Actinium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egenskaber
Generelt
Navn(e): Actinium
Kemisk symbol: Ac
Atomnummer: 89
Atommasse: (227) g/mol
Grundstofserie: Actinid
Gruppe: 3
Periode: 7
Blok: f
Elektronkonfiguration: [Rn] 6d1 7s²
Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 18, 9, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 3 (neutralt oxid)
Elektronegativitet: 1,1 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: Fast
Krystalstruktur: Kubisk fladecentreret
Massefylde (fast stof): 10,07 g/cm3
Smeltepunkt: 1050 °C
Kogepunkt: 3198 °C
Smeltevarme: 14,2 kJ/mol
Fordampningsvarme: 293 kJ/mol
Varmeledningsevne: (300 K) 12 W/m·K W·m–1K–1
Magnetiske egenskaber: Ikke oplyst

Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ac: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette actinid som et stærkt radioaktivt sølvhvidt metal.

Egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Actinium er omkring 150 gange så radioaktivt som radium; mere aktivt end plutonium. På grund af den intense stråling "gløder" dette relativt bløde metal med et svagt, blåligt lys, som kan ses i "mørkelagte" omgivelser. I kemisk henseende har actinium egenskaber der ligner lanthan.

Tekniske anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Actiniums stærke radioaktivitet udnyttes i neutron-kilder. Isotopen 225Ac bruges til fremstilling af 213Bi, som indgår i radiologisk behandling af immunforsvaret. 227Ac henfalder for det meste med en betapartikel og bliver til 227Th, men ca. 1% af henfaldene er alfapartikler, og efterlader en 223Fr: En opløsning der indeholder 227Ac er derfor en kilde til francium; et grundstof der selv henfalder meget hurtigt, og derfor skal "fremstilles til lejligheden" når der er brug for det til et eksperiment.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Actinium blev opdaget i 1899 af den franske kemiker André-Louis Debierne, som isolerede stoffet fra begblende. I 1902 opdagede Friedrich Otto Giesel opdagede også actinium, uafhægigt af Debierne.

Forekomst og udvinding[redigér | redigér wikikode]

Actinium er et henfaldsprodukt af uran, og findes derfor i uranholdige mineraler, primært begblende, men oftere fremstilles stoffet ved at bombardere 226Ra med neutroner i en atomreaktor. Det rene metal udvindes ved at reducere actiniumfluorid med dampe af lithium ved 1100–1300 °C.

Isotoper af actinium[redigér | redigér wikikode]

Man kender 36 isotoper af actinium, men naturligt forekommende actinium består af én isotop; 227Ac — den mest "sejlivede" af actiniumisotoperne med en halveringstid på 21,772 år. De øvrige isotoper har halveringstider fra 10 dage og ned til 69 nanosekunder.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: