Adrastea (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Adrastea
0px
Adrastea, fotograferet af rumsonden Galileo
Opdaget
8. juli 1979, af David C. Jewit
og G. Edward Danielson
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter
(massecenter)
Min. 128 458 km
Max. 128 922 km
Halve storakse 128 690 km
Halve lilleakse 128 690 km
Excentricitet 0,0018
Siderisk omløbstid 7t 9m 29,66s
Synodisk periode
Omløbshastighed Gnsn. 112 961 km/t
Min. 112 759 km/t
Max. 113 166 km/t
Banehældning 2,22° i fh. t. ekliptika
0,00° i fh. t. Jupiters ækv.
Periapsisargument; ω — °
Opstigende knudes
længde
; Ω
— °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 16,0 – 26,0 km
Fladtrykthed
Omkreds {{{omkreds}}} km
Overfladeareal 5,3·103 km²
Rumfang 4,4·103 km³
Masse 7,500·1015 kg
Massefylde 3000 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 0,006 6 m/s²
Undvigelseshast. v. ækv. 40 km/t
Rotationstid 7t 9m 29,66s
Aksehældning
Nordpolens
rektascension
Nordpolens deklination — °
Magnetfelt
Albedo 10 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -150 °C
Min. — °C
Max. — °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 0 hPa
Atmosfærens
sammensætning

Adrastea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. juli 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 2, og kendes også under betegnelsen Jupiter XV. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/1979 J 1, men i 1983 vedtog den Internationale Astronomiske Union at opkalde den efter nymfen Adrastea fra den græske mytologi.

Adrastea er det mindste medlem af den såkaldte Amalthea-gruppe, som omfatter de fire Jupiter-måner der er tættest på Jupiter. Gruppen har navn efter sit største medlem; månen Amalthea. Adrastea bevæger sig rundt indenfor Jupiters utydelige planetring, og det er tænkeligt at den leverer støv og/eller andet materiale til ringene.

Den lille omløbsbane tæt på Jupiter giver Adrastea såkaldt bunden rotation, dvs. månen vender altid den samme side mod Jupiter. Månen bevæger sig så hurtigt, at den fuldfører et helt kredsløb hurtigere end Jupiter når at dreje 1 gang om sig selv. På grund af tidevandskræfterne "tappes" Adrastea for energi, så dens i forvejen lille omløbsbane bliver ganske langsomt mindre og mindre. Tidevandskræfterne trækker allerede så meget i Adrastea, at hvis den havde været en flydende væske, var den allerede blevet delt i mindre stykker, men den er indtil videre "solid" nok til at forblive i ét stykke.


Jupiters måner
Amalthea-gruppen: Metis | Adrastea | Amalthea | ThebeDe galileiske måner: Io | Europa | Ganymedes | CallistoHimalia-gruppen: Leda | Himalia | Lysithea | Elara | S/2000 J 11Ananke-gruppen: Euporie | S/2003 J 3 | S/2003 J 18 | Orthosie | Euanthe | Ananke | Harpalyke | Praxidike | S/2003 J 16 | Iokaste | Mneme | Hermippe | Thelxinoe | Helike | Thyone | S/2003 J 15Carme-gruppen: Arche | S/2003 J 17 | Pasithee | S/2003 J 10 | Chaldene | Isonoe | Erinome | Kale | S/2003 J 9 | S/2003 J 5 | S/2003 J 19 | Kalyke | Eukelade | Carme | Taygete | Kallichore | AitnePasiphae-gruppen: | Eurydome | Sponde | Megaclite | S/2003 J 23 | S/2003 J 4 | Hegemone | Cyllene | Aoede | S/2003 J 14 | Autonoe | Pasiphae | Callirrhoe | SinopeUden for grupper: Themisto | Carpo | S/2003 J 12 | S/2003 J 2