Adrenalin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Adrenalins Struktur

Adrenalin (af latin ad + renes = "til nyrerne")er et hormon i det sympatiske nervesystem og er prototypen på et (sympatomimetikum). Dets kemiske sammensætning er C9H13NO3.

Adrenalin kaldes populært for kamphormonet. Stoffets virkninger blev første gang demonstreret i 1895. Adrenalin virker principielt (1) på glat muskulatur i blodkar i muskler og hud, luftveje og tarmen. (2) På hjertets frekvens og sammentrækning. (3) På stofskiftet med frigørelse af glukose fra glykogen og fedtsyrer fra fedtvæv. (4) På andre hormoner som insulin og renin og på hypofysen. (5) På centralnervesystemet med stimulation af åndedrættet og årvågenhed samt nedsættelse af appetitten. (6) Modulerende på neurotransmittere.

Adrenalin produceres i binyremarven og virker via aktivering af G-protein-koblede receptorer.

Virkninger[redigér | redigér wikikode]

Principielle virkninger

Metaboliske virkninger

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Anvendelse som lægemiddel (inotropi, chronotropi)

Symptomer ved indgift

    • Øget puls og blodtryk
    • Øget blodsukker
    • Øget vejrtrækning
    • Sved
    • Gåsehud
    • Udvidelse af pupillerne
    • Afslapning af blære og tarm

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Læs mere om Adrenalin på medicin.dk

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: