Adolf 4. af Holsten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Adolf 4. af Holsten

Adolf 4. af Holsten, søn af Adolf 3. af Holsten, havde længe kun ringe udsigt til at generhverve sin faders besiddelser, som Valdemar Sejr havde vundet og fået kejser Frederik 2.s brev på, men kong Valdemars tilfangetagelse på Lyø forandrede alle forhold, og Adolf vendte tilbage til det fædrene grevskab. Kong Valdemars nederlag ved Bornhøved sikrede ham besiddelsen af det. I 1229 sluttede han endog et venskabsforbund med den danske konge, og 1234 gjorde begge i forening et tog mod Lübeck. I 1237 giftede han sin datter med Valdemars søn Abel.

I 1238 efter gjorde Adolf et korstog til Livland, og dette blev indledningen til, at han helt helligede sig religionen. Han overgav formynderskabet over sine sønner til Abel og indtrådte 1239 selv i Maria Magdalene-klosteret i Hamborg, som han havde stiftet til minde om Bornhøvedsejren. Senere drog han som pilgrim til Rom og blev til sidst endog præsteviet.

Højagtet af alle tilbragte han sine sidste leveår i Marieklosteret i Kiel, hvor han døde 1261.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]