Adolf Frederik af Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Adolf Frederik
Valgsprog:
SALUS PUBLICA SALUS MEA
(Statens velfærd er min velfærd)
Portræt udført af Gustaf Lundberg.
Konge af Sverige
Kroning 26. november 1751
Regerede 25. marts 1751 – 12. februar 1771
Forgænger Frederik 1.
Efterfølger Gustav 3.
Ægtefælle Louise Ulrike af Preussen
Børn Gustav 3., Konge af Sverige
Karl 13., Konge af Sverige og Norge
Prins Frederik Adolf
Sophia Albertina, Abbedisse af Quedlinburg
Hus Huset Oldenburg
Far Christian August af Slesvig-Holsten-Gottorp
Mor Albertine Frederikke af Baden-Durlach
Født 14. maj 1710
Gottorp Slot, Hertugdømmet Slesvig
Død 12. februar 1771 (60 år)
Stockholms Slot, Sverige
Hvilested 26. februar 1771
Riddarholmskirken, Stockholm
Religion Lutheransk
Ridder af Elefantordenen

1752

Adolf Frederik (svensk: Adolf Fredrik; tysk: Adolf Friedrich) (14. maj 171012. februar 1771) var fyrstbiskop i Lübeck fra 1727 og konge af Sverige fra 1751.

Han var søn af fyrstbiskoppen af Lübeck, Christian August af Slesvig-Holsten-Gottorp og Albertina Frederika af Baden-Durlach, og morbror til Katharina 2. af Rusland. Han arvede titlen som fyrstbiskop af Lübeck fra sin far i 1727. I 1743 blev han ved russisk indflydelse gjort til konge af Sverige. Han giftede sig året efter med Louise Ulrike af Preussen, der var søster til Frederik den Store. Han havde som konge kun begrænset personlig magt, selv om personer i hans omgivelser forsøgte at øge hans indflydelse.

Med Adolf Frederik vendte fyrstehuset Oldenburg tilbage på den svenske trone for første gang siden 1523. Han grundlagde den svenske linje af Huset Holsten-Gottorp, der regerede Sverige frem til 1818.

Fødsel og familiebaggrund

Adolf Frederik blev født den 14. maj 1710Gottorp Slot i Hertugdømmet Slesvig som den anden søn af Christian August af Slesvig-Holsten-Gottorp i hans ægteskab med Albertina Frederika af Baden-Durlach. Hans far, der var en yngre søn af hertug Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp, var fyrstbiskop af Lübeck og fungerede under Store Nordiske Krig tillige som regent for sin mindreårige nevø, hertug Carl Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp. Blandt hans søskende var prinsesse Johanna Elisabeth af Slesvig-Holsten-Gottorp, der siden skulle blive mor til Katharina den Store af Rusland.

Han var forbundet med det svenske kongehus gennem sin farbror, hertug Frederik 4. af Slesvig-Holsten-Gottorp, der var svoger til den svenske konge, Karl 12., men først og fremmest gennem sin mor, der nedstammede fra Karl 9. af Sverige. Ved hans dåb sendte kong Karl 12. af Sverige ham en fuldmagt på en plads som officer i den svenske hær.

Fyrstbiskop af Lübeck

I 1727 døde hans storebror Carl August, der året forinden havde efterfulgt deres far som biskop af Lübeck som bare 20-årig. Det lykkedes hans mor at få den blot 17-årige Adolf Frederik udpeget som hans efterfølger, og den 16. september 1727 blev han valgt af Lübecks domkapitel som fyrstbiskop af Lübeck.

På trods af at hans fætter, hertug Carl Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp, havde modsat sig det, blev han alligevel ved Carl Frederiks død i 1739 udpeget til formynder for dennes mindreårige søn, hertug Karl Peter Ulrik (den senere kejser Peter 3. af Rusland) og han fungerede i nogle år som regent i de gottorpske lande.

Konge af Sverige

Adolf Frederik som konge af Sverige.

I 1743 blev Adolf Frederik efter Ruslands sejr i Den russisk-svenske krig udset til svensk kronprins under påvirkning fra kejserinde Elisabeth af Rusland. Hans valg skete på bekostning af Kronprins Frederik af Danmark, hvad der var tæt på at føre til krig mellem Sverige og Danmark-Norge. Adolf Frederik giftede sig året efter med prinsesse Louise Ulrike af Preussen, der var søster til Frederik den Store.

Hans regeringstid fra 1751 blev præget af stridigheder med stænderne i Frihedstidens Sverige. Han havde som konge kun begrænset personlig magt, og et mislykket statskup i 1756 fratog ham yderligere indflydelse. Fra 1756 fik Rigsrådet fik endda ret til at benytte et navnestempel til de beslutninger, Adolf Frederik ikke selv ville underskrive.

Kong Adolf Frederik døde den 12. februar 1771Stockholms Slot. Han blev efterfulgt som konge af sin ældste søn Gustav, der besteg tronen som Gustav 3.

Se også

Eksterne links

Adolf Frederik
Sidelinje af Huset Oldenborg
Født: 14. maj 1710 Død: 12. februar 1771
Titler som regent
Foregående:
Frederik 1.
Konge af Sverige
1751 – 1771
Efterfølgende:
Gustav 3.
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi