Adolf Frey

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Adolf Frey (18. februar 1855 i Aarau12. februar 1920 i Zürich) var en schweizisk forfatter og litteraturhistoriker, søn af Jakob Frey, kendt som novellist.

Frey var først lærer i sin fødeby og blev 1898 professor i tysk litteratur i Zürich. Han har — foruden en bog om sin fader — skrevet de fængslende erindringer om Gottfried Keller (Leipzig 1892), fremdeles Conrad Ferdinand Meyer, Leben und Werke (Stuttgart 1900), nogle digtsamlinger, det historiske sørgespil Erni Winkelried (Frauenfeld 1893) og Briefe I. V. v. Scheffels an Schweizer Freunde (Zürich 1898).

Han har bidraget til Kürschners Deutsche Nationallitteratur med udgaver af specielle klassiske Schweiz-digtere. Blandt hans senere bøger kan mærkes Neue Gedichte (1913), de historiske romaner Die Jungfer von Wattenwil (1912) og Bernhard Hirzel (1918). Et udvalg af hans lyrik udkom 1922.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.