Abu Mikhnaf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Abu Mikhnaf
Født 709 Rediger på Wikidata
Død 774 Rediger på Wikidata
Kufah, Irak Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Historiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Abu Mikhnaf eller som hans navn lyder i sin helhed: أبو مخنف لوط بن يحيى الأزدي, dvs. Abu Mikhnaf Lut ibn Yahya al-Azdi († 774), var en betydningsfuld, arabisk historieskriver, der berettede om Umayyadernes tid set fra Kufa. Hans bedstefar var leder af den irakiske stamme Azd og trofast tilhænger af Ali ibn Abi Talib. Abu Mikhnaf er blevet tillagt en tilbøjelighed for shiisme, og faktisk behandler han de irakiske oppositionsbevægelser mod Umayyaderne med betydelig udførlighed i de af hans historiske beskrivelser, der er overleveret hos hans efterfølgere, først og fremmest at-Tabari og al-Baladhuri. Han var den første historiker, der systematisk indsamlede beretninger om begivenhederne i forbindelse med Slaget ved Karbala. Hans arbejde blev betragtet som pålideligt af senere shiittiske og sunnittiske historikere som Muhammad ibn ‘Amr Waqidi (d. 829), Tabari (d. 932), Ibn Qutaybah (d. 944), Mas‘udi (d. 967), Mufid (d. 1035), Shahrastani (d. 1170), Khatib Khwarazmi (d. 1190), Ibn Athir (d. 1252), Sibt ibn Jawzi (d. 1276) m.fl.

Hans værker er kun gengivet brudstykkevis i sene afskrifter. Hans beretning om tilhængerne af den shiittiske martyr, al-Hussein, findes gengivet i at-Tabaris annalistiske verdenshistorie[1]. Denne beretning er et litterært pragtstykke af gammelarrabisk prosa udformet som en lidelseshistorie, og den går ifølge forskningen tilbage til Abu Mikhnafs værk med titlen كتاب سليمان بن صرد وعين الوردة eller: Kitab Sulaiman ibn Surad wa-'Ain al-Warda, dvs. "Beretning om Suleiman ibn Surad og (slaget ved) 'Ain al-Warda. Blandt hans værker findes også beretningen كتاب السقيفة eller Kitāb as-Saqīfa dvs. "Beretningen om søjlegangen", der handler om valget af Abu Bakr og den rolle, som opppositionen i Medina spillede under ledelse af Sa'd ibn 'Ubāda.[2] Med søjlegang menes der Banu Sa'ida, hvor det første kalifvalg fandt sted.

Så sent som i det 10. århundrede kendte man hans beretninger om de historiske begivenheder i Irak under Umayyaderne: Ibn an-Nadim nævner 22 titler i sin Fihrist.[3]

Værker[redigér | rediger kildetekst]

Blandt de 22 værker, som Ibn Nadim nævner i Al-Fihrist:

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Beretningen om Husein er også bevaret via hans elev, Hisham ibn al-Kalbi (d. 204 A.H.), som bevarede det meste af sin lærers arbejde, og som giver en detaljeret version af Abu Mikhnafs beretning.
  2. ^ Ursula Sezgin: Abū Miḫnaf. S. 111; Miklos Muranyi: Ein neuer Bericht über die Wahl des ersten Kalifen Abū Bakr. In: Arabica 25 (1978), S. 233-234
  3. ^ Ibn an-Nadim: Fihrist, udg. i 1971 af Riḍā Taǧaddud, side 105-106
  4. ^ Abu Mikhnaf: Kitab al-Husein Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine (engelsk)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Encyclopaedia of Islam, ISBN 90-04-08114-3
  • Chase F. Robinson: Islamic historiography, 2003 ISBN 0-521-62936-5
  • Fuat Sezgin: Geschichte des arabischen Schrifttums, 1967 (genoptrykt 1996) ISBN 90-04-02007-1
  • Ursula Sezgin: Abū Miḫnaf: ein Beitrag zur Historiographie der umaiyadischen Zeit, 1971
  • Muhammad al-Tabari: History of the Prophets and Kings, bd. 19, 1991 ISBN 0-7914-0040-9
  • Julius Wellhausen: Das arabische Reich und sein Sturz, 1960 (genoptrykt i 2. uændrede udg. 2005) ISBN 1-4212-4774-7
  • Ferdinand Wüstenfeld: Die Geschichtsschreiber der Araber und ihre Werke, 1882.