Abduktiv ræsonnering
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Abduktion (af latin ab-ducere, lede bort) er i traditionel logik betegnelse for en syllogisme hvori oversætningen er sand, men med undersætningen og dermed konklusionen kun er sandsynlig.
Hos Peirce er abduktion ved siden af deduktion og induktion. Støder vi på en eller anden form for mærkværdig kendsgerning, så benytter vi os af abduktion, hvis vi opstiller en hypotese, der forklarer den mærkværdige kendsgerning derved, at den følger deduktivt af hypotesen.
