Adolf Fick

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Adolf Fick

Personlig information
Født 3. september 1829 Rediger på Wikidata
Kassel, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 21. august 1901 (71 år) Rediger på Wikidata
Blankenberge, Belgien Rediger på Wikidata
Nationalitet Tyske Kejserrige Tysk
Søskende Franz Ludwig Fick Rediger på Wikidata
Barn Rudolf Fick Rediger på Wikidata
Familie Adolf Gaston Eugen Fick (nevø) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Philipps-Universität Marburg Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Bayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Biofysiker, universitetsunderviser, fysiolog, læge Rediger på Wikidata
Fagområde Fysik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Julius Maximilians Universitet Würzburg, Universität Zürich Rediger på Wikidata
Kendte værker Ficks princip, Ficks love Rediger på Wikidata
Påvirket af Carl Ludwig Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Cothenius-medalje (1893) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Adolf Eugen Fick (født 3. september 1829 i Cassel, død 21. august 1901 i Würzburg) var en tysk fysiolog. Han var far til Rudolf Fick.

Fick, der var elev af Ludwig, var 1856-67 professor i fysiologi i Zürich og i Würzburg 1868-99. Han interesserede sig særligt for de eksakte videnskabers anvendelse på de fysiologiske fænomener. Dette kom særligt frem i hans undersøgelser over musklernes mekaniske arbejde og varmedannelsen i dem under arbejdet, men han arbejdede tillige med blodomløbets og sanseorganernes fysiologi og beskæftigede sig også med filosofiske spørgsmål. Han udgav en mængde mindre afhandlinger, der delvis er samlede i Arbeiten aus dem physiologischen Laboratorium der Würzburger Hochschule (1872-78). Desuden Die medizinische Physik (1857), Physiologie des Menschen (1860), Lehrbuch der Anatomie und Physiolofie der Sinnesorgane (1864), Die Naturkräfte in ihrer Wechselbeziehung (1869), Mechanische Arbeit und Wärmeentwickelung bei der Muskelthätigkeit (1882), Myothermische Fragen und Versuche (1885). Posthumt udgavs Gesammelte Schriften (4 bind, 1903-05).

Kilder[redigér | rediger kildetekst]