Aarhus Universitet

Aarhus Universitet
Aarhus Universitets hovedbygning set fra Universtetsparken
Grundlagt	11. september 1928
Sted	Hovedsæde i Aarhus (Større afdelinger i Aarhus, København og Herning)
Fakulteter	4
Institutter	26
Studerende	43.600 hel- og deltids
Ansatte	11.382 (2012)
Budget	6,196 mia. kr. (2012)
Adm. direktør/ Rektor	Brian Bech Nielsen
Formand	Michael Christiansen
Motto	Solidum petit in profundis (latin) (søger i dybet den faste grund)
Websted	www.au.dk

Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "Videnskabernes Træ" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".

Aarhus Universitet (fork.: AU, eng.: Aarhus University) er Danmarks næstældste universitet (tredjeældste, hvis man medregner Danmarks Tekniske Universitet). Universitetet er etableret i 1928 og har 43.600 studerende (cpr.) i alt, fordelt på bachelor 17.504, kandidat 16.395, Master m.v. 5.176, ph.d. 1.891, plus fra 1. jan. 2012, 2.600 IHA-studerende (tidl. Ingeniørhøjskolen i Aarhus)

Det meste af Aarhus Universitet er placeret i området omkring universitetsparken, men har også andre lokaliteter omkring i Aarhus, og samt afdelinger rundt omkring i Danmark.

I 1997 modtog Aarhus Universitets professor, (uddannet mediciner ved Københavns Universitet) dr.med. Jens Christian Skou, Nobelprisen i kemi for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen. Jens Christian Skou er den seneste dansker, som har modtaget en Nobelpris i kemi.

Historie

Aarhus Universitet er oprettet i 1928 som et privat initiativ under navnet Universitetsundervisningen i Jylland. Ved indvielsen den 11. september 1928 startede 78 studerende.

I 1933 byggedes en bygning for humaniora.

I 1934 fik det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret. Indtil da skulle man til København for at færdiggøre studierne.

I 1936 blev et økonomisk og et juridisk fakultet oprettet. I 1942 blev Det Teologiske Fakultet oprettet, og Det Naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i 1954. Universitetet var privatejet frem til 1970 hvor staten gik ind i ejerskabet.

Under krigen havde Gestapo sit jyske hovedkvarter på universitetet, nærmere betegnet i Kollegierne IV og V ved Langelandsgade. Efter anmodning fra modstandsbevægelsen gennemførte det engelske Royal Air Force et angreb den 31. oktober 1944. Ved angrebet blev hovedbygningen svært beskadiget, og de to kollegiebygninger blev helt ødelagt. Arkitekten C.F. Møller blev begravet under ruinerne af hovedbygningen, men blev efter nogle timer hjulpet ud og slap uden mén. Ikke alle arbejdere på byggeriet undgik angrebet. I hovedbygningen er opsat en mindetavle for de 10 arbejdere, der omkom under angrebet samt for de to arbejdere, der omkom 22. september 1941 under forberedelserne til opførelsen af hovedbygningen.

C.F. Møller fortalte senere, at det første han spurgte om, da han kom til bevidsthed efter angrebet var, om buerne var blevet ødelagt. Det var de murede buer, der udgør udsmykningen af hovedbygningen mod Nordre Ringgade og Universitetsparken, han omtalte. Hvis de var blevet ødelagt, vidste han, at der aldrig ville blive penge til genopbygning. Buerne var dog ikke beskadiget.

I 1938-1952 husede Aarhus Universitet Danmarks første professor i sociologi, Theodor Geiger, og i 1997 professor Jens Christian Skou, som modtog Nobelprisen i kemi i 1997 for opdagelsen af Natrium-kalium-pumpen. Økonomen Dale. T. Mortensen var tilknyttet universitetet som gæsteprofessor og befandt sig på universitetet, da han modtog opkaldet om, at han havde vundet Nobelprisen i økonomi i 2010.

