Abaddon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler dødsriget. Opslagsordet har også anden betydning, se Abaddon (musiker).

Abaddon (hebraisk: fordærve, ødelægge, gr. abaton: afgrunden) er i Det Gamle Testamente et digterisk navn for et underjordisk dødsrige: ødelæggelsens, udslettelsens og undergangens sted. De døde ånder boede her; Scheol; efter Rabbinerne betegnelse for det nederste rum i helvede. I Johannes Åbenbaring 9, 11 brugt personificeret (som Hades 6, 8) om dødsrigets ødelæggende engel, fyrste over de dæmoniske græshopper. I Johannes Ewalds Adam og Ewa optræder Abaddon som en af de onde ånder. Kaldtes også Apoleia, eller Apollyon (græsk: "ødelægger").

Udspringer sansynligvis af den græske gud Apollon, der som solgud steg ned i underverdenen hver nat, og derfor også blev betragtet som "afgrundens ånd". Denne mytologi har sin parallel i den egyptiske sol- og underverdens gud Apep.

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]