Oprindelige folk
Urfolk, indfødte eller aboriginer (fra latin og kan oversættes som oprindelige) refererer generelt til de folk som har et historisk tilhørsforhold til et land eller område og som delvis fastholder deres egne traditioner og skikke, trods forsøg på integration fra mere dominerende befolkningsgrupper i det omgivende samfund. Udtrykket benyttes almindeligvis om den befolkning, som boede i landet før de europæiske opdagelsesrejsende kom dertil, erobrede territoriet og etablerede kolonistyrer.
Exonymer
I etnolingvistik betegner et exonym det navn, som andre befolkningsgrupper giver et folk (endonymet er derimod navnet, som folket selv foretrækker). Mange urfolk er blevet givet navne af deres koloniherrer, som siden er blevet almene, men som ifølge folkene selv har rod i en latterliggørende betydning: således er inuitter blevet givet navnet eskimo ("dem, der spiser råt kød"), samer blevet givet navnet lap og deres land Lapland,[1] og forskellige urfolk i Amerika er blevet kaldt indianere (fordi de europæere, der først kom dertil troede, at de var i Indien).
Aboriginer (nationalt)
Flere specifikke landes indfødte bliver betegnet som urfolk, blandt andet:
- Aboriginer (Australien) – oprindelige australiere.
- Aboriginer (Tasmanien) – oprindelige tasmaninere.
- Aborigine (Victoria) – urbefolkning fra Victoria, Australien
- Aboriginer (Canada) – oprindelige canadiere, der er blevet godkendt som befolkningsgruppe efter canadisk lov i 1982.
- Aboriginer (Taiwan) – oprindelige beboere på Taiwan.
- Sámere. Urbefolkningen i Sápmi, der administreres af Norge, Sverige og Finland.
- Inuit. Bebor store dele af det arktiske område, men først og fremmest Grønland.
Se også
Referencer
- ^ http://web.archive.org/web/20080315181256/http://www.aftenposten.no/english/local/article2246107.ece
|