Aflytningscentralen i Helsingør
Aflytningscentralen i Helsingør, placeret i Sct. Olaigade 19, aflyttede i perioden fra sommeren 1944 til 17. januar 1945 Gestapo i Helsingør og Københavns telefon- og fjernskrivertrafik, og reddede derved mange modstandsfolk og politibetjente fra arrestation.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Begyndelse
Det hele startede da den tyske telefonarbejder Karl Otto Bakowski fandt en "død" telefonlinje uden på det hus på Sct. Olaigade 19 i Helsingør hvor han opholdt sig. Bakowski var flygtet fra Tyskland efter Rigsdagsbranden i 1933 og havde siden Besættelsen boet skjult hos en skomager Larsen i ejendommen. Bakowski kontaktede den danske telefonmontør C.B. Hansen og sammen fandt de ud af at bruge linjen som en aflytningsmulighed. Hansen byggede et hjemmelavet aflytningsapparat, og sørgede endda for at bryde ind på linjen hos Helsingørs telefoncentral ved et krydsfelt. Dette gjorde det muligt at aflytte alle telefonsamtaler til og fra Gestapos hovedkvarter i Helsingør, som lå i villaen "Wisborg" på Sdr. Strandvej 29. Ved senere indgreb blev det endda muligt at aflytte samtaler mellem Wisborg og gestapo-hovedkvarterne i København i hhv. Shellhuset og Dagmarhus. Det blev endda en regulær telefoncentral ved yderligere foranstaltninger, og telefonsamtaler på den tyske værnemagts eget telefonnet fra hovedkvarteret på Kastellet i København, foruden samtaler mellem Oslo-København, og udgående samtaler til Tyskland kunne også aflyttes.
[redigér] Bakowski
Bakowski var på grund af sin baggrund yderst egnet til jobbet som telefonaflytter. De specielle tyske tekniske og militære gloser kunne han forstå bedre end nogen dansker, og den danske gruppe der stod for aflytningen havde også problemer med at skaffe afløsere for ham. Det betød at han måtte sidde ved hovedtelefonerne i lange stræk, i nogle tilfælde op til 22 timer ad gangen. Men meddelelserne var af så stor vigtighed at han fik ordre på ikke at deltage i andet modstandsarbejde da han derved kunne risikere tilfangetagelse.
Som en sikkerhedsforanstaltning installeredes to mikrofoner i døren ud til gaden, så Bakowski kunne høre eventuelle uindbudne gæsters ankomst.
[redigér] Arbejdets resultater
De vigtigste informationer fra denne aflytning var viden om hvilke arrestationer gestapo planlagde at udføre. To gange om dagen udfærdigede Bakowski lister over kommende arrestationer og disse blev sendt til modstandsgrupperne Holger Danske, Ringen og Frihedsrådet. Desuden blev rapporter afsendt til Sverige, gemt i dobbeltbundede madkasser, hvor den danske militære efterretningstjeneste modtog dem.
En af de vigtigste resultater, ihvert fald ifølge Bakowski selv, var den 19. september 1944, da Bakowski hørte gestapo tale om den forestående arrestation af de danske politifolk. Det lykkedes at advare mange politifolk og forhindre deres pågribelse af tyskerne.
Få dage efter dette brød aflytningsgruppen ind i den forladte politistation i Helsingør og sikrede sig en fjernskriver. Med denne tilsluttet aflytningsnettet kunne de nu også aflytte de tyske fjernskriver meddelelser.
[redigér] Slutningen
Aflytningerne blev dog så succesfulde af tyskerne begyndte at ane uråd. Den 18. december 1944 opdagede to tyske telefonteknikere indgrebet i telefonnettet ved telefoncentralen i Helsingør. Dette fik aflytningsgruppen til at holde lav profil, men da der efter en uge ikke var foretaget nogen anholdelser af Gestapo, genoptog de arbejdet.
Det var tilsyneladende en bevidst strategi fra gestapos side, for den 17. januar 1945 slog de til mod aflytningscentralen og anholdt Bakowski, som blev taget på fersk gerning med hovedtelefonerne på ifærd med at aflytte linjen.
Bakowski blev bragt til Wisborg hvor han blev afhørt. Hans mentale tilstand har dog været så nedslidt på grund af det lange og farefulde arbejde at selv gestapo behandlede ham nogenlunde fredeligt ved afhøret, af frygt for at han skulle miste forstanden. Desuden kunne Bakowski benytte sig af sin stammen og derved forsinke sine svar og få tid til at tænke sig om.
Beviserne og sagens akter blev sendt til gestapo hovedkvarteret i København i Shellhuset. Men da dette blev bombet af englænderne 21. marts 1945 forsvandt alle beviser. I stedet blev Bakowski sendt til Frøslevlejren hvor han befandt sig til krigens afslutning. Han døde i 1965 uden officiel anerkendelse for sine fortjenester.
[redigér] Kilde
- Børge Hansen - Aflytningscentralen i Helsingør, s. 94-95 i Henrik A. Bengtsen m.fl. (red.) - Hverdag - Modstand - Befrielse - Frederiksborg Amt 1940-1945, Frederiksborg Amtsråd 1965.
