Adolf Heusinger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Adolf Heusinger i 1950

Adolf Heusinger (4. august 1897 i Holzminden i hertugdømmet Braunschweig30. november 1982 i Köln) var en tysk officer. Han var general under 2. verdenskrig og blev senere den første generalinspektør i Bundeswehr i Forbundsrepublikken Tyskland efter krigen. Han tjenestegjorde som den første tysker som medlem af Nato's militærkomite fra 1961, og senere fra 1963, hvor han var formand for komitéen. Han gik af på pension i 1964.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Heusinger var søn af en gymnasielærer, Ludwig Heusinger og moren Charlotte, som stammede fra en gammel adelslægt, Alten. Hans bror blev senere præsident for Bundesgerichtshof. Under første verdenskrig tjenestegjorde han på tysk side. Han valgte at stille sine studier i bero for at indgå i krigen i 1915, først som tropechef, senere som kompagnichef, og derefter som ordenskommandant på Vestfronten. I 1917 blev han udnævnt til Løjtnant.

Han blev under første verdenskrig såret og taget til fange og sendt i engelsk fangeskab. Efter krigen blev han løsladt og fortsatte derefter sin militære karriere i Tyskland.

Anden Verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Heusinger var fungerende generalstabschef for OKH efter at Kurt Zeitzler var afskedet. Han befandt sig ved siden af Adolf Hitler da attentatbomben detonerede ved 20. juli-attentatet i 1944. Han blev letter sårede i hovedet, på arme og ben. Samme år, blot tre dage senere den 23. juli, blev han arresteret på sygehuset af Gestapo, fordi det var kendt at han havde haft kontakter med flere konspiratørere imod det tredje rige. Han blev imidlertid løsladt, da man ikke havde afgørende beviser imod ham.

Efter krigen[redigér | redigér wikikode]

Heusinger blev raskmeldt i oktober og blev overført til reservestyrkerne, men ikke sat til krigstjeneste. Den 25. marts 1945 blev han chef for Wehrmachts korttjeneste inden han ved krigens afslutning blev sendt i amerikansk krigsfangeskab.

I 1947 blev Hausinger sat fri fod. Han var under Nürenbergprocessen indstævnet som vidne. Han blev løsladt og begyndte at samarbejde med Reinhard Gehlen efterretningsvirksomhed med det uofficele navn Organisation Gehlen (OG) som samarbejdede med amerikanerne. Han var her chef for analysearbejdet og havde dæknavnet Horn. Han arbejdede her indtil 1950, hvorefter han blev militærrådgiver for den vesttyske forbundskansler Konrad Adenauer.

I 1961 blev Hausinger udnævnt til medlem af Nato's øverste militær kordineringsorgan, den såkaldte militærkomité med base i Washington DC. Her blev han indtil han gik på pension i 1964. Det sidste år var han formand for militærkomitéen. Han var den første tysker på denne post.