I 2007 fusionerede Aarhus Universitet med Danmarks Jordbrugsforskning (grundlagt 1883 som Landøkonomisk Forsøgslaboratorium), Danmarks Miljøundersøgelser (dannet 1989), Aarhus School of Business (dannet 1939 som Handelshøjskolen i Aarhus ved en reorganisering af Den Jyske Handelsskole) og Danmarks Pædgogiske Universitet (dannet ved en fusion i 2000).

Arkitektur

Universitetsparken (i baggrunden ses Statsbibliotekets bogtårn

Vedbend omkring vinduer på bygning ved Nordre Ringgade.

Universitetets bygninger er anerkendt for deres arkitektoniske kvalitet, bl.a. ved optagelse i Kulturministeriets kanon i 2006 som et af de tolv mest betydningsfulde arkitektoniske værker i Danmarks kulturhistorie.

Anlægget er fra starten planlagt efter 1. præmieprojektet i konkurrencen om universitetet i 1931 udført af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann sammen med havearkitekten C.Th. Sørensen. De første bygninger, der stod klar i 1933, er tegnet af disse. Senere bygninger er opført i samme stil, med C.F. Møller som arkitekt. Udseendet skyldes blandt andet, at Forenede Jydske Teglværker støttede universitetsprojektet med en million gule mursten.

Universitetets hovedbygninger er samlet i og omkring et smukt morænelandskab, Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. I harmonisk samspil med den kuperede park danner de ensartede bygninger en smuk campus, der har opnået international berømmelse. De karakteristiske gulstensbygninger, hvoraf flere har facader tilgroet med vedbend, i Universitetsparken rummer et samlet etageareal på 246.000 m². Derudover råder universitetet over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m².

I Universitetsparken finder man desuden Steno Museet, Naturhistorisk Museum, Antikmuseet samt kollegier. Tidligere havde også Aarhus Kunstmuseum til huse i området.

Hovedområder

Bygningen med de såkaldte "søauditorier"

Aarhus Universitet er siden 1. januar 2011 inddelt i fire store hovedområder:

• Science and Technology – dannet ved en sammenlægning af det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, det tidligere Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og det tidligere Naturvidenskabelige Fakultet.
• Arts – dannet ved en sammenlægning af det tidligere Humanistiske Fakultet, det tidligere Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
• School of Business and Social Sciences – dannet ved en sammenlægning af det tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet og den tidligere Handelshøjskolen.
• Health – dannet ved en omdannelse af det tidligere Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Internationalt renommé

Aarhus Universitet er de seneste år generelt gået frem på de vigtigste internationale universitetsranglister. Blandt mere end 17.000 universiteter på verdensplan er universitetet i top 100 på flere indflydelsesrige ranglister.

Aarhus Universitets placering på ranglisterne

Liste	Placering
Leiden	51 (2011) *blandt de 100 største universiteter i verden
QS World University Ranking	79 (2011)
ARWU - Shanghai	86 (2011)
HEEACT - Taiwan	96 (2011)
Times Higher Education World University Ranking	125 (2011)

Aarhus Universitet er medlem af den europæiske Coimbra Group, i hvilken bl.a. Oxford University, University of Cambridge, Uppsala Universitet, Katholieke Universiteit Leuven, Université catholique de Louvain og Trinity College er medlemmer.

