Affondatore (1865)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Flag of Italy (1861-1946) crowned.svg Affondatore
Affondatore efter slaget ved Lissa i 1866

Affondatore efter slaget ved Lissa i 1866

Klasse
Type Panserskib
Historie
Bestilt 11. oktober 1862 
Værft Millwall, London
Påbegyndt 11. april 1863
Søsat 3. november 1865
Taget i brug 6. juni 1866
Udgået 1907
Skæbne Ophugget
Tekniske data
Deplacement 4.376 t.
Længde 89,6 m
Bredde 12,2 m
Dybgang 5,5 m
Fremdrift Maskineri: 2.717 HK.
Sejl: to-mastet skonnert.
Fart Maskine: 12,0 knob
Rækkevidde 1.647 sømil ved 10 knob
Panser 127 mm støbejern 
Besætning 309, senere 356 
Artilleri 2 styk 22,8 cm riflede forladere
1873:
2 styk 25,4 cm riflede forladere
1885:
plus 6 styk 12 cm riflede bagladere
1889:
plus 1 styk 75 mm hurtigtskyden
8 styk 57 mm hurtigtskydende
4 styk 37 mm revolverkanoner 
Torpedoer To torpedoapparater fra 1891 

Affondatore var et italiensk panserskib, og det blev bestilt til den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev forenet i 1861.

Værftskapaciteten i Italien var begrænset, hvorfor marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter.

Skibet blev bygget i Storbritannien, og det var et af de tidligste eksempler på et stort krigsskib udrustet med drejelige kanontårne.

Affondatore havde i tilgift både jernskrog og en kraftig vædderstævn. Navnet betyder sænkeren eller den, der sender til bunds, hvilket illustrerede de store forventninger, der var til skibets evner.

Tjeneste[redigér | redigér wikikode]

Affondatore havde en omfattende pansring, vist med mørkegråt.

Bygningen af skibet blev noget forsinket, fordi det første værft, der blev tegnet kontrakt med, Mare i Millwall, gik fallit, hvorefter kontrakten blev overført til naboværftet Harrison.[1]

Harrison-værftet havde problemer med at overholde den fastsatte leveringsdato. Da krigen mellem Italien og Østrig brød ud i juni 1866, skyndte den italienske marine sig at overtage skibet, baseret på en formodning om, at den britiske regering ellers ville konfiskere det.

Affondatore forlod London den 20. juni 1866, og sluttede sig til admiral Persanos flåde i Adriaterhavet umiddelbart før slaget ved Lissa.[2].

Under slaget fik Affondatore ikke den hovedrolle, det var tiltænkt. Admiral Persano forlod sit oprindelige flagskib og gik om bord på Affondatore i begyndelsen af slaget, og skabte derved forvirring i den italiensk kampformation og signaltjeneste.

Under slaget var Affondatore ikke særligt aktivt. På et tidspunkt havde det mulighed for at vædre det østrigske skrue-linjeskib Kaiser, der netop havde forsøgt at vædre et af de italienske skibe.

Affondatore havde kurs mod siden af Kaiser, men drejede af. Senere forklarede admiral Persano under den efterfølgende afhøring i det italienske senat, at han mente at Kaiser allerede var dømt til undergang, og han anså det for unødig grusomhed at sænke skibet og skade dets besætning.[3]

Affondatore med nye master efter ombygningen i 1885.

Ombygninger og rearmeringer[redigér | redigér wikikode]

Efter slaget ved Lissa sejlede den italienske flåde til Ancona, hvor man udbedrede skader på skibene.

Den 6. august blev havnen ramt af en storm, der var så voldsom, at Affondatore tog vand ind og sank. Skibet blev hævet igen, og i årene 1867-70 blev det ombygget første gang.

I 1873 fik fartøjet monteret nye kanoner, og det var derefter en del af den aktive flåde.

I 1883-85 fik det sin anden ombygning, hvor masterne blev udskiftet med militærmaster uden rigning, og hvor der blev tilføjet mellemsvært skyts. Desuden blev skibet forsynet med nyt maskineri.

Affondatore blev ombygget for tredje gang i 1889-90, hvor det fik forøget den lette armering og fik i 1891 installeret udstyr til affyring af torpedoer, med det formål at fartøjet kunne bruges som skoleskib i torpedo-uddannelse.

Efter 41 år ophørte Affondatores aktive tjeneste i 1907.

Affondatore virkede nogle år som flydende ammunitionsdepot i Taranto, inden det blev ophugget.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Hale, John Richard: Famous Sea Fights from Salamis to Tsu-shima", Boston, Little, Brown & Co., 1911
  • Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Chesneau, s. 339
  2. Chesneau, s. 340
  3. Hale, s. 248