Ager-Sennep

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Ager-Sennep ?
Herik 17-10-2005 13.59.16.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Brassicales (Korsblomst-ordenen)
Familie: Brassicaceae (Korsblomst-familien)
Slægt: Sinapis (Sennep-slægten)
Art: S. arvensis
Videnskabeligt artsnavn
Sinapis arvensis
L.

Ager-Sennep (Sinapis arvensis) er en 30-60 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt f.eks. på agerjord og i vejkanter.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Ager-Sennep er en enårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst. Stænglen er kantet og ruhåret. Bladene er spredstillede, og de nederste er stilkede og fjerlappede, mens de øverste er ustilkede og lancetformede med groft takket rand. Oversiden er græsgrøn med forsænkede bladribber, mens undersiden er noget lysere. Begge bladsider har spredte, stive hår.

Blomstringen foregår i juni-oktober, hvor man finder blomsterne samlet i åbne, endestillede stande. De enkelte blomster er regelmæssige, 4-tallige og har gule kronblade. Frugterne er skulper, med mange, kuglerunde frø.

Rodsystemet består af en kraftig pælerod og talrige, trævlede siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år).

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Ager-Sennep
L = 7 T = 5 K = 3 F = x R = 8 N = 6

Ager-Sennep har sin naturlige udbredelse i Nordafrika, Mellemøsten (til og med Afghanistan og Pakistan), Centralasien, Kaukasus og Europa. Den er knyttet til lysåbne eller let skyggede voksesteder med næringsrig og kalkholdig jord, gerne på ler. I Danmark er den almindelig i hele landet.

Arten er desuden naturaliseret i alle tempererede egne af verden, og også i hele det nordlige Europa er den oprindelig indslæbt med korndyrkningen.

Dueodde findes arten sammen med bl.a. Ager-Padderok, Ager-Stedmoderblomst, Ager-Tidsel, Alm. Kvik, Alm. Røllike, Spergel, Blød Hejre, Burre-Snerre, Hare-Kløver, Hvid-Kløver, Hvidmelet Gåsefod, Lugtløs Kamille, Rød Arve og Skvalderkål[1]


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]