Studenterforeninger

Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet

Der findes talrige studenterforeninger på Aarhus Universitet, bl.a. Frit Forum, Studenterrådet og Konservative Studenter, der repræsenterer de studerendes rettigheder både indenfor universitetet og overfor politikerne. Derudover findes flere lokalfaglige foreninger som @lkymia (kemi), Biogas (biologi), Die Rote Zone (molekylærbiologi, molekylærmedicin og bioteknologi), Nanorama (nanoteknologi), Økonomisk Forening (økonomi), Oeconrådet, Academic Business Council (Erhvervsøkonomi), Juridisk Selskab, Seriøse Jurister, Konservative Jurister, Alternative Jurister, Moderate Jurister, European Law Students' Association (jura); Politologisk Forening (statskundskab), Fredagscaféen (datalogi og it), PANIK (informationsvidenskab og medievidenskab), TÅGEKAMMERET (matematik, fysik, datalogi, it, matematik-økonomi og nanoteknologi), Den ultra hemmelige Huejunta (fysik), HIKIUN (forhistorisk arkæologi), SIDAH (middelalderarkæologi og renæssancearkæologi), Utile Dulci (klassisk filologi), ViGør (lingvistik), Historia (Historie), Umbilicus og Århus Medicinerrevy (medicin), TheosBar (teologi, religionsvidenskab og arabisk- og islamstudier). Det er studenterforeningerne, der driver de såkaldte "fredagsbarer".

Alumni og andre personer tilknyttet Aarhus Universitet

• H.M. Dronning Margrethe II, Danmarks dronning.
• H.K.H. Kronprins Frederik, Danmarks kronprins.
• Yildiz Akdogan, dansk-tyrkisk politiker.
• Erik Amdrup, dansk professor i kirurgi, overlæge og forfatter.
• Lars Erslev Andersen, dansk terror- og mellemøstforsker.
• Torben M. Andersen, dansk økonom.
• Svend Auken, dansk politiker, formand for Socialdemokratiet 1987-1992.
• Erik Bach, dansk komponist.
• Mette Bock, programdirektør i DR og Årets Ehvervskvinde 2006.
• Jens-Peter Bonde, dansk journalist, forfatter, politiker og medlem af Europa-parlamentet 1979-2008.
• Steffen Brandt, dansk musiker.
• Jacob Buksti, dansk politiker, minister og MF 1994-2005.
• C.O. Bøggild-Andersen, dansk historiker.
• Cathrine la Cour, dansk journalist og dokumentarfilmsinstruktør.
• Niels Damkjær, dansk dramaturg.
• Otto Steen Due, dansk sprogprofessor.
• Vagn Dybdahl, dansk historiker.
• Lene Espersen, dansk politiker, minister og formand for Det Konservative Folkeparti 2008-2011.
• John Frandsen, dansk komponist, organist og dirigent.
• Aage Frandsen, dansk politiker, MF 1971-1975, 1987-1990 og 1994-2005.
• Søren Gade, dansk politiker, forsvarsminister og MF.
• Michael H. Gelting, dansk historiker og arkivar.
• Ivar Gjørup, dansk tegner.
• David Gress, dansk filolog.
• Knud Hannestad, dansk historiker.
• Ole Hasselbalch, dansk jurist og forfatter. Formand for Den Danske Forening 1991-2001.
• Lene Hau, dansk fysikforsker.
• Bettina Heltberg, dansk journalist og forfatter.
• Poul Holm, dansk historiker.
• Bertel Haarder, dansk politiker, minister og MF.
• Bodil Jørgensen, dansk skuespiller.
• Dan Jørgensen, dansk politiker, medlem af Europa-parlamentet.
• Hugo Hørlych Karlsen, dansk forfatter, litteratur- og kulturhistoriker.
• Naser Khader, dansk-syrisk politiker og MF. Formand for Ny Alliance (Liberal Alliance) 2007-2009.
• Jørgen Kühl, dansk-tysk historiker og rektor for A.P. Møller Skolen i Slesvig.
• John T. Lauridsen, dansk historiker. Forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek.
• Johannes Lebech, dansk politiker.
• Bjørn Lomborg, dansk forfatter og politolog.
• K.E. Løgstrup, dansk filosof og teolog.
• Richard Malmros, dansk læge og professor i neurokirurgi.
• Jens Christian Manniche, dansk historiker.
• Peter Mogensen, dansk journalist, politisk redaktør og politisk kommentator på Politiken.
• Ole G. Mouritsen, dansk fysiker.
• Niels Åge Nielsen, dansk frihedskæmper og professor i nordiske sprog.
• Helmuth Nyborg, dansk professor i udviklingspsykologi.
• Jens Nørskov, dansk fysiker og ingeniør.
• Jens Oddershede, dansk kemiker og siden 2001 rektor for Syddansk Universitet.
• Albert Olsen, dansk historiker og politiker.
• Jørn Henrik Petersen, dansk økonom og videnskabsmand.
• Kjeld Philip, dansk økonom og politiker.
• Johan Frederik Plesner, dansk historiker.
• Regin Prenter, dansk teolog. Én af de fire Århusteologer.
• Anders Fogh Rasmussen, dansk politiker, Danmarks statsminister 2001-2009. Generalsekretær for NATO fra august 2009.
• Søren Hein Rasmussen, dansk historiker.
• Karsten Revsbech, dansk professor i jura.
• Else Roesdahl, dansk arkæolog.
• Anders Samuelsen, dansk politiker, medlem af Folketinget og partiformand for Liberal Alliance siden 2010.
• Hans-Jørgen Schanz, dansk idehistoriker.
• Tøger Seidenfaden, dansk journalist. Ansvarshavende chefredaktør på Politiken 1993-2011.
• Jens Christian Skou, dansk fysiolog, modtager af Nobelprisen i kemi 1997.
• Johannes Sløk, dansk teolog. Én af de fire Århusteologer.
• Frederik Stjernfelt, dansk forfatter og professor. Medlem af Det Danske Akademi fra 2001.
• Bjarne Stroustrup, dansk datalog og opfinder af programmeringssproget C++.
• Hans Helge Beck Thomsen, dansk professor i retsvidenskab.
• Nicolai Wammen,Europaminister, dansk politiker og borgmester i Aarhus Kommune siden 2005.
• Jörgen Weibull, svensk historiker.

Lokaliteter

Aarhus Universitet med Statsbibliotekets "bogtårn" i forgrunden og universitetets hovedbygning til venstre herfor

Skejby Sygehus

Ole Rømer Observatoriet

Aarhus Universitet har undervisning og forskning flere steder i Danmark.

Undervisning

• Aarhus (hovedsæde) – Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus, Psykiatrisk Hospital Risskov, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov, Skejby Sygehus, Ole Rømer Observatoriet og Moesgård Museum.
• Herning – Handels- og IngeniørHøjskolen.
• København – Institut for Uddannelse og Pædagogik, tidligere kendt som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

Forskning

• Aarhus (hovedsæde) – Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus, Psykiatrisk Hospital Risskov, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov, Skejby Sygehus og Ole Rømer Observatoriet.
• Askov – Askov Forsøgsstation.
• Flakkebjerg – Forskningscenter Flakkebjerg.
• Foulum – Forskningscenter Foulum.
• Herning – Handels- og IngeniørHøjskolen.
• Horsens – Forskningscenter Bygholm.
• Jels – Orion Planetarium.
• Jyndevad – Jyndevad Forsøgsstation.
• Kalø – Danmarks Miljøundersøgelser.
• Klim – Geologisk Feltstation Klim.
• København – Institut for Uddannelse og Pædagogik, tidligere kendt som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).
• Mønsted – Geofysisk-geologisk Feltlaboratorium Mønsted.
• Roskilde – Danmarks Miljøundersøgelser.
• Rønbjerg – Marinbiologisk Station i Rønbjerg.
• Sandbjerg – Sandbjerg Gods.
• Silkeborg – Danmarks Miljøundersøgelser.
• Årslev – Forskningscenter Årslev.

Referencer

• Mikkelsen, Morten: Jungleuniversitetet, Kristeligt Dagblad, 11. september 2003
• Studenterhåndbogen 2007, udgivet af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, ISBN 978-87-87019-10-1

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aarhus Universitet
• Aarhus Universitet
• Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
• Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (Roskilde)
• Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (København)
• Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Herning)
• Artikel om Aarhus Universitet på AarhusWiki.dk

56°10′15″N 10°12′03.5″Ø