fredagsbar.dk (IMV, informations- og medievidenskab). Lok. 120 - Bygn. 5343 Bush-bygningen
• @lkymia (kemi). Bygn. 516
• Klark bar (klassisk arkæologi). Lok. 140 - Bygn. 415
• Kalkulerbar (matematik). Lok. 220*226 - Bygn. 1530
• Medicinsk fredagsbar - Umbilicus (medicin). Lok. 101 - Bygn. 161
• Café Kein Cortex (psykologi). Bygn. 1481 (kantinen)
• Samfundsvidenskabelig fredagsbar (samfundsvidenskab). Lok. Foyeren- Bygn- 320-322
• Theos bar (teologi, religionsvidenskab). Lok. 021-023 - Bygn. 441-444
• Die Rote Zone (molekylær biologi). Lok. 126 - Bygn. 3120
• Idræts fredagsbar (idræt). Katrinebjergvej 89C
• Etnografisk fredagsbar (etnografi). Kantinen på Moesgård
• Arkæologisk torsdagsbar (Forhistorisk Arkæologi). Kantinen på Moesgård
• Æstetisk fredagsbar (de æstetiske fag). Den gamle ridehal, Kasernen
• TÅGEKAMMERET (naturvidenskab). B1-gangen - Bygn. 1535
• Nanorama (Nanoteknologi). iNano, byg. 1520, 3. sal

[redigér] Alumni og andre personer tilknyttet Aarhus Universitet

• H.K.H. Dronning Margrethe II, Danmarks dronning.
• H.K.H. Kronprins Frederik, Danmarks kronprins.
• Erik Amdrup, dansk professor i kirurgi, overlæge og forfatter.
• Lars Erslev Andersen, dansk terror- og mellemøstforsker.
• Torben M. Andersen, dansk økonom.
• Svend Auken, dansk politiker, formand for Socialdemokratiet 1987-1992.
• Erik Bach, dansk komponist.
• Mette Bock, programdirektør i DR og Årets Ehvervskvinde 2006.
• Jens-Peter Bonde, dansk journalist, forfatter, politiker og medlem af Europa-parlamentet 1979-2008.
• Jacob Buksti, dansk politiker, minister og MF 1994-2005.
• C.O. Bøggild-Andersen, dansk historiker.
• Cathrine la Cour, dansk journalist og dokumentarfilmsinstruktør.
• Niels Damkjær, dansk dramaturg.
• Otto Steen Due, dansk sprogprofessor.
• Vagn Dybdahl, dansk historiker.
• Lene Espersen, dansk politiker, minister og formand for Det Konservative Folkeparti siden 2008.
• John Frandsen, dansk komponist, organist og dirigent.
• Aage Frandsen, dansk politiker, MF 1971-1975, 1987-1990 og 1994-2005.
• Søren Gade, dansk politiker, forsvarsminister og MF.
• Michael H. Gelting, dansk historiker og arkivar.
• Ivar Gjørup, dansk tegner.
• David Gress, dansk filolog.
• Knud Hannestad, dansk historiker.
• Ole Hasselbalch, dansk jurist og forfatter. Formand for Den Danske Forening fra 1991 til 2001.
• Lene Hau, dansk fysikforsker.
• Bettina Heltberg, dansk journalist og forfatter.
• Poul Holm, dansk historiker.
• Bertel Haarder, dansk politiker, minister og MF.
• Bodil Jørgensen, dansk skuespiller.
• Dan Jørgensen, dansk politiker, medlem af Europa-parlamentet.
• Naser Khader, dansk-syrisk politiker og MF. Formand for Ny Alliance (Liberal Alliance) fra 2007 til januar 2009.
• Jørgen Kühl, dansk-tysk historiker og rektor for A.P. Møller Skolen i Slesvig.
• John T. Lauridsen, dansk historiker. Forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek.
• Johannes Lebech, dansk politiker.
• Bjørn Lomborg, dansk forfatter og politolog.
• K.E. Løgstrup, dansk filosof og teolog.
• Richard Malmros, dansk læge og professor i neurokirurgi.
• Jens Christian Manniche, dansk historiker.
• Peter Mogensen, dansk journalist, politisk redaktør og politisk kommentator på Politiken.
• Ole G. Mouritsen, dansk fysiker.
• Niels Åge Nielsen, dansk frihedskæmper og professor i nordiske sprog.
• Helmuth Nyborg, dansk professor i udviklingspsykologi.
• Jens Oddershede, dansk kemiker og siden 2001 rektor for Syddansk Universitet.
• Albert Olsen, dansk historiker og politiker.
• Jørn Henrik Petersen, dansk økonom og videnskabsmand.
• Kjeld Philip, dansk økonom og politiker.
• Johan Frederik Plesner, dansk historiker.
• Regin Prenter, dansk teolog. Én af de fire Århusteologer.
• Anders Fogh Rasmussen, dansk politiker, Danmarks statsminister 2001-2009. Generalsekretær for NATO fra august 2009.
• Søren Hein Rasmussen, dansk historiker.
• Karsten Revsbech, dansk professor i jura.
• Else Roesdahl, dansk arkæolog.
• Hans-Jørgen Schanz, dansk idehistoriker.
• Tøger Seidenfaden, dansk journalist. Siden 1993 ansvarshavende chefredaktør på Politiken.
• Jens Christian Skou, dansk fysiolog, modtager af Nobelprisen i kemi 1997.
• Johannes Sløk, dansk teolog. Én af de fire Århusteologer.
• Frederik Stjernfelt, dansk forfatter og professor. Medlem af Det Danske Akademi fra 2001.
• Bjarne Stroustrup, dansk datalog og opfinder af programmeringssproget C++.
• Hans Helge Beck Thomsen, dansk professor i retsvidenskab.
• Nicolai Wammen, dansk politiker og borgmester i Århus Kommune siden 2005.
• Jörgen Weibull, svensk historiker.

[redigér] Internationalt renommé

Times Higher Education placerede Aarhus Universitet på 114. plads blandt de top 200 bedste universiteter i verden i 2007.^[4] Shanghai Jiao Tong University præsenterer hvert år en Academic Ranking of World Universities i hvilken Aarhus Universitet i 2007 blev placeret på delt 102. plads blandt verdens 500 bedste universiteter.^[5]

I 2008 var Aarhus Universitet rykket frem som nr. 93 i verden.^[6]

Aarhus Universitet er medlem af den europæiske Coimbra Group, i hvilken bl.a. University of Oxford, University of Cambridge, Uppsala universitet, Université catholique de Louvain og Trinity College Dublin er medlemmer.

[redigér] Galleri

Afdelingen for matematik, Naturvidenskabeligt fakultet, Aarhus Universitet

Hovedbygningens bagside, Aarhus Universitet

Universitetsparken, Aarhus Universitet

Universitetsparken, Aarhus Universitet

[redigér] Kilder

• Mikkelsen, Morten: Jungleuniversitetet, Kristeligt Dagblad, 11. september 2003
• Studenterhåndbogen 2007, udgivet af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, ISBN 978-87-87019-10-1

[redigér] Eksterne henvisninger

• Aarhus Universitets hjemmeside: www.au.dk
• Film med fotografier af Aarhus Universitet

[redigér] Referencer

Koordinater: 56° 10′ N, 10° 12′ Ø

Universiteter i Danmark

Universiteter: Københavns | Aarhus | Syddansk | Copenhagen Business School | Aalborg | Roskilde | Danmarks Tekniske Universitet | IT-Universitetet Forskningsinstitutioner: GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland | SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd | Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Færøerne: Færøernes Universitet (Fróðskaparsetur Føroya) Grønland: Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik)