Adfærdsterapi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Adfærdsterapi er en form for psykoterapi som bruges til at behandle depression, nervøsitetsforstyrrelser, fobier og andre former for psykopatologi. Dens filosofiske rødder kan findes i behaviorismen, som siger at psykologiske tilfælde kan studeres videnskabeligt ved at observere åbenlys adfærd, uden at diskutere interne mentale tilstande.

Egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Af natur er adfærdsterapier empiriske (datadrevne), kontekstuelle (fokuserede på miljøet og kontekst), funktionelle (interesseret i den effekt eller konsekvens som en adfærd i sidste ende har), monistiske (afviser sind-krop-dualisme og behandler personen som en enhed) og relationelle (analyserer birettede interaktioner).[1]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Sundberg, Norman (2001). Clinical Psychology: Evolving Theory, Practice, and Research. Englewood Cliffs: Prentice Hall. ISBN 0130871192.