Oscaruddelingen
"Oscar" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Oscar, se Oscar (flertydig).
Academy Award, også kendt som Oscar, er en yderst prestigefyldt pris, som skænkes af det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Sciences (AMPAS)[1] for at hylde de mest fortræffelige professionelle personer inden for filmindustrien, hvilket inkluderer instruktører, skuespillere og forfattere. Den officielle ceremoni, hvor priserne uddeles, anses for at være en af de mest betydningsfulde prisuddelinger i verdenen og transmitteres årligt til flere end 200 lande. Det er samtidig også den ældste prisuddelingsceremoni i medierne med Grammy Awards (for musik), Emmy Awards (for fjernsyn) og Tony Awards (for teater), som er inspireret af Oscaren.
AMPAS blev oprindeligt udtænkt af Metro-Goldwyn-Mayer-studiechefen Louis B. Mayer som en professionel æreorganisation for at hjælpe med at forbedre filmindustriens omdømme og afhjælpe møglerkonflikter. Selve Oscaren blev senere indviet af Akademiet som en pris "af fortjeneste for en særpræget præstation" i industrien.[2]
Den første Academy Awards-ceremoni blev afholdt den 16. maj 1929 på Hotel Roosevelt i Hollywood for at ære de mest fremragende præstationer i filmåret 1927/1928. Oscar-ceremonien i 2012, der hyldede film fra 2011, blev afholdt i Hollywoods Kodak Theatre den 26. februar 2012.
Indholdsfortegnelse |
Historie[redigér]
Den første pris blev uddelt den 16. maj 1929 ved en privat brunch på Hollywood Roosevelt Hotel foran en publikum på 270 mennesker.[3] En billet for at aftenens ceremoni kostede kun $5, omkring 26 danske kr. 15 statuetter blev uddelt, og hyldede instruktører, skuespillere og andre personligheder inden for filmproduktion for deres arbejde i perioden 1927–1928.
Vinderne var blevet informeret tre måneder tidligere om deres triumfer; dette ændrede sig dog ved den anden Academy Awards i 1930. Siden da og igennem det første årti, blev resultaterne givet til aviser og lignende til offentliggørelse kl. 23, på aftenen for ceremonien.[3] Denne metode blev brudt indtil Los Angeles Times offentliggjorde vinderne før ceremonien begyndte, hvilket betød at Akademiet bruger en forseglet konvolut til at afsløre vinderne siden 1941.[3]
For de første seks ceremonier, strakte kvalifikationsperioden sig over to kalenderår. For eksempel, hyldede det 2. Academy Awards, d. 3. april 1930, film, som var blevet udgivet i perioden mellem d. 1. august 1928 og 31. juli 1929. At kvalifikationsperioden kun strækker sig til det forrige kalenderår i perioden fra 1. januar til 31. december, startede ved det 7. Academy Awards, der blev afholdt i 1935.
Den første "Best Actor"-pris gik til Emil Jannings for hans præstation i filmen The Last Command og The Way of All Flesh. Jannings var nødt til at vende tilbage til Europa før ceremonien, så Akademiet gik med til at tildele ham prisen tidligere, hvilket gør ham til den første Academy Award-vinder i historien. De hyldede professionelle blev æret for alt det arbejde, de havde gjort i en bestemt kategori i kvalifikationsperioden; som fx modtog Emil Jannings en pris for to film, han medvirkede i, for den periode. Siden den 14. uddelingen har systemet ændret sig, og de professionelle blev nu hyldet for en specifik præstation i en enkelt film. Som følge af den 82. Academy Awards-uddelingen, der blev afholdt i 2010, er 2.789 Oscars blevet uddelt til 1.825 præstationer (hvilket kan lade sig gøre, da hele mandskabet bag en film skal have en Oscar, hvis de vinder).[4] A total of 302 actors have won Oscars in competitive acting categories or been awarded Honorary or Juvenile Awards.
Filmen Beau Geste fra 1939 er den eneste film, som har så mange som 4 Academy Awards vindere for "Best Actor in a Leading Role" (Gary Cooper, Ray Milland, Susan Hayward, Broderick Crawford), da mange af skuespillerne modtog Best Actor-prisen.
Ved den 29. uddeling, der blev afholdt den 27. marts 1957 blev Best Foreign Language Film-kategorien introduceret. Indtil da blev udenlandske film æret med en Special Achievement Award.
Statuetten[redigér]
Design[redigér]
Selvom der har været syv andre typer priser præsenteret af Akademiet ("Irving G. Thalberg Memorial Award", "Jean Hersholt Humanitarian Award", "Gordon E. Sawyer Award", "Scientific and Engineering Award", "Technical Achievement Award", "John A. Bonner Medal of Commendation" og "Student Academy Award"), er den bedst kendte dog Academy Award of Merit også kendt som Oscar-statuetten. Lavet af guldbelagt britannium på en sort metalbund, er figren 34 cm. høj og vejer 3,85 kg og forestiller en ridder gengivet i Art deco-stil med en korstogts sværd stående på en filmspole med 5 eger. Disse fem eger repræsenterer de oprindelige grene af Akademiet: skuespillere, forfattere, instruktører, producerer og teknikkere.[5]
MGMs designinstruktør Cedric Gibbons, en af de oprindelige Academy-medlemmer, førte opsyn med designet af pristrofæet ved at kopiere designet ned på en skriftrulle.[6] Da han havde brug for en model til statuetten introducerede Gibbons daværende kone, Dolores del Río, ham til den mexikanske filminstruktør og skuespiller Emilio "El Indio" Fernández. Fernández var til at starte med lidt modvillig, men gik til sidst med at posere nøgen for at lave, hvad der er i dag er kendt som "Oscaren". Herefter lavede skulptør George Stanley (som også lavede Muse Fountain[7] ved Hollywood Bowl) en statuette af Gibbons' design i ler og lavede en afstøbning af statuetten i 92.5 procent tin og 7.5 procent kobber, for til sidst at belægge den med guld. Den eneste tilføjelse til Oscaren siden den blev lavet er at der er blevet en mindre strømligning i foden af statuetten. Den originale Oscar-form blev støbt i 1928 på C.W. Shumway & Sons Foundry i Batavia, Illinois, som også bidrog til støbningen af forme til Vince Lombardi Trophy og Emmy Awards statuetter. Siden 1983,[8] er omkring 50 Oscars-statuetter blevet lavet hvert år i Chicago af en fabrikanten R.S. Owens & Company i Illinois.[9]
For at støtte den amerikanske indsats i 2. Verdenskrig blev statuetterne i denne periode lavet i gips og byttet til guldbelagte efter krigen var slut.[10]
[redigér]
Der er en smule uenighed om, hvorfra Oscar-navnet stammer. En biografi af Bette Davis hævder at hun opkaldte Oscaren efter sin første mand, bandleder Harmon Oscar Nelson;[11] og første gang navnet skulle være blevet nævnt, var i magasinet Time Magazines artikel om den 6. Oscaruddelingen fra 1934[12] og Bette Davis' modtagelse af prisen i 1936.[13] Walt Disney skulle angiveligt også have udtalt at takke Akademiet for hans Oscar i 1932. En anden mulig oprindelse kommer fra oversekretær, Margaret Herrick, der da hun så statuetten i 1931 sagde at den mindede hende om hendes "Onkel Oscar" (et kælenavn, som blev brugt til hendes fætter Oscar Pierce).[14] Klummeskriveren Sidney Skolsky var til stede, da Herrick kaldte statuetten Oscar og indfangede navnet i hans byline: "Ansatte har hengivent navngivet deres berømte statuette 'Oscar'".[15] Statuetten fik officielt tildelt kælenavnet "Oscar" i 1939 af Academy of Motion Pictures Arts and Sciences.[16] Andre steder skrives det også at den norsk-amerikanske Eleanor Lilleberg, Louis B. Mayers oversekretær, da hun så statuetten for første gang, udbrød: "Den ligner Kong Oscar II!".[17] Til sidst på dagen, skulle hun angiveligt have spurgt: "Hvad skal vi gøre med Oscar, putte ham i graven?" og navnet hang ved.
Ejerskabet af Oscar-statuetterne[redigér]
Siden 1950 er statuetterne blevet lovligt underlagt en lov om at hverken vinderne eller deres arvtagere må forsøge at sælge deres statuetter til nogen uden først at tilbyde at sælge statuetten tilbage til Akademiet for en 1 US-dollar. Hvis vinderen ikke går med på denne betingelse, vil Akademiet beholde statuetten. Oscar-statuetter, som ikke har været underlagt denne lov har været solgt ved offentlige auktioner og private forhandlinger for sekscifferede beløb.[18]
Mens Oscaren er under ejerskabet under den oprindelige modtager, er statuetten i bund og grund ikke på det åbne marked.[19] Som det var med tilfældet med Michael Todds barnebarn, der forsøgte at sælge Todds Oscar-statuette, så er der nogle der ikke bryder sig om denne idé. Da Todds barnebarn forsøgte at sælge Todds Oscar-statuette til en filmerchandisesamler, lykkedes det Akadedemiet at vinde den juridiske kamp ved at få det permanente ejerskab over den. Selvom salg og handel af Oscar-statuetter har været succesfulde, så er der nogle sælgere, der efterfølgende har returneret statuetterne til Akademiet, der har dem i sikker varetægt.[20]
Nominering[redigér]
Siden 2004 er de nominerede til Academy Award blevet offentliggjort i slutningen af januar, hvor man før 2004 offentliggjorde de nominerede i starten af februar.
Vælgere[redigér]
Academy of Motion Picture Arts and Sciences (AMPAS), har i 2007 et medlemstal på 5.835.[21]
Et Academy-medlemskab er inddelt i forskellige grene, der hver repræsenterer en disciplin i indenfor filmproduktion. Skuespillere udgør den største stemmeandel med 1.311 medlemmer (eller 22 %) af Akademiets sammensætning. Stemmerne er blevet varetaget af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (og dets underafdeling Price Waterhouse) igennem de sidste 74 årlige uddelinger.[22]
Academy Award of Merit[redigér]
Priser[redigér]
De nedenstående priser er dem, der i øjeblikket uddeles.
|
|
I de første år af uddelingerne var "Bedste instruktør"-kategorien delt ind i to separate kategorier (drama og komedie). Til tider har "Bedste underlægsningsmusik" også delt ind i to separate kategorier (drama og komedie/musical). Fra 1930'erne til 1960'erne var "Bedste scenografi", "Bedste fotografering" og "Bedste kostumer" ligeledes også delt op i to separate kategorier (sort-hvid og farvefilm)
Tidligere priser[redigér]
|
|
Danske Oscarvindere[redigér]
| Dette afsnits neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
Syv gange har en dansk film været nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film. Danske film har desuden været nomineret for bedste kortfilm (i 1996, 1997, 1998, 1999, 2002, 2006, 2007), bedste dokumentar (i 1956), bedste korte dokumentar (i 1960) og bedste korte animationsfilm (i 1998).
- Seks danske film har vundet en Oscar:
- 1986 – Bedste korte animationsfilm: Anna & Bella skabt af Børge Ring.
- 1987 – Bedste udenlandske film: Babettes gæstebud instrueret af Gabriel Axel.
- 1988 – Bedste udenlandske film: Pelle erobreren instrueret af Bille August.
- 1998 – Bedste kortfilm: Valgaften instrueret af Anders Thomas Jensen og produceret af Kim Magnusson og Tivi Magnusson.
- 2002 – Bedste kortfilm: Der er en yndig mand instrueret af Martin Strange-Hansen og produceret af Mie Andreasen
- 2009 – Bedste kortfilm: De nye lejere instrueret af Joachim Back
- 2010 – Bedste udenlandske film: Hævnen instrueret af Susanne Bier.
- Dansk Oscar-vinder for udenlandsk film:
- 1975 - Ulla-Britt Söderlund for kostumerne til Stanley Kubricks "Barry Lyndon".
- Dansk-amerikanere, der har vundet en Oscar:
- 1931 – Bedste scenografi: Max Rée for scenografien til filmen Cimarron
- 1936 – Bedste kvindelige birolle: Gale Sondergaard for rollen som Faith Paleologue i Anthony Adverse
- 1940 – Honorary Award: Jean Hersholt
- 1950 – Honorary Award: Jean Hersholt
- 1965 – Bedste Art direction: Tambi Larsen for art direction i The Spy Who Came In From The Cold
Film der har vundet flest Oscars[redigér]
- Titanic (1997) – 11 Oscars (ud af 14 nomineringer)
- Ben-Hur (1959) – 11 Oscars (ud af 12 nomineringer)
- Ringenes Herre: Kongen vender tilbage (2003) – 11 Oscars (ud af 11 nomineringer)
- West Side Story (1961) – 10 Oscars (ud af 11 nomineringer)
- Den engelske patient (1996) – 9 Oscars (ud af 12 nomineringer)
- Gigi (1958) – 9 Oscars (ud af 9 nomineringer)
- Den sidste kejser (1987) – 9 Oscars (ud af 9 nomineringer)
- Borte med blæsten (1939) – 8 Oscars (ud af 13 nomineringer)
- Herfra til evigheden (1953) – 8 Oscars (ud af 13 nomineringer)
- I storbyens havn (1954) – 8 Oscars (ud af 12 nomineringer)
- My Fair Lady (1964) – 8 Oscars (ud af 12 nomineringer)
- Gandhi (1982) – 8 Oscars (ud af 11 nomineringer)
- Amadeus (1984) – 8 Oscars (ud af 11 nomineringer)
- Cabaret (1972) – 8 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- Slumdog Millionaire (2008) – 8 Oscars (ud af 10 nomeneringer)
- Shakespeare in Love (1998) – 7 Oscars (ud af 13 nomineringer)
- Danser med ulve (1990) – 7 Oscars (ud af 12 nomineringer)
- Schindlers liste (1993) – 7 Oscars (ud af 12 nomineringer)
- Mit Afrika (1985) – 7 Oscars (ud af 11 nomineringer)
- Går du min vej? (1944) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- Lawrence af Arabien (1962) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- Patton (1970) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- Sidste stik (1973) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- De Bedste år (1946) – 7 Oscars (ud af 8 nomineringer)
- Broen over floden Kwai (1957) – 7 Oscars (ud af 8 nomineringer)
- Alt om Eva (1950) – 6 Oscars (ud af 14 nomineringer)
- Forrest Gump (1994) – 6 Oscars (ud af 13 nomineringer)
- Chicago (2002) – 6 Oscars (ud af 13 nomineringer)
- Mrs. Miniver (1942) – 6 Oscars (ud af 12 nomineringer)
- Godfather II (1974) – 6 Oscars (ud af 11 nomineringer)
- Stjernekrigen (1977) – 6 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- En Plads i solen (1951) – 6 Oscars (ud af 9 nomineringer)
- The Hurt Locker (2009) – 6 Oscars (ud af 9 nomineringer)
- En Amerikaner i Paris (1951) – 6 Oscars (ud af 8 nomineringer)
- Mand til alle tider (1966) – 6 Oscars (ud af 8 nomineringer)
- Mary Poppins (1964) – 5 Oscars (ud af 13 nomineringer)
- Hvem er bange for Virginia Woolf? (1966) – 5 Oscars (ud af 13 nomineringer)
- Gladiator (2000) – 5 Oscars (ud af 12 nomineringer)
- Oliver! (1968) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
- Tid til kærtegn (1983) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
- Saving Private Ryan (1998) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
- The Aviator (2004) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
- Grøn var min barndoms dal (1941) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- Wilson (1944) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- Nøglen under måtten (1960) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- The Sound of Music (1965) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- Doktor Zivago (1965) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- Braveheart (1995) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
- Kongen og jeg (1956) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
- Gøgereden (1975) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
- Deer Hunter (1978) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
- Kramer mod Kramer (1979) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
- Jorden rundt i 80 dage (1956) – 5 Oscars (ud af 8 nomineringer)
- The French Connection (1971) – 5 Oscars (ud af 8 nomineringer)
- American Beauty (1999) – 5 Oscars (ud af 8 nomineringer)
- I nattens hede (1967) – 5 Oscars (ud af 7 nomineringer)
- Ondskabens øjne (1991) – 5 Oscars (ud af 7 nomineringer)
- Illusionernes by (1952) – 5 Oscars (ud af 6 nomineringer)
- Det hændte en nat (1934) – 5 Oscars (ud af 5 nomineringer)
- Ringenes Herre: Eventyret om Ringen (2001) – 4 Oscars (ud af 13 nomineringer)
- Sangen om Bernadette (1943) – 4 Oscars (ud af 12 nomineringer)
- Omstigning til Paradis (1951) – 4 Oscars (ud af 12 nomineringer)
Oscar-uddelinger år for år[redigér]
Se også[redigér]
Referencer[redigér]
- ↑ "About the Academy Awards". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. http://web.archive.org/web/20070407234926/http://www.oscars.org/aboutacademyawards/index.html. Hentet April 13, 2007. Arkiveret April 7, 2007.
- ↑ Essex, Andrew (May 14, 1999). "The Birth of Oscar". Entertainment Weekly. http://www.ew.com/ew/article/0,,273341,00.html. Hentet March 2, 2011.
- ↑ 3,0 3,1 3,2 "History of the Academy Awards". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. http://www.oscars.org/awards/academyawards/about/history.html.
- ↑ "A Brief History of the Oscar". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. http://web.archive.org/web/20080730022318/http://www.oscars.org/aboutacademyawards/awards/index.html. Hentet August 4, 2008. Arkiveret July 30, 2008.
- ↑ "Oscar Statuette: Legacy". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. http://www.oscars.org/awards/academyawards/about/awards/oscar.html/?pn=statuette. Hentet April 13, 2007.
- ↑ Academy of Motion Picture Arts and Sciences (May 3, 2007). "Academy to Commemorate Oscar Designer Cedric Gibbons". Pressemeddelelse. Hentet April 13, 2007.
- ↑ "Muse Fountain". http://www.hollywoodbowl.com/about/history.cfm.
- ↑ "Eladio Gonzalez sands and buffs Oscar #3453", The Boston Globe, February 20, 2009. Hentet February 21, 2009.
- ↑ Babwin, Don, "Oscar 3453 is 'born' in Chicago factory", January 27, 2009.
- ↑ "Oscar Statuette: Manufacturing, Shipping and Repairs". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. http://web.archive.org/web/20070927134712/http://www.oscars.com/legacy/?pn=statuette&page=2. Hentet April 13, 2007. Arkiveret September 27, 2007.
- ↑ "Bette Davis biography". The Internet Movie Database. http://www.imdb.com/name/nm0000012/bio. Hentet April 13, 2007.
- ↑ "Cinema: Oscars", Time, March 26, 1934.
- ↑ "The Oscars, 1936". http://firstmention.com/oscars.aspx. Hentet February 17, 2008.
- ↑ "Oscar" in The Oxford English Dictionary, June 2008 Draft Revision.
- ↑ Levy, Emanuel (2003) All About Oscar: The History and Politics of the Academy Awards Continuum, New York. ISBN 0-8264-1452-4
- ↑ "OSCAR.com – 80th Annual Academy Awards – Oscar Statuette". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. http://www.oscar.com/oscarhistory/?pn=statuette.
- ↑ In Honor of King Oscar II of Norway by Jørn K. Baltzersen, LewRockwell.com
- ↑ (Levy 2003, pg 28)
- ↑ Lacey Rose (February 28, 2005). "Psst! Wanna Buy An Oscar?". Forbes. http://www.forbes.com/2005/02/28/cx_lr_0228oscarsales.html. Hentet April 13, 2007.
- ↑ (Levy 2003, pg 29)
- ↑ Sandy Cohen. "Academy Sets Oscars Contingency Plan", AOL News, January 30, 2008. Hentet March 19, 2008.
- ↑ Jackie Finlay. "The men who are counting on Oscar", BBC News, March 3, 2006. Hentet April 13, 2007.
- ↑ 'Argo' vandt den store pris i Hollywood | Politiken.dk Hentet den 25. februar 2013
Eksterne henvisninger/kilder[redigér]
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- oscars.org – officielt website
- oscar.com – ABCs officielle oscar-website