Adolph von Vangerow
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Adolph von Vangerow | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Karl Philipp Adolph von Vangerow  5. juni 1808 Schiffelbach, Hessen, Tyskland |
| Død |
11. oktober 1870 (62 år) Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Gravsted |
Bergfriedhof |
| Nationalitet |
 Tysk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Philipps-Universität Marburg |
| Medlem af |
Ungarsk Videnskabsakademi |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, jurist, retshistoriker |
| Fagområde |
Jura |
| Arbejdsgiver |
Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Philipps-Universität Marburg |
| Arbejdssted |
Heidelberg, Marburg |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Karl Philipp Adolph von Vangerow (5. juni 1808 i Schiffelbach – 11. oktober 1870 i Heidelberg) var en tysk retslærd.
von Vangerow blev privatdocent 1830, ekstraordinær professor 1833, ordentlig professor 1837 i Marburg, 1840 i Heidelberg som Thibauts efterfølger. Foruden nogle mindre, retshistoriske arbejder, Über die Latini Juniani (1833), Über die lex Voconia (1863), tidsskriftafhandlinger med mere skrev von Vangerow Leitfaden für Pandekten-Vorlesungen, I—III (1839—47, senere oplag under titlen Lehrbuch der Pandekten, nyt optryk af 7. oplag 1875) et, trods systematiske mangler, ejendommeligt og fremragende værk. Som docent stod von Vangerow i første linje. Han regnes ubestridt som Tysklands største juridiske lærerbegavelse i 19. århundrede.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Vangerow, Karl Adolph von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)